Det går næsten for let for dem. I vores verden er det ikke sådan. Selv for dem, som når højt op, er det ikke let. Folk, som jager efter penge og høje stillinger, får rynker og grå hår af det pres de er udsat for. Eller de beholder det måske indeni sig i form af mavesår.
Meningen med lignelsen er ikke, at det er penge vi skal tjene. Jesus bruger talenterne som billede på noget andet. Han taler om værdien af vores liv. Men kender vi ret mange, som har fordoblet værdien af deres liv. Kender vi ret mange, som er blevet dobbelt så gode i løbet af deres liv. De fleste af os må vist være tilfredse, hvis regnskabet ballancerer. Hvis det gode og det onde som vi har gjort, opvejer hinanden.
Nej, de to første tjenere i Jesu lignelse, som går ud og handler og tjener det dobbelte, - dem finder vi ikke i vores virkelighed, og det er som om Jesus bare fortæller om dem, for at den sidste kan stå så meget tydeligere. De to første går alt automatisk for. De tjener straks deres penge, og det er som en automatisk remse de siger til deres herre: " Herre, 5 talenter betroede du mig, se, jeg har tjent 5 til." Det er som om de har lært ordene udenad. Og Herren siger akkurat det samme til dem begge: " du har været tro over lidt. Jeg vil sætte dig over meget." Det går meget let for dem.
Men så kommer den tredje. Han standser alt det automatiske. Gennem hans ord hører vi en person. Han siger også meget mere. Vi hører gennem hans ord, at det er et menneske, som har haft mange tanker og følelser. Han har ikke haft det let.
Hans ord viser, at han ikke kan lide sin herre. Han mener, at herren er hård. Tjeneren ville allerhelst slippe for at have noget med den hårde mand at gøre. Han ville allerhelst slippe for det talent, han får betroet. Derfor graver han det ned. Så går han hjem og lever sin egen tilværelse. Men glemme sin herre kan han alligevel ikke. Hans følelsesladede ord viser det. Det har gjort hans dage bitre, at han måtte tænke frem til sin hårde herre, der engang ville komme tilbage. Tjenerens ord er fulde af surhed og bitterhed, som er opsamlet dag for dag.
Den tredje tjener er så bitter, at han ikke kun gør oprør mod sin herre, han gør også nar. Han siger: " Herre, du høster, hvor du ikke såede. Og jeg har da også lagt denne talent i jorden. Nu kan du høste den så meget du vil; men penge gror heldigvis ikke. Her har du, hvad dit er, hverken mere eller mindre."
Bitterheden skyldes vel dybest set, at tjeneren mener, at han kommer til at stå som taberen under alle omstændigheder. Alt bliver alligevel taget fra ham. Han får ikke selv frugterne af sin indsats. Han føler det hele så uretfærdigt, at han ikke vil have med det at gøre.
Og vi må give ham ret. Det er forkert det som sker, at hans ene talent gives til ham, der har mange i forvejen, og de hårde ord lyder: " Enhver, som har, ham skal der gives, og han skal have overflod. Men den, der ikke har, fra ham skal enddog det tages, som han har."
Ja, vi kan bedst sætte os ind i den tredje tjeners situation. Han er et menneske som én af os. Vi kan forstå ham. Vi kan også være trætte af den hårde virkelighed. Man skal passe så meget. Ellers er man blevet snydt, og en anden er løbet med den gode stilling eller fordelene. Sådan er det vist tit i mange erhverv, at det gælder om at bruge albuerne. Ellers står man hurtigt tilbage som taberen. Vi kan også få lyst til at melde os ud af det hele, grave os ned eller lukke os inde bag sikre grænser. Deri ligner vi den tredje tjener. Vi kan bare ikke gøre som han. Vi kan ikke mure os inde. Hele tiden møder vi mennesker og må handle. Vi ligner ikke den tredje tjener, vi er endnu værre. Vi har handlet og bliver ved med at handle, men vi tjener ikke ved det. Vi kan kun sige: " Jeg fik en talent, men jeg ved ikke, hvad der blev af den."
