14. s. e. Trinitatis, 2. tekstrække - 1998 - kl. 9.00
(Sl.39,5-14); 2. Tim. 2,8-13; Joh. 5,1-15
Salmer -   682 - 801 / 586 - 25
____________________________

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Dette hellige evangelium til 14. søndage efter
trinitatis står skrevet hos evangelisten
Johannes...............

Derefter var det en af jødernes fester, og Jesus drog
op til Jerusalem.  Ved Fåreporten i Jerusalem er der en
dam, som på hebraisk kaldes Betesda; den har fem
søjlegange. I dem lå der en mængde syge, blinde, lamme
og krøblinge, som ventede på, at der skulle komme
bevægelse i vandet. Til tider fór Herrens engel nemlig
ned i dammen og bragte vandet i oprør. Den første, der
kom ned i vandet, efter at det var bragt i oprør, blev
rask, hvilken sygdom han end led af. D r lå der en
mand, som havde været syg i 38 år. Da Jesus så ham
ligge der og vidste, at han allerede havde været der i
lang tid, sagde han til ham: Vil du være rask? Den syge
svarede: Herre, jeg har ikke et menneske til at hjælpe
mig ned i dammen, når vandet er bragt i oprør, og mens
jeg er på vej, når en anden i før mig. Jesus sagde til
ham:Rejs dig, tag din båre og gå! Straks blev manden
rask, og han tog sin båre og gik omkring.  Men det var
sabbat den dag; derfor sagde jøderne til ham, som var
blevet helbredt: Det er sabbat, og det er ikke tilladt
dig at bære din båre.  Han svarede dem: det var ham,
som gjorde mig rask, der sagde til mig: Tag din båre og
gå. De spurgte ham: Hvem var den mand, der sagde til
dig: Tag den og gå? Men han, som var blevet helbredt,
vidste ikke, hvem det var; for Jesus var gået sin vej
på grund af menneskemængden på stedet. Senere mødte
Jesus ham på tempelpladsen og sagde til ham: Nu er du
blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke skal ske
dig noget værre. Manden gik tilbage og fortalte
jøderne, at det var Jesus, der havde gjort ham rask.
Amen.

Det er jo sådan, at navne oftest har en betydning,- det
gælder såvel navne på mennesker som på byer, landsdele
og steder i al almindelighed.

Og sådan er det også med navnet Betesda, - det navn
betyder nådens eller barmhjertighedens hus.

Det er altså i nådens og barmhjertighedens hus vi er i
dette evangelium af Johannes. Det er i nådens og
barmhjertighedens hus, Jesus går ind.

Og det er her han møder manden, der har ligget syg i 38
år - og 38 år, det er på dette tidspunkt i historien
langt det meste af en livstid.  
_________________

Sådan er optakten til dagens evangelium. Og der er i
virkeligheden en helt række ting, som man kan spørge
sig selv om i dette evangelium, en hel række af ting at
gribe fat i.

Det første, det må være spørgsmålet om
tilfældighedernes spil med os mennesker, ikke blot
dengang, men også nu:

hvorfor bliver nogen syg mens andre forbliver rask -
hvorfor hører vi her om helbredelsen af  n, når vi ved,
at så mange sidder tilbage med DERES sygdom.

Ja, det spørgsmål er i virkeligheden lige så relevant
nu, som det altid har været,- for det er spørgsmålet om
det onde - hvorfor er det her overhovedet, det onde -
og døden.

Det er også et spørgsmål i forbindelse med dagens tekst
- et spørgsmål som vi nok kan stille, men som vi ikke
skal forvente at få noget svar på.
_________________

Et andet sted at gribe fat i,- det er Jesu spørgsmål
til manden - vil du være rask - alt efter hvor man
lægger trykket på denne sætning, kommer der noget
forskelligt ud af det - så hvad er det egl. han spørger
om?

Vil du være rask - eller VIL du være rask? Taler han
her til en mand, der i virkeligheden ikke VIL være
rask, med alt det ansvar og alle de opgaver, som følger
med det at være rask og kunne sørge for andre såvel som
for sig selv?

Handler det måske om viljen til at tage dette livs
opgave på sig - i stedet for hele tiden at undskylde
sig. I så fald er det såmænd nok en helt relevant
kommentar også til os:

I ved, man siger at vejen til helvede er brolagt med
dårlige undskyldninger. Og det er der vist ikke nogen,
der ikke kender fra sig selv - alle de undskyldninger
vi kan finde på, når der er noget som vi ikke vil eller
ikke tør engagere os i.

Jo, der kan vi såmænd også gribe fat i dagens
evangelium, og få noget ganske relevant ud af det.
____________________

Men der er faktisk endnu een ting, som jeg vil nævne
som helt oplagt at gribe fat i,

(og så vil jeg så endda tillade mig at springe over
konflikten mellem Jesus og jøderne og diskussionen om
livet for sabbatens skyld eller sabbaten for livets, og
gemme det emne til en anden god gang).

Men dette sidste element i teksten, som skal med, det
er Jesu kommentar til manden, da han møder ham igen på
tempelpladsen, og siger til ham:

"Nu er du blevet rask; synd ikke mere, for at der ikke
skal ske dig noget værre." Altså synd ikke mere, for at
du ikke skal gå fortabt på en måde, der er langt værre
end at være syg.

Men altså: "Synd ikke mere" - det lyder som en umulig
opgave - ja, det ikke bare lyder som een, det ER en
umulig opgave.

