Hvis du har kommentarer så skriv hertil

 		


Det hellige brød

	Det skaber lighed mellem os, at vi alle må takke og
glæde os over Guds gaver, hvad enten vi er meget aktive
eller vi ikke overkommer så meget. Jeg har hørt en historie,
som viser hvordan en gave kan gøre mennesker fælles.
	Det var efter krigen, hvor der var megen elendighed i
Tyskland. Det var i Berlin. Apotekeren lå syg. En dag kom
postbudet med en pakke fra en af apotekerens venner. I
pakken lå et halvt brød. Det skulle apotekeren have, så han
kunne komme til kræfter.
	Men apotekeren tænkte, at inde hos naboen, en
lærerfamilie, var der en lille pige, som var syg. Og
apotekeren tænkte: " Jeg er gammel. Hun trænger mere til
brødet end mig."  Og fik bragt brødet ind til naboen.
	Nabokonen kom til at tænke på en gammel enke, som
boede i en lille lejlighed øverst i ejendommen. Der var koldt
deroppe under taget, hvor enken boede. Brødet blev båret
derop.
	Men enken havde en datter, som boede nederst i
ejendom, i kælderen. Hun var alene med 3 børn. Hendes
mand var meldt savnet ved fronten. Enken vidste, hvor lidt
mad de havde, de 3 børn. Brødet blev båret derned.
	Men den enlige mor tænkte: apotekeren er syg og gav
os gratis medicin da min lille pige var syg. Han har mere
brug for brødet end os.
	Da apotekeren fik brødet, genkendte han det. Og han
gemte brødet i et skab. Brødet var blevet helligt for ham, et
tegn på den kærlighed, der skaber overflod ved at dele. 
 
 
                                             


  			
Siden er opdateret den 030998
Mogens Agerbo Baungård, sognepræst i Moltrup og Bjerning, email