Et traditionelt bryllup

Kære brudepar !
Man kan gå på rådhuset og gifte sig i al hemmelighed.
Man kan også gå i kirke og gifte sig med blot to
vidner, så det også bliver i al hemmelighed.  Synet på
ægteskabet må da være, at forholdet mellem to kun
involverer de to og ikke kommer andre ved.
Men I to gør det, som de allerfleste brudepar gør, som
giftes i kirken, I har inviteret familie og venner med.
Midt i vores historieløse og traditionsforvirrende tid
holder I i dag et traditionelt bryllup og har jeres
egen historie med. NN., du er kommet med din far, NN.,
du er kommet ind med din far.
Jeres bryllup vidner på den måde om, at I godt nok
gifter jer med hinanden, og det er det væsentlige, men
I lever ikke isoleret i jeres egen tosomhed, men lader
jeres familie og venner være en del af jeres
fællesskab. I vil ikke nøjes med hinanden, men ved
også, at I har jeres egen historie, jeres barndom og
tidlige ungdom, som hører med i jeres ægteskab.  I kan
på den ene side ikke løbe fra, at I er jeres forældres
børn og vil blive ved med at være det. På den anden
side har I nu boet sammen i et par år og dermed
tilkendegivet, at I er begyndt jeres eget.  “Derfor
skal en mand forlade sin far og mor og holde sig til
sin hustru”  -ord, vi hørte før, som Jesus henviser til
fra Skabelsesberetningen. Ord som udtrykker det
vigtige, at forældre skal kunne give slip på deres
børn, og børnene skal give slip på forældrene for at
kunne leve med sin ægtefælle fuldt ud.
Nu er det jer to, som hører sammen, nu er det jer to,
som skal forsvare hinanden, når nogen vil sætte skel
mellem jer.
Med omhu har I forberedt denne dag og i særlig grad med
valg af salmer. Dem havde I parat, da vi mødtes til
samtale. Dem havde I læst og fundet rigtige som ramme
for og indhold i jeres kirkebryllup.
Jeg vil knytte min tale til den salme, vi lige har
sunget (DDS.685). Salmen er en bøn til vor Herre. En
bøn om at Guds ånd, Helligånden må komme ind i vort
hjerte og opvarme det til alt godt.
Det er en erkendelse af, at vi ikke kan klare det gode
selv, men må opildnes, påvirkes til det.
Når Jesus siger, at vi skal elske Herren vor Gud og vor
næste som os selv, så er det et kærlighedsbud, som
lyder, fordi vi ikke gør det af os selv, ikke elsker
Gud og vor næste som os selv.
I to får i denne salme også sagt noget om, at det sted,
I er opvokset i Danmark og indtil videre bor, er værd
at bevare, hvor ret og skel råder, hvor mennesker kan
leve og have det godt. Salmedigteren Thomas Kingo har
skrevet salmen i en tid, hvor kongen var blevet
enevældig. Kingo var glad for det, for det betød, at
landet ikke længere blev hersket af forskellige fyrster
og herremænd, som var i krig mod hinanden og på den
måde forarmede folket.
Og så er bønnen rettet mod jer selv og dem, som hører
jer til, at Gud må tage alle i agt. Det betyder noget
andet end vi bruger ordene, det har ikke noget gøre
med, at Gud skal være på vagt overfor os for at se, om
vi opfører os ordentligt, men dette at Gud tager os
alle i varetægt, under sin beskyttelse.
Og hvorfor det, jo - der er noget i vor tilværelse,
noget i os, som er mig fast om borde, det er kødets
list og magt, det er det, som frister os til at ville
os selv, det navlebekuende, det egoistiske, havesygen,
misundelsen og fristelsen til at sætte os selv i
centrum.
I to kan sagtens. I har gode jobs begge to. NN. har
endda udsigt til et nyt i Sverige. I har jeres på det
tørre rent materielt.  Jeres pleje af jeres forhold er
ikke kun at fokusere på det materielle. Man kan jo
klare sig med meget lidt, vand og brød, f.eks. Men man
kan ikke klare sig uden den åndelige dimension med tro
og håb, og kærlighed.  I beder om i dag, at Gud vil
bevare sin gode ånd i jer for at vejlede jer til tro,
håb og kærlighed. Og vi vil bede Gud om, at han vil
velsigne jer med det.
Noget med også at vide i jeres hjerte, at livet ikke er
en selvfølge, som I kan tage for givet, som noget I har
krav på og ret til. Men at tage livet som givet med en
ydmyghed overfor det, som sker med jer.  I siger ja til
livet,
så sommergrønt og rent,
til alt, hvad Gud har givet,
til alt, hvad han har ment.
Det ja, det må I sige
hinanden hver ny dag.
Gud, hold det ja ved lige
som livets hjerteslag.
(Tillæg til den danske salmebog nr.914)