Det daglige brød

     Jeg har engang hørt et billede brugt om bønnen 
Fadervor, at den bøn er som et hus med to etager. I den 
øverste etage, hvor vi først er, dér ser vi, hvad det er 
Gud vil. Han vil se sit navn helliget, sit rige fremmet og 
sin vilje udført. Ja, dér i den øverste etage af huset er 
der tre vinduer, man kan se ud af, og man ser nogle 
vældige marker uden for, hvor der er stor travlhed, der er 
mange mennesker igang med arbejdet ude på Guds marker. 
     Så kan vi gå ned i etagen nedenunder. Dér er der også 
mange mennesker, alle dem, som vi lever sammen med hver 
dag eller som vi hører om, alle dem, som er afgørende for 
vores liv og som vi er afgørende for. Tilværelsen er jo 
sådan et net, hvor vi hænger sammen med andre mennesker og 
de med os, så når der trækker i én maske så kan hele 
nettet mærke det.  Sådan hænger det hele sammen og vi er 
sammen om de store spørgsmål: Hvad skal vi leve af?  og 
Hvad skal vi leve for? Behovene er fælles: det daglige 
brød og tilgivelse og befrielse fra mørke magter. 
     Ved en høstgudstjeneste er det nok særlig én bøn i 
Fadervor, som er emnet. Det er bønnen: giv os idag vort 
daglige brød.  Ud af bønnen kan vi læse, at det er Gud som 
giver os det vi lever af. Og at det er nødvendigt Gud 
giver os det hver dag. Og at der er noget, som vi ikke kan 
leve uden, det daglige brød, det udtryk betyder jo, at der 
noget grundliggende, noget som ikke er en luksus, vi kunne 
spare væk, hvis det skulle være. Det er noget, som vi skal 
have for at vi kan opretholde livet. Det er sikkert 
forskelligt hvad vi mener  er absolut nødvendigt. Der er 
sikkert mange forældre, som har brugt det omkvæd over for 
deres børn: " Se, da jeg var barn, da havde vi ikke osv. " 
Og hvis vi spurgte én, som levede i sidste århundrede, så 
ville han eller hun have en helt anden opfattelse, hvad 
der hører med til livet, og hvad man ikke kan klare sig 
uden. Der var jo ikke så mange ting, som vi har i dag, og 
som vi slet ikke kan forestille os, at vi kunne mangle. 
Hvad med elektricitet? 
     Når der i bønnen står " Det daglige brød" så skal vi 
ikke tænke på en hverdag som er skrabet for alt, som om 
det kun er lidt at Gud under os, og at vi let kunne spare 
alt det andet væk.  Under det daglige brød må vi tværtimod 
forstå en masse ting.  Luther har givet en forklaring til 
fadervor i sin lille katekismus. Man kan læse den bag i 
salmebogen. Og til bønnen, Giv os i dag vort daglige brød, 
nævner Luther 21 ting, men at han begynder med at det bare 
er eksempler og han slutter med, at der kan nævnes flere. 
Han skriver " og alt hvad her nævnes kan". Blandt de ting 
Luther nævner er endda godt vejr og en god regering.  Vi 
føler os måske lige afmægtige over for vejret og over for 
regeringen! Eller betyder det at det er lige så stort held 
når vejret passer os, som når regeringen forstår hvad den 
gør!  Nej, det betyder måske, at lige så svært vi ville 
have det med at styre vejret, så alle blev tilfredse, lige 
så svært er det at regere et land retfærdigt.  I hvert 
fald er det en smuk tanke at Luther nævner de to ting 
sammen. 