For sat i verden som menneske, overfor andre mennesker,
der er synden en del af at leve. Sat overfor andre
menne-sker,- der vil vi uvilkårligt fejle og svigte.
Hvorfor så denne bemærkning?

Og jo, der er så sandelig nok at tumle med i dagens
evangelium.  
_________________________

Men selvom der er nok at tage fat på - emner,
bemærkninger, temaer, som er både gode og relevante, så
er der er alligevel een ting ved teksten, som jeg synes
overskygger alle de andre spørgsmål,

og som på sin vis kan være med til at besvare de
spørgsmål, som rejses iøvrigt - eller måske ikke
besvare, men så dog kommentere eller uddybe.

Det vigtigste, som jeg ser det,- det allervigtigste i
teksten, det er det enkle faktum at manden, som vi
møder her, han gør ikke NOGET SOM HELST for at Jesus
vil have med ham at gøre.

Vi behøver bare at tænke på mange af de andre
beretninger om helbredelser, for at se forskellen -
kvinden, der handler, der griber ud og rører ved
kappen; eller Jesu ord til dem: "din tro har frelst
dig" -som det hedder flere gange.

Men sådan er det ikke her. Ikke nogen tale om at manden
griber ud efter Jesus - beder ham om noget. Ikke nogen
tale om, at manden har en stærk tro! Nej, sådan er det
ikke. Manden er der simpelthen - og Jesus er ved siden
af ham.

Heri ligger der for os alle en glæde og og opmuntring.
For det viser os, at det er Kristus, der kommer OS
imøde - og at det altså ikke er omvendt - det er ikke
sådan, at forholdet til ham er bestemt af, hvad vi selv
formår.

Og det besvarer faktisk,- eller i hvert uddyber de tre
temaer, som jeg har nævnt tidligere som vigtige i
dagens tekst.  _____________________

Det første er spørgsmålet om sygdom,- spørgsmålet om
det onde - om døden - det besvares vel ikke for det gør
det aldrig,-

men vi får her at vide, at Kristus er ved siden af os,-
også når det går os slet,- så slet at vi helt holder op
med at håbe, endsige leve.Vi hører her, at ikke engang
da er vi gudsforladte. Tværtimod.
_______________________

Vil du være rask - eller VIL du være rask, sådan lyder
det andet spørgsmål, som er så oplagt i dagens tekst.
Men man kan jo lægge mærke til, at manden ikke besvarer
spørgsmålet - han undskylder sig blot.

Hvor godt kender vi ikke det fra os selv - men på trods
af disse halvhjertede undskyldninger, så gælder det
også her, at det afgørende ikke er vores
undskyldninger,

men det afgørende er, at der er een, der kommer os i
møde på trods af disse. Også deri er der håb og glæde
for os,- i at vores forhold til Gud ikke kommer an på
vores halvhjertethed, men på at Gud er helhjertet.
________________________

Der kræves intet af os for at Gud vil have med os at
gøre, men når så Gud har med os at gøre, så kræves alt.
Og det er faktisk det, der ligger i det tredje af de
temaer, som er væsentlige i evangeliet til idag.

"Nu er du blevet rask; synd ikke mere". Som jeg sagde
før, så ikke bare forekommer det at være, men det er
utvivlsomt en umulig opgave.

Men her vil jeg så gribe til den Grundtvigsalme, som vi
skal synge om lidt, og hvor det i det fjerde vers
hedder:

Dog, nu skimter morgenrøden
jeg igennem skyer grå.
Du mig elsket har til døden
og endnu mig elsker så,
daler med din kærlighed
til mit hjerte ydmyg ned,
så din kærlighed derinde
jeg som min kan forefinde.

Det som Grundtvig siger her, i hans fantastisk smukke
sprog, det er at det kun er muligt at se sig selv som
syndfri, fordi Kristus selv giver os sin kærlighed og
giver os lov til at kalde den vores.

Altså også her, at det ikke så meget kommer an på hvor
langt et stykke vej vi kan gå, men på at Kristus kommer
os i møde, og giver os det, som vi ikke magter selv.
_____________________

Det er så oplagt, når talen er om vandet i Betesda dam,
da at trække en parallel til dåbens vand. Og hvor det
var sådan med Betesda dam, at det navnet til trods, var
et temmeligt unådigt og ubarmhjertigt sted,-

så er dåbens vand derimod den sande nådes og den sande
barmhjertigheds sted. Anne Sophie Seidelin siger det så
smukt i kollekten til i dag, som vi derfor nu til slut
skal høre endnu engang. Hun siger:

Du evigt trofaste Gud,
du så os mennesker,
strandede på din jord,
nedslåede og evneløse til det gode,
uden tro og håb i verden.
Da sendte du din Søn ind iblandt os
med ordre fra dig om oprejsning.
Af dåbens vand løfter han os ud,
genskabte til at bære dit billede,
han mætter os ved sit bord
med brødet og vinen,
som er hans liv,
så at vi kan leve i verden,
virksomme, uden frygt,
og altid takke dig
for livet, vi fik.

Anna Sophie Seidelin siger meget smukt hvad dåben gør
for os,- budskabet er for så vidt det samme, som vi har
hørt i evangeliet i dag -

at det er Gud, der kommer os imøde og løfter os ud af
dåbens vand til virksomt liv uden frygt -

og det på trods af ondskaben i verden - på trods af
vores manglende vilje eller vores dårlige
undskyldninger - ja, på trods af at vi er syndere og
aldrig bliver andet - så ser han alligevel os som sine
børn.

Om vi så har øje for det, det er en helt anden snak!

Amen.