Det forklarlige og det underfulde 
 
 
    Der er to måder vi kan leve på. Vi kan tage det som 
sker som forklarligt og almindeligt. Eller vi kan tage det 
som sker underfuldt og overraskende.  Det gælder fra det 
mindste til det største: en dugdråbe på et strå eller 
himlen over os. Vi kan se på naturen og det grønne som 
ganske almindeligt.  Man sår i foråret og høster i 
efteråret, sådan har det nu engang altid været og sådan 
vil det blive ved med. Men man kan også se på det grønne 
og det groende som helt underfuld og vidunderlig 
livskraft. En spire vil op, også selv om den skal vælte en 
sten. 
     Når vi ser på livet som et under og en gave, der er 
langt ud over vores forstand, så er vi religiøse. Så er 
det vi takker Gud. Og derfor holder vi høstgudstjeneste 
ikke kun for landmænd, men for alle os, som gerne vil 
takke for Guds gaver, eller som gerne vil mindes om, at vi 
skal takke. Det skal gudstjenesten gøre, at vi får renset 
vores øjne og renset vores sind, så vi kan få øje på alt 
det smukke og så vores sind kan blive fyldt med smukke 
følelser.  Egentlig kan vi ikke selv gøre det, så ville 
det blive skaberi.  Det er kun Gud Skaberen, som kan åbne 
os. Det gør Gud gennem sin søn Jesus. 
     Derfor kan vi også føle os i slægt med de spedalske, 
som vi har hørt om i dag. De trængte til at blive renset. 
De trængte til hjælp, som de kunne vende tilbage til livet 
og se livet som et under og en gave, der var helt uventet 
og overraskende og som de aldrig havde troet de skulle få 
tilbage.  Man kan sige, at de spedalske havde været til 
gudstjeneste med Jesus. De havde hørt hans ord. Det gjorde 
dem glade og rene i krop og sind, så de kastede sig ud i 
livet. Nu skulle de rigtig opleve alt det smukke og gode. 
Lød fuglesangen ikke helt ny, da de helbredte vente hjem 
til deres familie.  Strålede solen ikke på en helt anden 
pragtfuld måde, da de helbredte skyndte sig hjem for at 
overraske alle de kære. 
     Men én af de helbredte vendte tilbage til Jesus, og 
han gik ikke stille med det, som var sket. Han råbte med 
høj røst og priste Gud.  Folk som så ham, har sikkert 
tænkt: " Der er vist et eller andet i vejen med ham. Han 
er ikke helt rask." Det er både med krop og sjæl, at den 
helbredte ærer Gud. Han er jublende glad. Han går til 
yderligheder: han råber højt og kaster sig ned for Jesus 
Sø højt agter han Gud og så dybt takker han. 
     Det er jo mennesker med sydlandsk temperament vi 
hører om i fortællingerne fra NT. Vi ville ikke kunne få 
os til at rundt på gaderne og råbe højt af glæde over Gud. 
Vi kunne ikke få os til at kaste os ned på vores ansigt. 
Det ville være unaturligt for os. 
     Jesus siger da også et sted, at når vi beder til Gud 
og takker Gud, skal det ikke være på åben gade for at 
andre skal se os, men vi skal gå ind i et rum for os selv 
og bede til Gud. Gud er i det skjulte. Vi behøver altså 
ikke takke Gud på samme måde som samaritaneren. Men vi 
skal vide, at vi har lige så stor grund som han til at 
være glade. Også vi må ære Gud og takke ham for alle gode 
gaver og for al frelse. 
     Vi får jo så meget fra Gud. Alle glæderne i vores liv 
er Guds gaver til os. Vi kan have svært ved at se, at det 
er Gud, som handler. Vi kan jo ikke se Gud direkte. Gud er 
i det skjulte og Gud handler i det skjulte. Vi føler måske 
at tingene sker helt af sig selv, som det bare er heldet 
eller tilfældet, som råder. De spedalske så jo heller 
ikke, at Gud greb ind. De så ikke en sky, der nærmede sig. 
De hørte ikke en stemme fra himlen. Det var mens de gik 
hen til præsterne, at de blev renset uden at de selv 
mærkede det.  Det skete helt af sig selv. Selvfølgelig var 
det et under for dem. Men Gud havde de ikke set. 
     Nej, dér tog de fejl. Samaritaneren vidste, at han 
havde set Gud. Han havde set Gud i Jesus. Han kom til 
Jesus for at give Gud ære. 
     Det er også gennem Jesus, at vi skal give Gud vores 
tak og vores glæde.  Det er i Jesus vi får vores frelse. 
Dér er livet for os. Vi skal søge vores frelse hos Jesus. 
Og vi skal vende tilbage til ham med vores tak, for det er 
gennem ham, Gud vil æres. Gud sendte sin søn til os, for 
at vi i ham skal møde Gud og takke Gud. I vores liv kan vi 
have svært ved at se Gud. Dér er Gud i det skjulte. 
     Gud er jo særlig skjult, hvis vi er syge, hvis det 
går dårligt for os.  Så kan vi ikke forstå, hvor Gud er 
henne i det, som sker. Selv om det jo tit sker også hos 
os, at syge bliver raske, at de bliver helbredt, uden at 
vi har hørt Guds stemme og set ham over os. Så sker det jo 
lige så tit, at syge ikke bliver helbredt. Der er en grund 
til, at der ikke sker undere hos os på samme måde som på 
Jesu tid. Når Jesus helbredte spedalske, når han helbredte 
en samaritaner, en fremmed, så var det for at hjælpe, ja, 
det var for at give en dobbelt hjælp. De spedalskes sygdom 
og samaritanerens afstamning havde udelukket dem fra andre 
og de var udelukket fra Gud. De var stemplet som fortabte, 
som nogle der ikke kunne frelses.  Med sit under vil Jesus 
vise, at han kommer med frelse til alle mennesker. Der er 
ingen som er fortabt, selv om de er fremmede, selv om vi 
er spedalske eller har en anden forfærdelig sygdom, så 
betyder det ikke, at Gud har forkastet os. Vi kan ikke 
forstå det som sker. Men vi må vide, at Gud er nær ved os, 
også i det som vi ikke kan forstå. 
     Det er grunden til, at der ikke sker helbredelser hos 
os på samme måde som på Jesu tid. Sygdomme skiller ikke os 
på samme måde fra Gud. Vi ved at evangeliet er til os 
alle, og at vi alle må hente hjælp i evangeliet om Guds 
kærlighed og frelse, og at det er Guds frelse vi skal leve 
på, hvad enten vi er syge eller raske. 
     I vores liv kan Gud være skjult, særlig når alting 
går os imod. Derfor skal vi søge hen til Jesus, for dér er 
Gud klart tilstede. Dér er Guds vilje ikke til at 
misforstå. Dér ser vi klart, at Gud vil frelse os alle, 
hvor fortabte vi end føler os. 
     De ni helbredte mente, at Gud skulle æres i templet. 
Samaritaneren så, at Jesus er Guds tempel. Det er hos 
Jesus vi skal finde Guds vilje og mening med os. Og det er 
i Jesus vi skal dyrke Gud. 
 