     En landmand vil jo i hvert fald kunne nikke 
samstemmende. Vejret er uberegneligt. I år gik det lige, 
og høsten blev god de fleste steder. Men det var jo også 
kun lige. Pludselig satte det ind med regn, da der stadig 
manglede meget som skulle i hus. Det hele havde ellers set 
så godt ud, men så blev høsten alligevel forsinket. Nu 
bliver der nok åndet lettet ud, fordi der alligevel kom 
nogle få dage med sol, som kunne bruges. Men på samme måde 
er der sikkert også landmænd, som føler over for vores 
love her i Danmark. Jeg tør næsten ikke nævne miljølovene, 
eller hvad med de forskellige kvoter og afgifter. Der er 
sikkert mange landmænd, som føler sig helt afmægtige over 
for alle disse love, og slet ikke ved, hvor de står.  Godt 
vejr og en god regering er ting, vi må bede om, at vi kan 
have.  Det betyder meget for vores liv. Ligesom 
solskinsdage kan give os energi og humør, så vi tager fat 
på vores arbejde med sang, sådan giver en god regering 
optimisme og gåpåmod til landets borgere, så alle trækker 
i arbejdstøjet. 
     Men hvor meget indflydelse har Gud på vejret.  Og har 
Gud overhovedet noget at gøre med, hvilken regering vi 
har. Men sådan kan vi jo spørge med alle de ting, som vi 
lever af: mad, drikke, hjem, familie, venner. Hvor meget 
har Gud med det at gøre? Landmanden tænker sikkert om 
vejret, at det gør, hvad det selv vil, eller at det er os 
mennesker, som har påvirket klimaet, så vi er ved at få et 
helt umuligt vejr. Men Gud, hvordan kommer han ind i 
billedet? Men sådan er det jo med alle de andre ting: er 
det ikke os som skaffer maden og bygger husene og finder 
vores venner. Sådan ser vi det i hvert fald.  Man kan 
bruge et billede som svar. Vi mener, at det er os, som 
samler materialerne sammen til de sten, som vi bygger 
vores huse og vores liv af. Men byggestenen består jo af 
atomer, og atomerne består af endnu mindre dele, og det 
har vi ikke sat sammen eller holder sammen. Med et billede 
kan man sige, at Gud er den kraft, som holder det hele 
sammen, så vi kan bygge noget op. Hvis ikke Gud hver dag 
og hvert sekund opretholdt det hele, så ville det blive 
til støv, der blæste væk, hvad vi end gjorde. 
     Det er kun et billede, jeg bruger, når jeg taler om 
Gud Skaberen som en kraft. For Gud er meget mere.  En 
kraft kunne man jo ikke kalde Far. En kraft kunne man ikke 
tale til. En kraft ville man ikke få lyst til synge til, 
som digterne gør. I en salme her fra 1988 skriver Sten 
Kaalø: Som sollys ...  Gud Skaberen gør, at det hele 
passer sammen, Kaalø skriver helt humoristisk: så smukt 
vor jord er lavet, den passer bondens plov!  Og Gud får 
ikke kun de jordiske ting til at holde sammen, han skaber 
en sammenhæng som rækker ud over vores jordiske liv. Det 
er hans gaver vi lever af både i det daglige og også når 
hverdagen engang hører op for os. 
     Både om denne sammenhæng og om disse gaver handler 
prædikestykket i dag, hvor Jesus kalder sig selv et vintræ 
og os for grene. Kraften kommer jo op gennem stammen og ud 
i grenene. På samme måde er Jesu ord fra Gud og om Gud en 
kraft, vi må leve af og som gør, at vi kan bære megen 
frugt. Guds sollyse ord gør, at vores arbejde bærer frugt, 
ja, at vi selv bærer frugt. Og det vi høster er glæde. 
Sådan slutter Jesus jo prædikestykket i dag: Dette har jeg 
sagt til jer, for at min glæde skal være i jer, og jeres 
glæde kan blive fuldkommen. 
     Når små børn får en gave, så plejer forældrene at 
sige til barnet: " Nå, hvad siger du så?" og barnet skal 
så sige: Tak. Det er jo også høfligt og godt, når børnene 
får det lært, at de en dag af sig selv kan sige tak. Men 
på den anden side så er den største tak en giver kan få, 
egentlig mere den glæde som hans gave skaber. Gud vil med 
sine gaver, både dem vi har fået i denne høst og dem vi 
får hver dag af alle slags, Gud vil skabe glæde i os. Det 
er den tak han vil have. Det er meningen, at vores glæde 
kan blive fuldkommen.  Det er vist kun Gud, som kan give 
os det.