Jesus bruger vores tankegang. Jesus bruger vores frygt for livet og for Gud, så vores tankegang går i opløsning. Når vi hører lignelsen, tænker vi, at Gud er en hård dommer og at der ingen medlidenhed er. Ja, vi tænker, at det nok kommer til at gå endnu værre med os end med den 3. tjener. Han kom dog tilbage uden at have mistet det mindste af sin Herres formue. Det kan vi nok ikke sig om os selv. Det vil gå os værre end den 3. tjener, som bliver kastet ud i mørket. Og det vil vi selvfølgelig gerne undgå. Den eneste mulighed der er, er at handle som de 2 første tjenere.
Og hvad gjorde de. De var ikke bange for deres herre. De handlede uden at være bange for at miste. De tog det hele let. Det hele gik som en leg for dem. De brugte talenter og tjente dobbelt. Mon ikke de morede sig mens de gennemførte deres forretninger. De var glade over at det lykkedes. Og de kom stolte til deres herre med deres resultat.
Det vi skal lægge mærke til, er altså ikke alt det, som kan gøre os bange og forstemte. Vi skal ikke tænke, at vi har altfor lidt at sætte ind i gennemførelsen af livet. Vi føler måske ikke at vores energi er særlig stor i forhold til andre, eller at vores evner ikke kan måle sig med deres. Det skal vi slet ikke tænke på. Vi skal heller ikke tænke på, hvordan det bliver bedømt - det vi gør, - om det måske til sidst fremstår som nul og niks. Nej, vi skal som de to første tjenere være glade over at vi har fået noget at handle med. Vi har fået noget betroet. Vi er Guds tjenere. Dengang var det meget usædvanligt, at en godsejere sådan gav ansvaret for sin formue ud til sine tjenere, eller egentlig står der slaver på græsk. Han gør dem jo på en måde til frie mænd. De må handle helt selvstændigt. De skal ikke først spørge ham til råds. Så høj en stilling har Gud givet os ved at gøre os til sine tjenere.
Ved at bruge frygtens egen tankegang vil Jesus opløse frygten indefra og så vi får tro på Gud og på os selv. Det skal jo give os mod, at selv om vi kan føle os alene, som om Gud er langt væk, og vi ikke kan se ham nogen steder, så må vi vide, at han har taget os i sin tjeneste. Han regner med os. Vi lever ikke i et tomrum. Nej, vi er omfattet af Guds tanker og af Guds vilje. Gud ønsker og regner med, at der kommer et stort overskud ud af vores liv. Gud må mene, at der kan komme dobbelt så meget ud af vores liv, som vi fik at arbejde med. Det er da tegn på, at Gud har tillid til os. Det må være tegn på, at Gud mener, det sagtens kan lykkes os at nå målet.
Egentlig er det også godt for os at høre, at vi taber alt det vi har, hvis vi ikke tager det frem og bruger det. Det er jo det, som sker for den 3. tjener. Vi har jo en tendens til helst at spille sikkert. Men Jesus gør os bange for det. Han siger det er bedre at vove sig ud. For ellers er det helt sikkert at vi står som taberen, den 3. tjener. Det er jo også besværligt altid at ville være på den sikre side. Der skulle graves et stort hul, hvis alt det skulle være der, som vi har fået. Det opdager man også med dem, som vil sikre sig i alle ender og kanter, at de gør så stort og besværligt et arbejde, at det faktisk var lettere at kaste sig ud i livet. Jesus siger det i hvert fald, at vi taber alt ved ikke at bruge livet. Derimod taber vi intet ved at bruge alle de talenter vi har fået. Vi vinder en stor glæde. Så vil Gud også sige til os: " Du gode tjener. Du har været tro over lidt. Jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din Herres glæde."
