Niels Peder Nielsen


 
At bære frugt. 

Disse ord har en egen klang her i oktober. Vi glæder os
fordi vi har fået høsten i hus. Æblerne kan plukkes ned,
kartoflerne og gulerødderne kan lægges i en kule af sand,
rødbederne kan ordnes, og under de sydlige himmelstrøg
har man kunnet skære klase efter klase af den frugtbare
vinranke.

At bære frugt.

Vi glæder os med jer, som har båret jeres samlivs frugt til
Ham, som siger at han er vinstokken og I er grenene, og
vi følger jer med en bøn om at jeres børn må opleve dette
vidunderlige fællesskab med ham og bære den frugt han
siger vi som grene på ham skal bære, så sandt vi bliver på
ham.

At bære frugt.

Vi glæder os over de mange, der har siddet på disse
bænkerader før os og som gennem lære og liv har peget
på den sande vinstok, og som søndag efter søndag har
suget til sig af livssaft fra ham og som, den menneskelige
skrøbelighed til trods, har båret en frugt, som vi høster
gavn af.

At bære frugt.

Hvad er det så Herren i dag minder sit folk, sine grene
om? Hvad er det der går som et omkvæd gennem teksten
i dag: 

Dette: - bære frugt - bære mere frugt - bære megen frugt -
frugt som bliver. Her må vi stoppe op, for nu lyder
Herrens kald til os: bær frugt for mig.

 

Hvad der tænkes på uddybes, når vi ser på vindruen. En
vindrue består af to dele: 1. Den søde og velsmagende
saft inde i druen. 2. Den udvendige skal, som giver druen
farve og skønhed. Den søde og velsmagende saft er det
vigtige, skallen er et nødvendigt ydre, der holder sammen
på det væsentlige. Og menighedens liv med: Gudstjeneste,
salmesang, prædiken, dåb og nadver, aktiviteter,
evangelisation, møder og klubarbejde for børn, unge og
voksne er sådanne rammer, skaller om den rigtige søde
saft. Det gælder også omsorgsarbejde for syge og
ensomme, for de socialt dårligt stillede,, besøgstjenste
osv. Det er altsammen rammer, skaller for den rigtige
søde saft. 

Hvad er så den søde og herlige saft, det værdifulde som
skallerne holder sammen på?

Teksten taler i dag om tre søde frugter:

l. Renhed.

I er allerede rene, på grund af det ord jeg har talt til jer.
(Den ene side).

Hver, som bærer frugt, den renser han - for at den kan
bære mere frugt. (Den anden side).

Allerede rene? Ja på grund af det Jesus har gjort for os
kan vi modtage syndernes forladelse, og iklæde os en
renhed, som vi ikke tilbunds forstår, men som vi i tro må
tage imod. Det klæder enhver sund og sand menighed, at
den er under daglig renselse, hvor Gud minder os om vore
fejl og hvor vi styrkes i kampen mod det onde også i os
selv, og hvor vi renser hinanden gennem tilgivelse af
hinanden. Denne renhedens frugt er det Jesus ønsker at
fremme ved at vi lader hans saft og kraft løbe ind i vore
åndelige årer.

 

2. Kærlighed.

Bliv i min kærlighed, siger Jesus. Den ædle søde frugt
kærlighed som Jesus her taler om, er den kærlighed, som
fødes ind i vore hjerter gennem vort møde med Jesus og
hans kærlighed, den kærlighed, der giver os den
nødvendige kærlighed til ham og som følge deraf
kærlighed til vor næste, så evangeliet kan forkyndes og
leves ud i kærlighed , og ind i alle de nødvendige rammer
som nævnt ovenfor bæres kærlighedens frugter, som er af
samme rod som den kærlighed, der drev Jesus til korset,
og som åbnede frelsens dør. Den kærlighed er en ædel
frugt, og åbner mange døre og hjerter i ægteskaber,
familier og menigheder. Kærligheden er en stærk
forvandlende og fornyende kraft, og den ledes ind i vore
åndelige årer gennem ham, som er den sande vinstok, og
som som er kærligheden og har evnen til at give den
videre.

3. Lydighed.

Den 3. søde og ædle frugt som bæres er: Dersom I holder
mine bud, siger Jesus. Med andre ord:

Lydighed, og hvori den består lader sig ikke så let
beskrive, men lydighed er ikke noget teoretisk. Lydighed
er praksis, og vores kristenlivs dynamik, værdi og tyngde
måles på vor lydighed. Men også med lydighed er det som
med renhed og kærlighed. Det er noget givet, noget vi
ikke kan svinge os op til. Men Jesus ønsker at sende
lydighedens saft ind i vore årer, og denne lydighed fører
til at små og store ting i Guds rige sker fyldest.

 

Til slut vil jeg gerne gentage et lille eksempel på lydighed.
David Wang, lederen af det kendte missionsselskab Asian
Autreach fortæller et sted om hans møde med det
smadrede Vietnam for nogle år siden. Han mødte kirker,
der var nedlagt og indrettet som lagerbygninger, mens han
sad lidt deprimeret på sit hotelværelse bankede en ung
kvinde på hans hoteldør : Pastor Wang: hjælp mig hjælp
mig, græd hun. Wang troede hun var en af de mange
tiggere, eller en, der ville hjælpes ud af Vietnam, men nej
hun havde lyttet til kristne radioudsendelser og for 4-5
måneder siden var hun blevet en kristen og havde siden da
grundlagt 24 menigheder. David Wang spurgte hende
hvad hun havde af uddannelse, hvilke kvalifikationer,
hvad slags eksamener, hvem der havde ordineret hende.
Men hun svarede: Jeg har min cykel. Og med sin cykel
kunne hun nå den mark, som var moden til høst. Hun bar
lydighedens skønne frugt.

Vore gerninger er den ramme, den skal, som rummer den
søde attråværdige saft, og alle vore gerninger, hvor
skønne de end ser ud, kan kun fyldes ud når forbindelsen
er i orden med ham, som er vintræet, og hvor frugterne:
renhed, kærlighed og lydighed gennemsyrer det alt
sammen.

Amen.