Guds straf og gratis

     Himmelske Far, du som er giveren af alle gode gaver, 
vi takker dig, fordi du har velsignet vore hænders værk og 
givet sol og regn over vore marker.  Vi beder dig: giv os 
altid at nyde vort daglige brød med taknemmelighed og 
under alle forhold at stole på dig. Bevar os for overmod, 
når tiderne er gode, og fra mismod under trange kår. Hjælp 
os at bruge dine gaver ret, os selv og vor næste til gode 
og gavn, og dig til ære. Amen. 
 
Evg. til 14.s.e.trin. efter 2. tekstr...... 
 
 
     Da tørken her i sommer var værst, var der en, som 
skrev i avisen, at tørken var sendt fra Gud for at opdrage 
os.  Tørken var udtryk for Guds kærlighed, at Gud ville 
tvinge os væk fra afgudsdyrkelse.  Avisskriveren mente, at 
vi dyrker pengene og fremskridtet. Vi har vænnet os til 
hvert år stadig at skulle opnå 2, 3, eller 10 % bedre høst 
og vilkår.  Stadig større velstand og højere løn. Og så 
vil Gud standse os i det afgudsdyrkeri. 
     Nu er det altid farligt at tolke en begivenhed som 
Guds vilje. Der er den fare, at det man i virkeligheden 
gør, er at opstille sig selv som Gud og giver sin egen 
mening ud for at være Guds. Hos jøderne var det en profet, 
som Gud talte til og fortalte sin vilje, og den profet 
gav Guds ord videre til folket. Profeten tolkede ikke selv 
det, som skete, men fik det hele at vide af Gud. Så vi 
skal ikke tro på enhver, som kommer og fortæller, hvordan 
en begivenhed skal tolkes. Kun hvis de siger, at de har 
det direkte fra Gud. Og da skal vi heller ikke altid tro 
dem, for vi har én profet, som skal lytte til frem for 
alle, og det er Jesus. 
     Da Jesus gik omkring i Galilæa, skete der engang en 
stor ulykke i Siloam, hvor et tårn styrtede sammen og 18 
mennesker omkom, og jøderne tolkede ulykken sådan, at de 
18 havde været store syndere og var straffet af Gud. Men 
Jesus sagde: "Mener I, at de 18 var mere skyldige end alle 
andre i Jerusalem? Nej, jeg siger jer, hvis I ikke 
omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de. Jesus mener, 
at vi alle er syndere og fortjener Guds straf, men vi skal 
omvende os til evangeliet om vores tilgivelse og tro på 
den. 
     Det er ikke sådan, at Gud straffer bestemte 
mennesker, f.eks. landmænd ved at sende tørke, eller ved 
at sende sygdom til nogle mennesker. Der var engang Jesu 
disciple spurgte ham om en blind mand - han havde været 
blind lige fra fødslen - de spurgte: " Hvem har syndet, 
han selv eller hans forældre, siden han er født blind." Og 
Jesus svarede: " Hverken han selv eller hans forældre har 
syndet. Men det er, for at Guds gerninger skal åbenbares 
på ham." Og med det mente Jesus, at han nu ville helbrede 
den blinde.  Det er Guds gerning at give sundhed.  Det er 
ikke Guds gerning at give ulykke og sygdom. 
     Det hører vi også i prædikestykket i dag. Jesus 
hjælper den lamme, som er fuldstændig hjælpeløs. Jesus 
giver ham det, som han beder om; han giver ham livet 
tilbage, og han giver det, selv om den lamme er en synder. 
     Jesus sagde også engang: Når I forstår at give gode 
gaver til jeres børn, hvor meget mere vil så ikke jeres 
Far, som er i himlen, giver gode gaver til dem der beder 
ham. Gud giver os ikke noget helt andet end vi beder om. 
Gud giver os kun gode gaver. Apostlen Jakob skriver det så 
klart: alle gode og fuldkomne gaver kommer fra oven, fra 
lysenes Far, hos hvem der ikke findes forandring eller 
skiftende skygger. 
     Når Jesus hjalp syge, så sagde han, at det var 
djævelen han befriede dem fra. Han løste dem fra deres 
bånd. Og sådan føler vi det da også, når en ulykke eller 
sygdom rammer os, som om der er lænker, der binder os, så 
vi har svært ved at trække vejret og leve. Det er ikke fra 
Gud det kommer. Men der er meget ondt både i menneskenes 
verden og i naturens verden. Og frelsen kan vi kun finde 
hos Gud. Vi kan finde tilgivelse og tro og håb hos Jesus, 
som har fortalt os om vores gode himmelske Far. Den tro må 
vi leve i og holde ud i, også når alt visner omkring os. 
Det vil vise sig, at Guds magt er større end djævelens, at 
livets kraft fra Gud vil overvinde al ondskab. 
     Noget andet er, at vi kan lære af alt hvad vi 
oplever. Og det første vi lærer både når vi oplever noget 
meget stort, kærligheden, eller et barns fødsel, eller når 