Jesus vil med sin lignelse tvinge frygten ud af os og give os mod og tro. Han siger jo, at det helt er op til os, hvordan vi bruger vores liv. Det ligger fuldstændig åbent. Det er overladt til os. Vi må selv finde ud af det. Sådan en frihed har vi fået. Tjeneren med de 5 talenter handler med dem. Tjeneren med det ene talent kunne have sat dem i banken. Det er lige godt. Det skal give os håb. Selv om vi føler, at vi kun har lidt og der kun kommer lidt ud af det vi gør, så bliver vi belønnet lige så fyrsteligt som dem, der har meget, og som opnår strålende resultater.
Jesu lignelse vil give os håb. Vi kan mange gange føle, at Gud er væk, og at vi er alene om at klare livet og finde ud af problemerne, men også da er vi Guds tjenere, som skal bruge løs af livet. Vi har alt at vinde ved det. Vi må ikke sætte os hen og give op.
ny prædiken
Vi skal ikke efterligne den tredje tjener. Det er meningen med Jesu lignelse. Jesus fortæller for at vi skal se den tredje tjener og lade være med at gøre som han gør. Ja, vi skal heller ikke mene det som han mener.
Hvad gør den tredje tjener. Han graver pengene ned. Han skjuler dem. Og han mener om sin herre, at det er en hård og uretfærdig mand. Han er bange for sin herre.
Det er jo en lignelse, som Jesus fortæller. Han taler altså ikke om en jordisk rig mand eller om folk, der er ansat som tjenere, eller om penge. Den rige mand er billede på Gud. Og Gud har gjort noget mærkeligt. Han har betroet os hele sin formue. Og Guds formue er stor. Når Gud er rig, så må vi også være det, for Gud har betroet hele sin rigdom til os.
Men vi mennesker er forskellige. Det føler vi selv. Der er nogle, som har flere evner, større muligheder, større gåpåmod. Der er andre, som nøjes med lige at klare hverdagen. Det tager Jesus med. Han siger, at en tjener fik 5 talenter og en 2 og den sidste fik en talent. Alligevel er det en rigdom vi alle har fået, for også en talent var mange penge dengang. Vi skal ikke regne hverdagen for ingenting. Den som klarer hverdagen, har også fået en stor rigdom.
Vi mennesker er tilbøjelige til at se forskellene mellem os. Vi ville gerne have det som de andre. Dem, der har lettere ved at klare arbejdet. Dem, der ser ud til altid at have god humør og ikke er kede af problemerne, men straks finder en løsning. Men selv om Jesus giver os ret i, at der er forskelle mellem os, så nogle kan klare mere end andre, så siger han også, at vi alle er tjenere. På den måde er der ingen forskel mellem os. Det vi har er ikke vores. Vi har fået det betroet. Et menneske, som er meget talentfuld og kan udregne løsningen på mange af de dybe spørgsmål i universet, det menneske skal være ydmygt, for talentet er ikke hans eget. Han er kun en tjener. Og det menneske, som lever sin hverdag med arbejde og familie, det menneske skal være ydmygt, for hverdagen er ikke hans egen. Han er kun en tjener.
Egentlig er det forkert at tale om kun at være en tjener. Som om det var en ringe stilling Gud har givet os. For Gud har jo betroet os hele sin formue. Selv om vi er tjenere, så behandler Gud os som om vi er selvstændige, der frit kan råde og bestemme over det vi har fået.
Vi kan føle det som om alt er lagt fast for os. De, som går i skole, skal følge en bestemt timeplan. Og i deres fritid har de opgaver for. De, som går på arbejde, kan føle sig som slaver, der beordres rundt af andre. De, som ikke har arbejde, kan føle det som et fængsel, som andre har sat dem i. Men Jesus siger, at hvordan vores situation end er, så bestemmer vi frit, hvordan vi bruger den situation, om vi er unge eller gamle, om vi arbejder eller er pensioneret. Vi kan slæbe os gennem dagene og gennem vores gøremål. Eller vi kan finde alle de lyspunkter der er og finde nye lyspunkter, så alle de fastlagte skemaer, som dagene er fyldt med, ikke føles som fængsler.
Det gør de to første tjenere i Jesu lignelse. De har fået en formue at passe på. Det gør dem ivrige og energiske. De føler det ikke som en byrde.
