Det er meget vigtigt at vi har noget at glæde os til. Hvis vi
ikke har det, så skal vi så hurtigt som muligt tænke os om
og finde på noget som vi kan glæde os til. 
Vi oplever ganske vist tit, at det jordiske ikke kan opfylde
vores forventninger. Når vi får et ønske opfyldt , så viser det
sig ikke at være så glædeligt som vi havde troet, og vi må
straks finde noget andet at glæde sig til. 
	Jeg så et program om en batmintonspiller, som vandt
guldmedalje ved det sidste OL. Han sagde, at succes er
meget flygtig. Han sagde endda, at guldmedaljen havde et
billede fra den første tid i Grækenland med en hestevogn og
en styrer. Den var en som deltog i et løb, men bagved
styreren stod en slave, som hele tiden hviskede i styrerens
øre: succes er flygtig. Nej, batmintonspilleren sagde, at hans
glæde var ikke var guldmedaljen eller alle de konkurrencer
han vandt. Hans glæde var hans familie.
	Tænk, hvis vi kunne se frem til en glæde, som ikke
var flygtig, som ikke forsvandt, som ikke var kortvarig og
usikker, men som var evig og fuldkommen og stabil. Det
siger Jesus. Meningen med hans ord er at vi skal have hans
egen glæde og at vores glæde kan blive fuldkommen. Jesus
må mene, at vores glæde ikke er fuldkommen endnu. Det er
noget den skal blive.
Hvorfor egentlig gå så meget op i glæde. Kan vi ikke
være tilfredse med mindre. Hvis livet går nogenlunde. Hvis
vi spares for alt for mange sorger. Hvis det går nogenlunde
for vore kære. Hvorfor skal vi stile efter glæde. 
Selvfølgelig har jeg været lykkelig i perioder i mit liv.
Det kom mest af, når jeg var sammen med mennesker, som
jeg holdt af. Men det kunne også være en dag, hvor solen
skinnede og naturen strålede. Ikke mindst her i efterårstiden
er der dage, som virker fuldkomne, hvis vi har tid og
overskud til at lægge mærke til det.  Jeg kan huske for nogle
år siden,  hvor jeg gik ved en strand netop i efterårstiden,
jeg passede mit mindste barn og solen skinnede og vandet
var uendeligt blåt. Jeg følte en dyb fred, som kom fra mit
barn, lykken over det lille barn, og at jeg måtte være på
stranden og ikke tænke på nogen pligter. Det var som om
glæden kom fra Gud. Jeg følte, at alt hang sammen, og at
det var Gud, som omfattede det hele, naturen , mit barn og
mig selv med en kærlighed, som var fuldkommen.
Men så skal vi jo videre. Også de øjeblikke, hvor vi er
i den syvende himmel, de øjeblikke går over. Hvordan kan
Jesus tale om en fuldkommen glæde. 
Det er kun i Johannes evangeliet, at Jesus bruger
udtrykket en fuldkommen glæde. Men hos de andre
evangelier kan vi se det sammen udtrykt. Der er lignelserne
om skatten og perlen.  Himmeriget ligner en skat, der lå
skjult i en mark; en mand fandt den, men holdt det skjult, og
i sin glæde går han hen og sælger alt, hvad han ejer, og
køber den mark. Det må være en meget stor glæde, som
gør, at nogen sælger alt, hvad man har. Men det må jo være
fordi man får mere end det man taber. 
Jeg har undret mig over, at Jesus tit taler om rigdom.
Han mener ikke at vi vil få mange penge, enten tjene dem
eller vinde dem. Nej, det er en anden rigdom han taler om.
Det er en herlighed, som er større end pengerigdom. Men
Jesus bruger billedet penge om den herlighed. Jesus taler
om mønter, eller talenter i to lignelser. Dels tjenerne, som
fik talenter betroet, og det var en stor rigdom. Dels i
lignelsen om den gældbundne tjener, som skyldte 10.000
talenter, men fik det hele eftergivet, det var en enorm byrde
eller gæld at blive løst fra. Eller arbejderne i vingården, som
alle fik samme løn og for de svage var det en enorm løn, en
gave. Eller den fortabte søn som bad om sin arv, det var
mange penge. Og da han kom hjem fra det fremmede, så fik
han den fineste festdragt på og han fik en ring på hånden og
sko på f¢dderne og festmiddagen bestod af det bedste kød,
fedekalven.
