Stikord 20.s. efter trinitatis 2

 

I virkeligheden handler det meste af det vi prædiker om, 
at mennesket har gjort sig selv til centrum i stedet for Gud.

Vi vil bestemme, selv.
Det ville de to, der sagde ja og nej, og gjorde det modsatte.
De skulle ikke have nogen til at bestemme. Vi er som begge 
brødre. Ingen af dem holdt ord. Vi vil selv bestemme.

Men den tredje bror, alles bror, han gjorde som hans far sagde 
og holdt ord, fordi han selv er ORDET.
 
Mennesket er så tåbeligt at det tror at det er centrum samtidig 
med at det inderst inde godt er klar over at det ikke selv har 
kontrol over sit eget liv og egen død.
 
Som vingårdsmænd er vi elendige. Vi har handlet med denne jord, 
som om det var os der var centrum og ikke Gud, og det er endda 
noget der er sket sent samtidig med at vi blev såkaldte oplyste 
mennesker.
 
Der er sket det med den betroede magt at den er blevet til 
uhæmmet selvudfoldelse og livet ødelægges.
 
Der er stadig håb for os. Gud har gjort hovedhjørnestenen til 
den frelsende. Golgata bliver dermed både dommens og frelsens sted.