Kornet

Gudstjeneste er lovprisning. Vi takker Gud. Ved en
høstgudstjeneste skulle det være lettere at takke og ære
Gud. Ved en høstgudstjeneste retter vi jo tankerne mod ting
vi kan se: kornet, brødet, maden og det vi lever af. Ja, vi
kan tænke på hele naturen: planterne. dyrene, fiskene, det,
som er vores livgrundlag og som giver glæde og hvile fra alt
det menneskeskabte.
	Et bryllup er meget højtideligt. Der er flere øjeblikke
ved et bryllup, hvor jeg får dybe følelser og et af stederne er
når jeg læser ordene fra først i vores bibel: "Da Gud havde
skabt himlen og jorden, havet, solen, månen og stjernerne,
planterne og dyrene sagde han: Lad os skabe mennesker i
vort billede, så de ligner os. De skal herske over havets fisk,
himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der
kryber på jorden."  Det er så smukke ord. Det er som om
jeg ser det hele for mig. Naturens herligheder. Bliver vi
religiøse af at tænke på naturen og dens skønhed. Er det
bibelens højtidelige ord vi må bruge for rigtige at beskrive
hvor dejlige naturen er.
 	En gtlig salme synger sådan:   
v2 Herre, vor Herre!
Hvor herligt er dit navn
over hele jorden,
du som har bredt din pragt ud på himlen!
v3 Af børns og spædes mund
har du grundlagt et værn mod dine modstandere
for at standse fjender og hævngerrige.
v4 Når jeg ser din himmel, dine fingres værk,
månen og stjernerne, som du satte der,
v5 hvad er da et menneske, at du husker på det,
et menneskebarn, at du tager dig af det?
v6 Du har gjort det kun lidt ringere end Gud,
med herlighed og ære har du kronet det.
v7 Du har gjort det til hersker over dine hænders værk,
alt har du lagt under dets fødder,
v8 får og okser i mængde,
selv de vilde dyr,
v9 himlens fugle og havets fisk,
dem som færdes ad havenes stier.

v10 Herre, vor Herre!
Hvor herligt er dit navn
over den vide jord. 
	Og lige så overvældende er det at se på en enkelt
mark fuld af modent korn Den betyder jo, at alt gik som den
skulle. Vi havde helbred til at arbejde. Vi får udbytte ud af
vores slid. Marken betyder også, at der er fred i vores land,
at kornet har fået lov til at gro, uden at bliver trampet ned
og ødelagt af krigsmaskine og soldater. Den modne
kornmark og det høste korn er udtryk for det modsatte af
død og ødelæggelse. Den bringer liv. Den hindrer, at
vinteren får has på os.
	Der er meget knyttet til den modne kornmark og
høsten. Der er virkelig grund at takke og lovprise Gud for,
at vi igen i år har fået lov til at høste.
	Førhen da man levede i et tættere forhold til naturen,
havde man blik for den rigdom af betydning, som kornet og
brødet rummede. Den dag,. hvor man bagte var en
højtidsdag. Og brødet så folk på med ærefrygt og
ærbødighed. Når folk skar af brødet var det som en
gudstjeneste.
	Det er da også grunden, at ét af de ord eller billeder,
som går igen i Jesu forkyndelse netop er kornet og brødet. I
sin lignelser bruger han det. Om landmanden, der gik ud for
at så, og noget faldt på den gode jord, voksede og bar frugt.
Om manden, der har tilsået sin jord. 27 han sover og står
op, nat og dag, og kornet spirer og vokser, uden at han ved
hvordan. v28 Af sig selv giver jorden afgrøde, først strå, så
aks, så fuld kerne i akset. v29 Men når kornet er modent,
går han straks i gang med seglen, for høsten er inde." 
	Jesus taler om troen som et lille frø. Og et sted siger
han. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Hvis hvedekornet ikke
falder i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis
det dør, bærer det mange fold. v (Joh 12,24). Jesus bruger
endda ordet brød om sig selv: Jeg er livets brød. Det er
overleveret til os i det helt konkrete, nadveren, hvor brødet
er Jesu Kristi legeme og vinen Jesus Kristi blod.
	En sådan rigdom af betydning har kornet og brødet,
at Jesus gang på gang brugte det i sin forkyndelse.
	Derfor skulle man tro, at det var let at takke og prise
Gud ved en høstgudstjeneste. 
Vi kan se det vi takke for. Men vi ser jo også tit ondskab og
død i naturen. Det vækker rædsel. Hvordan kan Gud være
sådan. Eller vi ser slet ikke alle de undere, som vi
almindelige dagligdag er fyldt med. Vi lever. Vi kan gå. Vi
kan se. Vi kan tale og høre. Luther siger, at troen på Gud
skaberen er meget sværere end troen på Jesus. Vi vil helst
begrunde troen på skaberen i idet, som vi ser. Og det kan vi
ikke. Det er troen, som skal begrunde vores tak til Gud, vor
tak for det vi lever af ser. Uden troen kan vi ikke glæde os
over Guds godhed.
	i vore liv overser vi Gud. Vi ville ikke takke ham,hvis
det ikke var for Jesus. Han bringer troen til os.
	Vi skal ikke have ringeagt for det jordiske. Det er den
samme kærlighed, som Gud vækker os, når han rækker
giver os det daglige brød og når han giver sin søn, den
enbårne, til os. Men i Jesus gjorde Gud det på en måde, så
vi ikke kan overse eller overhøre det. Og ligesom brødet
bringer os levende gennem vinteren, således bringer Jesus
som livets brød os levende gennem døden.
	Når Jesus i prædiketeksten til i dag siger til Martha,
som har travlt med at lave mad: Martha! Du gør dig
bekymringer og er urolig for mange ting. v42 Men ét er
fornødent (Luk 10,41). Så betyder det ikke, at vi skal op
med at glæde os over made og det jordiske alle de gode
gaver fra Gud, som vi ikke kunne leve uden. Men vejen går
ikke fra maden, det jordiske og vores travlhed til Gud.
Vejen går fra Gud til os. `et er fornødent: Guds kærlighed til
os. Den bringer os gennem, vinteren og den bringer os
gennem, døden. Hvis vi kun holdt os til naturen og det vi
kan se, kom vi aldrig til lovprisning af Gud. Men Jesus kom
og forkyndte Guds godhed mod os. Og fordi han holder af
os, er der tak og lovprisning i vore hjerter. Så vi med
salmedigteren kan sige: 
v10 Herre, vor Herre!
Hvor herligt er dit navn
over den vide jord.