     Og det gør vi ved højstgudstjenesten i dag.  Vi 
takker Gud, fordi Gud har velsignet vore hænders værk og 
givet sol og regn over vore marker.  Vi beder til Gud: giv 
os altid at nyde vort daglige brød med taknemmelighed og 
under alle forhold at stole på dig. Bevar os for overmod, 
når tiderne er gode, og fra mismod under trange kår. Hjælp 
os at bruge dine gaver ret, os selv og vor næste til gode 
og gavn, og dig til ære.  Amen. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
     gaver svære at tage imod. -gaverne, os. Sære 
meninger, -tilfreds. Voksne træghed, selv bestemt, - 
overrasket. ved i forvejen. 
 
børn omvendt, Umiddelbar glæde, mindste gave.lære: tak. 
voksne, høflige,huske.  -ægte følelser. 
 
over for Gud. vi -børn, umiddelbar glæde. Gudstj lære os - 
standse op, øje det smukke. Høstgudstj, mindet om takke 
for. 
 
-tit føler vi fyldt med tak. dagene gå. Året gang: høst 
samme problemer: få sået,høstet. Arb resultater. løn 
 
høst altid i hus, Lykkes. lettere. Glemmer, nye problemer. 
 
vant, overser små fine gaver hele tiden. Overser 
overraskelserne. 
 
 
 
 
 
to måder: alm - underfuldt. det grønne, altid. + 
vidunderlig livskraft. en spire 
 
Livet: et under. Religiøse. Høstgudstj -landmænd. 
mindes om smukke. Renset. Skaberi. Gud gennem søn. 
 
slægt med de spedalske. Trængte. uventet. Gudstjeneste 
glade. Opleve. Fuglesang, solen.  Overraske kære 
 
 
En tilbage, -stille. Folk tænkte. Krop og sjæl ærer. 
jublende. Yderligheder. agter,takker 
sydlandsk.  -vi gaderne, råbe, kaste ned. unaturligt 
 
 
 
 
Jesus: bede -gade, rum, skjulte. takke -som samarit, 
men lige så stor grund glade. Ære,takke 
 
Glæderne. -se Gud. Skjulte. Sker af sig selv. Spedal 
-ske, -stemme. renset, gik, helt af sig selv. Under, 
-set Gud. 
 
fejl: Samar set Gud i Jesus. til Jesus: give Gud ære 
 
Gennem Jesus vi give Gud tak. Søge, vende tilbage. Gud sin 
søn, i vores liv svært ved at se Gud. -kun glæder, Skjult 
under modgang. 
 
