Der skete mange undere og mirakler omkring Jesus.
En dag førte man en mand hen til ham, som ikke kunne se
og ikke kunne sige noget og som opførte sig som en
besat. Jesus hjalp ham, gjorde ham rask.  Mange så det
og blev ude af sig selv. Nogle sagde: 'Det er Gud, som
besøger os. Guds rige er kommet nær'. Andre sagde: 'Det
er svindel og bedrag. Jesus er i ledtog med mørkets og
det ondes magter'.
Det er mærkeligt, at det samme kan opfattes så
forskelligt. Men sådan er det. Mennesker er forskellige
- og vi opfatter forskelligt. Det kender vi til mange
steder fra. Og desværre også når det gælder de
afgørende ting i tilværelsen.
F.eks. er der mange mennesker, som siger, at der sker
ikke længere undere og mirakler i verden. Alting kan jo
forklares fornuftigt, videnskabeligt, bare man har
forstand nok.
Andre siger modsat: Miraklernes tid er bestemt ikke
forbi. Der sker ting, vi må undres over, og som viser,
at Gud stadig er i verden - mange steder, ja overalt.
Så forskelligt ser mennesker på det
Men det er de sidste - dem der ved, at der stadig sker
underfulde ting -der har ret! Der sker jo undere her i
kirken. Vi kan se og hører det! Her er vi tæt på
Himmerige… - hvis vi har øjne at se med - ører at høre
med -og et hjerte der tror!
Her har vi i dag med egne øjne set et barn bliver døbt.
Vi har set det under, at et menneskebarn er blevet et
Guds barn. Der findes vel ikke større under, end når et
barn bliver Guds barn og får Jesus til bror og kommer
til at høre med i Guds store familie - den kristne
menighed. Det mirakel sker ved døbefonten!
Og der sker andre underfulde ting. Ved altergangen
bliver den mundfuld druejuice i bægeret og det lille
papbrød vi spiser til et himmelsk måltid.  Også det er
et under. Uforklarligt. Men det giver kraft og mod til
den, som tror…Det er noget, der virker…
Og når vi i gudstjenesten synger salmer til Guds ære er
det, som når englene synger med i en himmelsk lovsang…
I kirken - ved gudstjenesten - hjælper vi og Gud
hinanden med at forvandle det, som ikke ser ud af så
meget og ikke lyder af så meget - til noget
guddommeligt og stort! - Det er et under…..
Nogen ser det ikke sådant, ved jeg godt. Nogen ser kun
en sjat vand i et fad. Nogen synes, at det man får ved
altergangen er 'en tynd kop te'. Og sangen er heller
ikke noget at råbe hurra for! .. Det er synd, når nogen
har det sådant; det er synd at de ikke kan tro det, de
ser og hører og oplever, - at Himmeriget er nær!
Men det er ikke stort anderledes end på Jesu tid, hvor
der også var nogen der så og hørte - og så troede de,
at Jesus bragte Guds riget nær, - mens andre så og
hørte det samme, alligevel kunne de ikke tro; de så kun
noget mørkt, noget ondt, noget forvrænget…Det er som om
nogle mennesker har et splint af troldspejlet i
hjertet, som forvrænger det gode, de ser….  Jesus
henviste så til bibelens fortællinger og billeder.  En
dag Jesus var skuffet over at mange ikke ville tro ham,
mindede han om profeten Jonas. Ham der blev slugt af
hvalen, og forkyndte dom over den store stad Nineve.
Og der er særligt to ting i den historie, som er
vigtige. Det ene tankevækkende er, at Ninevitterne jo
faktisk hørte på Jonas, da han kom til byen og begyndte
at tale: 'Gud siger, denne by er en by fuld af ondskab,
der har nok i sig selv. ' - Da de hørte det, gik det
dem til hjertet. De forstod, at det jo var rigtigt, at
Gud havde ret - og de vendte om og begyndte at leve på
en anden måde. De bad om tilgivelse hos Gud og de
begyndte at tage sig af hinanden. Og kærligheden
blomstrede i byen. Det er så fint at høre - det. Og
godt at tænke over…
Det andet vigtige er at fortællingen om Jonas i
havuhyrets mave, lærer os noget om dåben og om Jesus!
Jonas bliver kastet i havet. Bølgerne slår op om ham;
Han synker til bunds ned i dybet og mørket. Tange fra
havbunden vikler sig om ham. Et stort havuhyre sluger
ham. Det er som gabet ind til dødsriget, hvor han
lænkes og alt hører op. Men efter tre dage og tre
nætter i havets dyb lader Gud havuhyret kaste Jonas op
på stranden, op til de levendes land. Han var død, men
fik livet tilbage - et nyt liv.
Det er jo billede på, som det gik Jesus da han blev
korsfæstet, døde og blev begravet. I 3 dage lå Jesus
død i graven. Men så kaldte Gud ham op af graven.
Påskemorgen. Og han lever som vor opstandne Herre og er
med os alle dage.
Enhver, som bliver døbt i Jesu navn, får sit liv og
skæbne knytte til Jesu liv og skæbne. D.v.s. at enhver,
som er døbt, har lov til trygt at slå sin lid til
Jesus. Også når mørke og ulykke rammer, når man bliver
fanget af noget, man ikke kan klare og bære i sit liv,
sygdom, andres ondskab, eller når døden rammer, da er
det vort håb, at vore navne er nævnt ved døbefonten
sammen med Jesu navn. For evangeliet forkynder, at Han
i sin kærlighed vil bære os med til de levendes land.

Lad mig til slut prøve at fortælle på en lidt anden
måde om det samme.  Vi taler om at have netværk. Det er
vigtigt for et menneske at have et netværk omkring sig.
Ikke mindst, hvis man bliver ramt af modgang og noget
man ikke kan bære, da er der andre, da er nettet der
til at hjælpe en op fra det, man sidder fast i.
Evangeliet - Guds kærlighed - Jesus - vor herre - er et
sådant netværk, der både har en synlig og en usynlig
side. Vi ser det ved dåben. Dåben er begyndelsen på et
netværk omkring barnet. Først er der de nærmeste mor og
far og søskende. Så kommer faddere til og venner -
familie - en hel masse - og netværket vokser og
forandres livet igennem.  Net under et menneske liv
består af dem, der har vist os kærlighed fra vi blev
født og til i dag! Bag den omsorg og kærlighed vi møder
livet igennem ligger Guds kærlighed. Det skjulte
netværk som Guds kærlighed er, går så bare meget
længere ud end noget menneske kan følge os.  Intet
normalt menneske siger nej til at andre viser en
kærlighed. Gør man det - lukker man af - er man for
alvor alene i verden. Og en verden uden kærlighed
bliver kold, kynisk, umenneskelig.
Sådan er det også, hvis man siger: dåben - den duer
ikke - Gud er det lige meget med - jeg bestemmer over
min egen lykke. Så går det galt. Så ender det i mørke.

Men Jesus vil, at alle i dåben skal knyttes til ham,
for at kærligheden skal sejre iblandt os.


Sognepræst Jens Jacob Jensen
Borgergade 37
9362 Gandrup
Tlf 9825-9064
e-mail:  jjkj@post6.tele.dk
http://home6.inet.tele.dk/jjkj