Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og Herren
Jesus Kristus. Amen.
Vi er i dag samlet ved bisættelsen af NN....


Jesus siger: "Jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og
tro på mig! v2 I min faders hus er der mange boliger; hvis
ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en
plads rede for jer? v3 Og når jeg er gået bort og har gjort en
plads rede for jer, kommer jeg igen og tager jer til mig, for
at også I skal være, hvor jeg er (Joh 14,1)"
Jesus siger: "Jeres hjerte forfærdes ikke. Tro på Gud
og tro på mig." Modsætningen til tro er angst eller
forfærdelse. Hvad kan vi blive bange for. Jo dels hvordan
det hele skal gå os nu, men også hvordan det skal gå os
engang.  Tænk hvis vi måtte slippe angsten både for nu og
engang og tro. Det siger Jesus, at vi må.
Jesus taler flere gange mod frygten. " Frygt ikke, Tro
kun", siger han. 
Vi moderne mennesker mener nok, at modsætningen består
mellem at tro Gud er til og at tro, at der ingen Gud er.
Mennesker førhen var meget religiøse. Men de kunne også
forestille sig den tanke, at der ingen Gud er.  For måske
3000 år siden var der en salmedigter som i en af salmer i
GT skriver: Tåberne siger ved sig selv:"Gud er ikke til" (Sl
14,1).
Bibelen kender også til tvivl. Selv om det kun er få
gange ord som tvivle og tvivlede står i bibelen. Og alle
stederne drejer det sig ikke om Guds eksistens, men
derimod tvivl om Gud er god eller tvivl om Guds magt og
hjælp.
At tro er langt fra kun at mene at der er en guddommelig
magt et sted. Nej, at tro i kristen forstand er at glæde sig
over Gud, at være tryg i Gud. At se alt det herlige Gud gør,
så vi må synge af glæde. Det skriver salmedigteren også i
GT. 
v31 Herrens herlighed skal vare evigt,
Herren skal glæde sig over sine værker.
v32 Blot han ser på jorden, skælver den,
blot han rører ved bjergene, ryger de.

v33 Jeg vil synge for Herren, så længe jeg lever,
jeg vil lovsynge min Gud, så længe jeg er til.
jeg har min glæde i Herren (Sl 104,29)

Jesus opfordrer os til at tro noget godt om ham og om
Gud. Vi skal ikke tro noget dårligt og være bange. Og Jesus
begrunder det med hans egne ord. Han har sagt, at der er
plads til os alle hos Gud. Og Jesus begrunder vores tro med
hans gerninger: han vil skaffe os en helt særlig plads hos
Gud, en plads vores navn står på, så vi straks ved at vi er
velkomne og vi har vores egen plads. Det er da at tage frygt
fra os, at Jesus siger vi er ventet. Ja, han går os endda i
møde og tager os med sig og føre os hen hvor vi skal være.
Og det er dér hvor han er.
Vi kan ikke forstå himmeriget, fordi det stikker så
dybt i os, at vi er alene, adskilt fra andre. Det er en stor
glæde for os, når vi glemmer det i venskab, i ægteskab, ved
fester hvor vi snakker og føler os ét. Sådan havde NN
det i mange år af sit lange liv. Han levede i glæde med
sin familie, med sin hobby haven. Men der skal ikke ske
meget, så stikker angsten sit hoved frem og gør os alene.
Himmeriget er at Jesus tager selv den mindste blandt
os og er sammen med ham eller hende. Vi kan forestille os
det sådan: Jesus viser os hen, hvor vi skal være. Og så
bliver han hos dig og mig. For han vil, at vi skal være, hvor
han er. Det er noget han vil. Det er ikke noget han gør
halvhjertet. Han vil det og han gør det.
Det er en stor kærlighed, som lyser ud af de ord.
Jesus går i forvejen for os. Jeg kommer til at tænke
på to store begivenheder i Jesu liv. Da han drog ind i
Jerusalem som kongen og da han skulle fejre det sidste
måltid med sine venner. Begge gange sender han nogle af
disciplene i forvejen for at de skal gøre alt parat. Og begge
gange er det underfuldt det som sker. Det de skal gøre går
så let som en leg, fordi Gud i virkeligheden arrangerer det.
Ved indtoget i Jerusalem sender Jesus to disciple afsted. De
skal  hente et æsel og et æselføl i landsbyen foran, og de
skal bare tage dem, og ingen vil hindre dem i det. Det sker
akkurat som Jesus har sagt. Det samme skærtorsdag aften.
Disciplene ved ikke, hvor de kan holde påskefest og spørger
Jesus om det. Han svarer: "Gå ind i byen og I vil møde en
mand med en krukke på hovedet. Følg ham, så kommer I
lige hen til det hus, hvor vi skal være. Dér får i lov til at gå
ind. Dér er plads til os." Jeg tror ikke, at Jesus alene og i
hemmelighed havde været inde og arrangerer, at en mand
skulle stå med en krukke på et bestemt tidspunkt, og at
Jesus havde arrangeret med en husejer at de kunne være i en
sal hos ham. Nej, når Jesus kan sende dem i forvejen for at
gøre festen parat, så er det fordi han ved, at Gud vil hjælpe.
Det var store begivenheder, det kongelige indtog i
Jerusalem, og den sidste påskefest. Jesus gav disciplene lov
til at gå i forvejen og forberede det. Han viste dem stor
tillid. Festen i Guds himmerige vil Jesus dog selv forberede
for os. Dér er det ham som går i forvejen. Og han gør det
med samme sikre tro på Gud, at Gud vil hjælpe, at Gud på
underfuld måde allerede har arrangeret det som skal til.
Jeres hjerte forfærdes ikke. Tro på Gud og tro på
mig. Med sine kærlige ord driver Jesus angsten ud af os og
han fører os ind i troen. Evangelisten Johannes har forstået,
hvad Jesus siger. Johannes skriver i et af sine breve. Vi har
frimodighed på dommens dag. Frygt findes ikke i
kærligheden, men den fuldkomne kærlighed fordriver
frygten. 
I sine ord  viser Jesus, at han har en fuldkommen
kærlighed til os og at han leder os derind, hvor der kun er
frimodighed. Det gælder også NN. Derfor kan vi
trygt overgive ham i Guds hånd.