vi oplever noget meget ondt, det vi lærer er jo, at vi 
ikke er herre over livet. Vi er afhængige. Hvis vi kun 
lyttede til os selv, så følte vi os afhængige af skæbnen, 
der uden barmhjertighed kaster os fra det ene til det 
andet, fra lykke til ulykke og omvendt. Men når vi lytter 
til Jesus, så bliver vi sat ind i afhængighed af Gud, som 
er vores himmelske far og som tager sig af sine børn. 
     Det er nok ikke et tilfælde, at flere af Jesu 
disciple var fattige fiskere. De ejede ikke meget. Og de 
oplevede tit, at havet den ene dag rummede en overflod af 
fisk, og den næste dag var der intet at fange. De 
oplevede, at de ikke var herre over havet. Den afhængighed 
af stærke magter gjorde, at de lyttede til Jesus og fandt 
deres frelse i hans ord. 
     Det er nok heller ikke et tilfælde, at Jesus fortalte 
om en rig landmand, som kun tænkte på sig selv og ville 
sikre sig og havde svært ved at tro på Gud.  Det ord 
bonde, betyder netop en person, som bor et sted, som er 
bofast.  Vi har lyst til for at overvinde naturen og 
usikkerheden. Derfor lægger vi planer, lægger til side og 
ser frem for at gøre os uafhængige af alle omskiftelser. 
     Og dér kan vi lære af alt det vi oplever, både det 
gode og det onde, at vi ikke kan gøre os uafhængige. Den 
eneste frelse vi kan finde er i troen og afhængigheden af 
Gud. Vi er ikke alene, heller ikke når det hele ser 
håbløst ud. Vi er heller ikke alene i den forstand, at Gud 
jo netop har sat os i menneskelivet for at hjælpe 
hinanden.  Gud har givet os alt godt. Og Gud har givet os 
til hinanden. 
     Jeg hørte en historie om en 3-årig pige, som lige 
havde lært ordet gratis. Hun spurgte om alle ting om de 
var gratis. Når familien var ved stranden, spurgte pigen, 
om vandet var gratis og muslingerne var gratis. Når 
familien var til middag hos andre, spurgte hun, om maden 
var gratis, eller om kusiner var gratis. Der var ikke ende 
på det hun spurgte om. Er sange gratis?  Er græsplænen 
gratis? Er mandage gratis? 
     Og pigens mor blev efterhånden helt bekymret. Havde 
hun virkelig talt så meget om penge, når pigen gik så højt 
op i, hvad der ikke kostede noget. Det var uhyggeligt, at 
en 3-årig skulle gå og spekulere på, om tingene var gratis 
eller ikke.  Hvorfor gjorde hun det? 
     Men en dag blev det opklaret.  Det var en dag, hvor 
pigen og hendes mor plukkede æbler.  Moderen havde svaret, 
at æblerne var gratis, fordi de voksede i deres have, og 
at stigen var gratis at stå på. Men så spurgte pigen: Hvem 
er Grati? Hvem er Grati? 
     Og nu indså moderen, at hun havde misforstået det 
hele. Den lille pige havde simpelthen gået ud fra, at 
alting må være nogens. Og alle de ting, der er gratis, de 
må altså tilhøre en mægtig hr. Grati. Det var den mægtige 
hr.  Grati, som ejede både græsplænen og kusinerne og 
havet og mandagene. Og vi har fået lov til at bruge løs af 
det altsammen. 
     Pigen spurgte: Hvem er hr. Grati? og svaret er 
soleklart. Det er Gud.  Gud har givet os lov til at låne 
alt det som er hans. Alle de dejligste ting, som vi kan 
dele med hinanden, de tilhører Hr. Grati. Han låner dem ud 
til højre og venstre. 
     Gud giver det hele til os for at glæde os, og for at 
vi skal dele den glæde med hinanden.  Den mægtige hr. 
Grati eller Guds Skaberen er meget rig, og det er en stor 
rigdom han giver til os. 
     Og den største rigdom, som Gud har givet os, - det 
er, at Gud har givet os sin søn, så vi ganske gratis må 
tro på ham og blive frelst ind i paradis.  I den tro må vi 
hvile.  I den tro må vi leve i taknemmelighed.  Det gælder 
os alle. De landmænd, som blev ramt af tørken, skal ikke 
tro, at Gud har vendt sig fra dem som en straf eller for 
at opdrage dem. De mennesker, som er ramt af sygdom, skal 
ikke tro, at Gud har glemt dem. Nej, tværtimod er det 
sådan, at Guds tanker og hjerte netop er vendt mod de små, 
som er i nød, og vi føler os jo alle som små mennesker, 
når modgangen rammer os. Jesus har givet os den tro, at i 
vores nød kan vi finde hjælp hos Gud, for Gud er vores 
himmelsk far, som har omsorg for alle sine børn.  Gud har 
givet os mange gode gaver og vil hjælpe os ud af al nød, 
endda døden redder Gud os ud af.  Alle gode og fuldkomne 
gaver kommer fra oven, fra lysenes Far, hos hvem der ikke 
findes forandring eller skiftende skygger.