-forstå, hvor Gud henne i det som sker.  -hjælp. -Gud gør 
undere for os. Skjult. 
 
 
 
 
 
- undere på samme måde. Jesus dobbelt hjælp. 
Spedalsk, samar: udelukket. Fortabte. 
Jesus: frelse til alle. -Gud forkaste 
 
-på samme måde. Sygdomme skiller ikke. Evg. til alle, 
hjælp, Frelse syge eller rakse. 
 
I vores liv skjult. Søge til Jesus, Guds klart. Guds 
vilje. Frelse os alle, hvor fortabte. 
 
Gud æres i templet. Samari Jesus Guds tempel. I Jesus 
dyrke Gud. 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vi indvier i dag en ny alterdug, som Tea Peter har skænket 
Bjerning kirke.  Der ligger et stort arbejde i alterdugen, 
og det har taget lang tid at udfærdige den, og jeg ved, at 
vi må tage imod den som et tegn på, hvor meget Tea 
Petersen værdsætter Bjerning kirke og sogn og at hun 
tænker tilbage på de mange år, hvor hun var organist her i 
kirken. 
 
Gudstj næste søndag 
præ og post 
altergang 
 
I dag samler vi ind til Folkekirkens nødhjælp. 
Høstkollekten kan lægges i bøssen ved udgangen. 
 
Efter gudstj går vi ned til Bjerning hus, hvor der er 
auktion over det tidligere orgel. 
 
 
 