Jesus taler og peger frem på en fuldkommen glæde, en
stor rigdom, for at vi allerede nu skal glæde os til den. Ja,
for at den glæde skal opveje alle de tab vi kan komme ud
for.
Jeg tror ikke, at Jesus med glæde mener begejstring og
jubel. Det er en mere fredfyldt glæde. Ganske vist er den
også strålende, men på behersket måde. Vi kan se det
julenat. Englen talte om glæde for hele folket. Det var en
himmelsk strålende og hørbar glæde, den var fyldt med
englesang, men den skete jo ude på den mørke mark til
nogle få hyrder. 
Og dog igen må vi spørge: er det ikke altfor højt at
stile: fred og glæde til hele folket. 
Jeg så en udsendelse i fjernsynet om grupperne i vores
land. Det var et fint firma, som havde delt den danske
befolkning op i 5 grupper og givet dem hver sin farve, grøn,
grå, lilla osv. Og vi fik at vide, at der var nogle af
grupperne, som havde meget svært ved at forstå hinanden.
Og deres glæder fandt de vidt forskellige steder. Hvordan
kan Jesus komme med en glæde, som er for hele folket. Er
det ikke kun når vores fodboldlandshold eller vores
håndboldpiger vinder store medaljer, at hele det danske folk
samles i glæde.
Og dog gælder det vel netop julen. Det er mærkeligt
når vi tænker over det, at julen indeholder meget af det, som
er væsentligt for kristendommen. Det bliver ganske vist
kritiseret af alle fornuftige og alvorlige mennesker. Tænk at
hygge sig sådan en aften, at gøre så mange forberedelser til
en aften. Tænk, at så mange mennesker foretager sig så
meget, af indkøb, overflod af mad og gaver, rejser langt for
at komme og samles med familie. 
Der er større højtid over julen end over en rund
fødselsdag. Der er en fornemmelse af, at det er hele det
danske folk som deltager. Det mærkelige er også, at
musikken spiller stor rolle op til jul. Der er mange
julekoncerter. Og det er ikke sørgelig musik, som spilles.
Det er højstemt, smuk, stemningsfyldt musik, der løfter
sindet op til glæden.
	Det er meget væsentligt ved kristendommen, at den
er ubesværet. Den taler om overflod og herlighed, gaver. 
Jeg fortalte om, at Jesus brugte billeder med mange
penge for at hjælpe os med forstå den himmelske herlighed.
Han bruger også billeder med overflod, for at fortælle os om
sorgløsheden og glæden, som er fuldkommen, og som hører
himlen til.
	Ved underet i Kana var det mange liter vin Jesus
skabte ud af vand. Det var 600 liter. Det var mere end
brudeparret kunne bruge på et helt år. Ved bespisningen i
ørkenen var der 5000 mennesker til stede, men kun en lille
madpakke, som kunne deles ud, og alligevel blev der 12
kurve fulde af rester tilbage. Alle 5000 mennesker blev
mætte. Og vi kan spørge, hvorfor blev der 12 kurve fulde
tilbage, som de ikke kunne spise. Det var unødvendig
overflod. Vi bruger netop ordet overflod også når vi siger
overflødig. Det er en luksus, som man skammer sig ved.
Men det præg var der over Jesu undere og Jesu lignelser.
      	Paulus skriver også om det. Han beder om i
efeserbrevet, at vi må være rodfæstede og grundfæstede i
kærlighed, v18 så at vi må fatte, hvor stor bredden og
længden og h¢jden og dybden er, og at kende Kristi
kærlighed, som overgår al erkendelse, så vi fyldes, til hele
Guds fylde nås. Paulus slutter: Ham, som formår med sin
kraft, der virker i os, at g¢re langt ud over alt, hvad vi beder
om, ham være ære og pris. 
	Kan vi hører deri, at glæden fra Gud er fuldkommen
og at den er evig. Den gælder os alle, selv om vi ikke kan
forstå det. Og vi må takke Gud af hele vores hjerte.