ikke fordi Jesus havde været i andre byer og kunne fortælle noget nyt derfra.
Dengang havde de ikke aviser og radio og fjernsyn, så høre nyheder og hvad der skete uden for deres egen landsby ved at andre kom og fortalte det. Det var folk nysgerrige efter at høre nyt.
Men ikke derfor til Jesus. Han kunne fortælle nyt fra himlen og det var endnu mere spændende. De ville kun have, at Jesus fortalte om Gud. Og bare det at være sammen med Jesus, det var det glade for, også selv de var vant til ham i Kapernaum. Dér boede han jo. Men alligevel mange kom.
De gik ind i hans hus. døren stod åben. De behøvede ikke banke på. De vidste, at han ikke ville sige nej til. Det gjorde han nemlig aldrig til nogen. Så de gik bare ind. Til sidst var hele stuen fyldt med mennesker. Så stod de ude i gangen. Ude i køkkenet. “ Hvad siger han” Ti stille, jeg skal høre det. “ Jeg vil gerne længere ind. Det vil jeg også. Av, lad være med at træde mig over tæerne.
Uden for døren stod der mange mennesker. Nu er det vores tur. Allerbagest stod en lille flok. Det var en mand, som ikke kunne gå. Han lå på en båre og hans venner bar ham. De ville hen til Jesus og bede om hjælp. De vidste han ikke sige nej. Men hvordan komme derhen. Bare vi kunne flyve. Men ikke ind i huset, fyldt.
Jamen, gå op på taget. Så de gik uden om huset og bagved var der en trappe op på taget. Det var fladt. De bar den lamme op. Det var svært. Passe på han ikke væltede af båren. Oppe på taget var der varmt. De tog deres jakker af. Tog en pind hver og begyndte at stikke i taget, lavet af ler, og de stak og stak. Så et lille hul, og en af dem kigger ned: jo det er godt nok. Pyh, hvor er det varmt. Jeg kan næsten ikke mere. Den lamme: prøv lidt mere. I er næsten færdige. et større hul: kigger ned: jo jeg kan se Jesus, vi er lige over stuen, så nye kræfter.
Til sidst hullet så stort, bandt et reb i hvert hjørne : hav det godt. fire den lamme ned. De står i hvert hjørne. Du må fire lidt nu. Hold lidt igen.
Jesus sad nede i stuen og ned kom den lamme lige foran ham. Jesus sagde ikke: hvordan kommer du her, eller skal du ødelægge mit tag eller du skal komme til at ryde op efter dig. Nej, Jesus sagde: mit barn, du er tilgivet. Og Jesus mente: Gud kan lide dig. Gud vil være ven med dig. Du må ikke være bange for Gud. Han vil hjælpe dig.
Men så sad der nogle meget fromme jøder. De tænkte: Det er kun Gud, der kan dømme mennesker og sige hvad han mener om nogen. Jesus er ikke over Gud, så Jesus kan fortælle Gud, hvad han skal mene.
Det vidste Jesus, at de tænkte. Han sagde: hvad er lettest: at sige du er tilgivet eller at sige: du er rask. Og Jesus sagde: for at I skal se min magt, til den lamme: du er rask, tag den båre og gå. Og manden stod op. Og dem der var i stuen trak sig tilbage og selv om der ikke var plads, så kunne manden gå med sin båre. Han gik uden at sige noget. Han var ikke vant til at gå. Så han undrede sig, for hvert skridt han gik. Kan jeg. Kan jeg. Ja, jeg kan. Ja, jeg kan. Og da ham var kommet uden for huset begyndte han at hoppe og danse.
Folk inde i stuen helt stille, kiggede, undrede sig. Pludselig: Fantastisk. Tak Gud. Det er det bedste vi har set. Hvor er Gud god. Aldrig har vi set noget lignende!"