Rør ved vort hjerte, vor mund, vore hænder med din almægtige
skabende Ånd Jesus, som dybet i hjerterne kender læg på vort
hoved din kærlige hånd.  
	Det er jo en overvældende beretning, som fortælles om
Jesus  denne søndag. Det er store ord, som Jesus fremfører: "Jeg er
opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han
end dør. OG enhver, som lever og tror på mig skal aldrig i
evighed dø." Det er et udsagn, som mange kender fra begravelser.
Og som giver kisten trodsig modsigelse. Det trodser det, vi kan se. 
Ordene er så "voldsomme og anderledes", at spørgsmålet trænger
sig på: Tror du det? OG det spørgsmål er ikke bare noget, som vi
må spørge os selv.
	Jesus  stiller selv spørgsmålet. Stiller spørgsmålet lige efter
de store ord: "Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på
mig, skal leve, om han end dør. OG enhver, som lever og tror på
mig skal aldrig i evighed dø." TROR DU DET? Tror hvad? Ser vi
beretningen som helhed, så må vi nok sige, at den virker
u-tro-lig i ordets oprindelige betydning. Utroligt, at Jesus
vækker en død til live igen.  Fire dage havde Lazarus, Marthas og
Marias bror nu været død. Længe nok til, at man kunne være sikker.
OG det kunne man også lugte.  Længe nok til, at også Marta og
Maria så døden som et faktum, som end ikke Jesus kunne gøre
noget ved. Jesus, om hvem søstrene ellers mente, at han kunne
mange ting. "Herre, havde du været her, var min bror ikke død."
Ordene de oser både af bebrejdelse og tillid. "Men selv nu ved jeg,
at hvad du beder Gud om, vil Gud give dig." siger Martha med en
underlig blanding af forventning og opgiven.  
	"Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal
leve, om han end dør. OG enhver, som lever og tror på mig skal
aldrig   i evighed dø." siger Jesus til hende. "Tror du det?" Og læg
mærke til, at Jesus spørger Martha "Tror du det?" inden
han henter Lazarus op af graven. Inden Jesus trodser både
naturlove og Marthas mangel på forventninger, og lader underet
ske.  Men han lader det ske. I denne beretning kan det synes, som
om "tror du det" spørger om vi anser denne utrolige historie for
sand. Men at tro på, at denne historie er sand, det gavner intet i sig
selv og tjener vel egentlig ikke noget formål. For spørgsmålet "tror
du det?" er langt større. Det drejer sig om hvad vi tror - i livet (og i
døden for den sags skyld). For det er det, som Jesus spørger
Martha om. Om hun tror, at han er opstandelsen og livet, at den,
der tror skal leve, om han end dør. Om hun tror, at han har
kraften til den slags.  Det er et spørgsmål om Jesus selv - og om
Marthas tro - det er ikke et spørgsmål om Lazarus. Et spørgsmål om
Jesus, som sagt. 
	OG dermed bliver spørgsmålet om opstandelsen og livet,
der rækker ud over døden,  til et spørgsmål, der ikke først dukker op
på dommedag. Nej, det bliver et spørgsmål, der bliver aktuelt her og
nu. Det bliver et spørgsmål om, hvordan vi møder Jesus. Et
spørgsmål om troen her. Et spørgsmål om vi ser ham som den, der
har kraften og magten til at kalde mennesker ud af døden.  Kraften
og magten til at ændre, hvad vi mennesker ser som uforanderligt. 
Kraften og magten, Guds kraft og magt, som er større end dødens
magt.  Og det betyder, at tror du på ham, så er livet ikke slut, selv
om du dør. Og mere end det: Denne tro er livet, nu og her. Denne
tro er livet, fordi døden mister sin gru og sin magt.  Tror du det?
	Maria svarer med ordene: "JA, Herre, jeg tror, at du er
Kristus, Guds søn, ham, som kommer til verden." Det vil sige: Ja, i
dig ser vi, at Gud er os nær. I dig er tid og evighed ét, i troen på
dig er levende og døde forbundet. Det, som, falder fra hinanden
i vores bevidsthed, det er forbundet, er ét, i dig.  Lazarus'
opvækkelse er et tegn på, at Jesus sprænger dødens
bånd. Tror vi det? Tror vi, at der er andet og mere end
minderne, der forbinder os og vore døde? Tror vi at i ham, i
opstandelsen og livet, der er vi, og vil vi altid være,
forbundet? I hvert tilfælde er det Marthas tro, kirkens tro, og, når
tvivlen ikke overmander mig, også min tro. En tro, der har et
håb i sig. Et håb, som også udtrykkes i næste salme: Skulle jeg dog
være bange Kristus hel er min del Kan jeg mer forlange. Hvem vil
mig den himmel røve som Guds søn gav i løn dem, der hos ham
tøve. Amen.  
Thomas Feddersen
Snail mail: Sct. Clemensvej 66
DK 4760 Vordingborg