Gaver kan være svære at tage imod. Det er ikke gavernes 
skyld, Men os der er noget i vejen med. Vi kan have sære 
meninger, så vi ikke er tilfredse med det vi får. Vi 
voksne s kan også have den følelsemæssig trghed, så vi 
ikke har så let ved at blive begejstret eller yfldt med 
taknemmelighed. Tit har vi også sævrt ved at blive 
overrasket, fordi vi i forvejen ved, hvad vi får som gave. 
Vi har selv bestgemt dhvad vi skal have som gave. 
     Børn har det omvendt. Det kan vise en umiddelbar 
glæde selv over de midnstge gaver. Men så skal de lære 
høflighed, lræe at sige tak. Det kan vi voksen, huske at 
sige tak,men så er det bare om der er dybe og ægte føelser 
bag ved ordene. 
     Over for Gud har vi det sådan, at vi ikke er som 
børn, de rivser en umiddelbar glæde. DEt skal 
gudstjenesten lærer os, at standse op og få øje på alt det 
smukke i livet. Ikke mindst høstgudstjeneste skal minde os 
om alt det vi må takke Gud for i ovres liv. 
     I hverdagen er det tit sådan, at vi ikke er fyldt med 
glæde eler tak. Dagen går bare. Året går sin gang, forår, 
sommer høst. De samme prooblemer vender tilbage. Kan man 
nå at få sået, kan man nå at få høsten. Giver abrjedet 
gode resultater, får man løn for det man gør. 
     Indtil nu siger man, at det altid er lykke s at få 
høsten i hus. Nogle år går et lettere end andre. Så'dan 
har det være i år. Men det glemmer vi hurtigt, for der 
kommer ny problemer, som vi skal løse. 
     Vi kan blive vang til det hele, at vi over alle 
                                                     de 
find esmå gave,r som Gud giver os. Vi kan endne overse det 
overrazkende, som Gud sxgiver os. 
     Vikan nemlig op leve på to måder. Vi kan tage det som 
sker som gansk ealmindelig for forklarligt. Men vi kan 
også tage det som sker som underfuldt og overraksende. 
Dejt gælder fr det mindste til det søtrste. En dugdråbe på 
et kornstrå, den klare blå himmel over os. Vi kan se på 
naturen og det grønne som ganske almindeligt. Vi sår i 
foråret - ja, nu gør vi det også om efteråret, så h'øster 
man noglenår kornet er modent. Sådan har det altid været, 
ogsådan vil det altid blive. Men vi skal også se på det 
græne og groende som en vidunderlilg og underfuld 
livskraft. En spire har en sådan kraft, at den kan vælte 
en sten, fordi den vil op. 
     Når vi ser på livet som et under og en gave, bliver 
vi relgiiøse, og så vil vi takke Gud. Dejrfor er 
høstgudstjenesten ikke kun for landmænd, for os alle, som 
vil takke om mindes det smukke, som Gud giver os. +Gudst 
jenesten renser vores øjne og vore sisnd, så vi ser det 
herlige og dejlige i livet og blive fyldt med smukke 
følelser. Vi kan ikke selv fylde os med smukke følelser, 
det ville være skaberi. Men Gud kan åbne os. Og de t gør 
Gud gennem,s in søn. 
     Derfor kan vi føle os i slægt med de spedalske vi 
høre om i prædestk i dag. Dek trængte til at blive renset, 
at blive rakse. Dej trænge til hjælp. Man kan sige, at de 
var til gudstjeneste hos Jesus. De hørte hans ord. Og de 
blev glad epå kops og sind. De kunne opleve livet som nyt 
og frisk. Mon ikke guflesangen lød helt ny, da de gik hjem 
til deres familier. Mon ikke solen strålede helt 
anderledes pragtgudlt, at de gik hjem for at overraks 
eders kære. 
     Men en vendte tilbage til Jesus. Han gik ikke stille 
med det, der var sket. MonHan gik og råbte og takkede Gud. 
Mon ikkke folk tæbnkte: Hvad er der dog i vjeen medk ham. 
Han må ikk være helt rask. Båd emed krop og sjæl ærer den 
helbredte Gud. Han er jublende gald. Han går til 
yderligheder. Han råber højt og kaster sig dybt ned på sit 
ansigt for an Jesus. 
     Det er sydlandsk temperament vi hører om i NT., Vi 
går ikke ud på gaderne og råber højt, og da slet ikke til 
Gud. Vi akster os ikke nedk på jroden, for at takke Gud. 
Det ville være unaturlgi for os. 
     Jesus siger da også at når vi beder skal vi ikke gøre 
det på åben gade, for at blive set af andre, men vi skal 
gå ind i et rum for os selv alene og bede til Gud i det 
skjultet, for Gud handler i det skjulte. Vi har nemlig 
ligeså meget at takake Gud for som samritaneren. Vi har 
lige så stor grund til at glæde os over Gud. 
     Men glæderne som vi hjar får fra Gud, kan vi 
sommetider have svært ved at se. Det kan være, når der 
sker noget godt, at det er som om det sker af sig selv. De 
spedalske, som vi hører om i dag, kunne heller ikke høre 
Guds temme. De blev renset, mens e gik hen til tempålet. 
Det var som om det skete helt af sig selv. Men de følte 
det var et under, selv om de ikke havde set Gud dirkete. 
     Og så havde de det alligevel. Deri havde samritaneren 
ret. Han så Gud i Jesus. Derfor vendte han tilbage for at 
takke Gud gennem Jesus. 
     Det gennem Jesus at vi skal give Gud vores tak. 
Derfor sendte Gud sin søn til os. I vores liv har vi nogle 
gange svært ved at se Gud. Vi har jo ikke kun glæder. Og 
alt det smukke kan være skjult under modgang. så vi ikke 
kan forstå, hvor Gud er henne i det som sker. Vi kan 
tænke, at Gud ikke vil hjælpe os, at Gud ikke vil gøre 
undere for os. 
     Gud vil heller ikke gøre undere på samme måde i vore 
dage som på Jesu tid. Jesus havde en særlig grund til at 
hjælpe. Selvfølgelig havde han medlidenhed med de syge. 
Derfor gjorde han dem rakse. Og det var eg god grund i sig 
selv. Men jesus havde en særlig grund til at helbrede. 
     Spedalske dengang blev nemlig udelukket fra andre 
mennesker. Jøderne mente, at de spedalske var fortabt, at 
Gud ikke engan gville have med dem at gøre. På samme måde 
med samaritaneren, jøderne mente, at han var fortabt, 
fordi han havde en forkert religion. Gud ville ikke have 
med ham at gøre. 
     Når Jesu shelbrede de spedalske og samarit så er det 
for helt konkret at vise, at Gud vil frelse os alle. Der 
er ingen, som Gud vil forkaste. 
     Derfor sker undere ikke på samme måde i vore dage som 
på Jesu tid. For hos os mener vi ikked, at der er sygdomme 
som skiller os fra Gud. Kristendommen er kommet ind i 
vores hjerte og tanker, så vi ved, at evg. er til alle. 
Guds frelse er både til syge og rakse, unge o ggalme. 
     I vores liv kan det være skjulte. Derfor skal vi søge 
hen til Jesus, for der er det klart, hvad der er Guds 
vilje, nemlig at frelse os alle, hvor fortabte vi end 
føler os. 
     De ni helbredte mente, at det var nok at ære Gud i 
det jødiske tempel. Saritaneren mente, at Jesus er gUds 
tempel. Det er i Jesus vil skal dyrke Gud. Det er gennem 
Jesus vi skal takke for høsten og alle Gud sgode 
gaver.