Finn Feilan 


Julesøndag 1996

99/110 - 791 - - 81 ----  89  -  90

Lukasevangeliet 2,25-40:
I Jerusalem var der en mand ved navn Simeon;
han var retfærdig og from og ventede Israels trøst.
Helligånden var over ham,
og den havde åbenbaret for ham,
at han ikke skulle se døden,
før han havde set Herrens salvede. Tilskyndet af Ånden
kom han til templet, og da forældrene kom ind med
barnet Jesus for at gøre med ham, som det var sædvane
efter loven, tog han barnet i sine arme og lovpriste
Gud:

Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter
dit ord.

For mine øjne har set din frelse,
som du har beredt for alle folk:
Et lys til åbenbaring for hedninger
og en herlighed for dit folk Israel.

Hans far og mor undrede sig over det, der blev sagt om
ham.  Og Simeon velsignede dem
og sagde til Maria, hans mor:

"Se, dette barn er bestemt til fald og oprejsning for
mange i Israel og til at være et tegn, som modsiges
- ja, også din egen sjæl skal et sværd

gennemtrænge -for at mange hjerters tanker
                                kan komme for en dag."

Der var også en profetinde ved navn Anna,
en datter af Fanuel, af Ashers stamme.
Hun var højt oppe i årene;
som ung jomfru var hun blevet gift
og havde levet syv år med sin mand,
og hun var nu en enke på fireogfirs.
Hun forlod aldrig templet,
men tjente Gud nat og dag med faste og bøn.
Hun trådte frem i samme stund,
priste Gud og talte om barnet til alle,
der ventede Jerusalems forløsning.

Da de havde udført alt i overensstemmelse med Herrens
lov, vendte de tilbage til Galilæa, til deres egen by
Nazaret. Og drengen voksede op, blev stærk og fyldt med
visdom, og Guds nåde var over ham.

                                                AMEN

Hvorfor de var i templet.
Her Simeon og Anna.

Dø med fred, for nu havde han set Jesus; Guds frelse.

Det kan man ønske sig af sin tro.
Sjældent at møde - fromhed - nærdød.
Fro nogle bliver det givet.
For andre kræver det kamp.
- For alle sker det ved Helligåndens mellemkomst.

Også Simeon havde fået det at vide af Helligånden.
Simeon taler derfor profetisk,
når han siger,
at Jesus er Gud frelse.

Simeon taler også profetisk,
når han siger til Maria,
at  også hendes egen sjæl skal gennemtrænges af et
sværd !  Maria er urbilledet på kirken
- og på det enkelte kristne menneske.

Også i den enkelte foregår kampen mellem tro og vantro;
mellem det, det oprejses ved Jesus
og det, der falder, fordi det afviser ham.

Det enkelte menneskes sjæl gennemtrænges - spaltes af
Ordets sværd.  Den ene   kæmper imod Jesus; den anden
vil tage imod.

Svarer til sjælens mørke nat,
hvor mystikeren lærer at give afkald på det,
som ikke i længden giver ham sjælefred.

Her må man støtte sig til,
at modstanden falder;
mens troens kræfter oprejses og styrkes ved mødet med
Jesus.

Man må barnligt give sig hen til,
at Helligånden leder een igennem troens kriser og
vækstlag til en stadig stærkere tro.

Sjælen søger sin hvile hos Gud,
som Augustin skriver.

Vi må tro på Åndens vejledning - ikke mindst, når vi
ikke selv kan overskue situationen.

Som Paulus skriver har vi ved Jesu fået barnekår;
her hjælper Ånden os til at råbe Abba - Far.

Når vi kalder på Gud som vores Far i Himlen i Jesu
navn, så giver han os frelsen i Jesu navn.

Tilbage er kun at bede om,
at vi også mens vi lever må erfare denne fred, som er
så velgørende for sjælen:

O, måtte vi kun den glæde se,
føre vore øjne lukkes!
Da skal, som en barnemoders ve,
vor smerte sødt bortvugges.
Vor Fader i Himlen! Lad det ske!
Lad julesorgen slukkes!

AMEN Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader,
Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver een sand
treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al
evighed.
                                        AMEN

Vor Gud og Fader i himlen.
Tak fordi du sendte din søn til vor verden,
for at han skulle gøre fælles sag med
os mod alle dødens og ondskabens kræfter.

Herre Jesus, Guds søn.
Tak fordi du kom til os i vor magtesløshed og vantro
for at dele det, som er vort, og give os del i det, som
tilhører dig: Din tro, din sejrrige opstandelse og dit
liv hos Gud. Tilgiv os vor tvivl og vor svigten.

Gud Helligånd.
Styrk vores tro og giv os håb.
Gør kærligheden ny og levende hos os.

Lad Kristi liv og kærlighed til os leve i vores liv og
kærlighed til andre. Hjælp os at leve med ham, mens vi
lever, så vi må leve med ham i dit rige, når  vi dør.
Hjælp os til at dele med andre, det, vi har fået givet.
Brug også os som redskaber for dit herredømme. Brug
også vores mund, vore hænder og fødder.

Vi beder dig, vor Gud, for alle,
der har mørke sind og tunge tanker. Vær med patienterne
på vore sygehuse. Vi beder om helbredelse for vore
syge. Du kender selv deres navne.


Vi beder for det land, der er vort,
for dronningen og kronprinsen.

Lad dit rige udbredes og vokse med retfærdighed og fred
og glæde i Helligånden.
  - Fadervor - Amen!

Lad os med apostlen tilønske hinanden:

Vor Herres Jesu Kristi Nåde
og Guds kærlighed
og Helligåndens fællesskab
være med os alle!
                                        Amen.