Den russiske forfatter Tolstoi har en fortælling om en godsejer, som i sin tjeneste har en mand, der en gang har stjålet. For at hjælpe ham til at blive et andet menneske giver godsejeren ham en dag en stor pengesum, som han skal bringe til byen. Det er ikke helt let. Tjeneren skal tænke sig om og være forsigtig for at bringe pengene sikkert frem til byen. Men det job bliver redningen for manden. Han føler, at der er vist ham en stor tillid. Han har fået et stort ansvar. Og det rejser alt godt og støt i ham, så han er en anden efter dette end før.
Mon ikke de to første tjenere i Jesu lignelse tænkte det samme. Den store tillid. Det store ansvar. Det gjorde dem til andre mennesker. Hvor de før var underdanige, der kun gjorde, hvad de fik besked på, bliver de nu til selvstændige mennesker, der tænker sig om og selv bestemmer, hvad der er rigtigt.
Jeg har altid tænkt om de to første tjenere, at de var dumdristige. De skulle passe på formuen. Men de går ud og handler med den. Hvor vover de. De kunne let miste alle pengene. De kunne let blive snydt. De var jo ikke vant til at arbejde med så store pengebeløb og med så stort et ansvar. Men det er jo fordi de er blevet til helt andre mennesker end de var før. Og mon de ikke tænkte for hver krone de vandt, at det var et held og en lykke og at de glædede sig til at se deres herres ansigt, når de kunne komme med mange flere penge end han havde givet dem. Nu skulle de overraske ham. Nu skulle han blive stolte af dem, ligesom de var stolte over, at han havde fundet dem værdige til at få en formue betroet. De gjorde mere end de var sat til og de gjorde det af egen fri vilje. De satsede alt for at de kunne glæde deres herre.
Jeg har altid haft medlidenhed med den sidste tjener. Det er synd for ham. Både at han er bange for sin herre og at det går ham så dårligt til sidst. Og vi kan godt forstå, at han føler sig som den lille. Han fik kun en talent. Det var uretfærdigt. Jeg har hørt om et eksperiment man gjorde i en skoleklasse. Læreren gav høje karakterer også til de børn, som ikke havde fortjent det, og det viste sig, at det var en opmuntring, som gjorde, at de blev dygtigere. Omvendt kan man slutte, at hvis læreren gav dårlige karakterer til en elev, hvor godt eleven end klarede en opgave, ja, så ville det ende med, at eleven tabte modet og virkelig blev dårligere. Er det ikke sket for den sidste tjener i Jesu lignelse. Han har tabt modet. Vi forstår ham så godt.
Jesus siger ikke meget om de to første. De gik straks ud og handlede og tjente. Men Jesus fortæller mere om den sidste. Vi hører om hans tanker og meninger. Og mon det ikke er fordi Jesus ved, at vi ligner den sidste. Og Jesus vil ændrer os. Vi kan også tabe modet. Vi kan også føle os små. Men Jesus siger, at det må vi ikke. Mærkeligt nok er det som om Jesus skræmmer os fra at være som den sidste tjener.
Det er meget forkert, hvis vi er bange for Gud. Det er meget forkert, hvis vi mener, at Gud er uretfærdig og hård. Det som vi har fået, må vi ikke grave ned, som om vi var forbrydere, der må skjule, hvad vi har. Vi må ikke skamme os over det, som Gud har givet os. Vi skal vise det frem og være stolte over det. Vi skal være taknemmelige, fordi Gud har givet os det, som vi kan klare. Der er nogle som kan klare 5 talenter, nogle 2 og nogle en. Hvis vi havde fået mere end vi kunne klare, så ville det blive en byrde for os. Men Gud tildeler os i sin visdom hvad vi har evner for. Vi må gerne prøve nye ting. Det gør de to første tjenere. De kaster sig ud i en masse nyt, som de ikke kender til. Vi skal være stolte over det vi kan og det vi evner, for det er Guds gave til os. Og vi skal ikke være bange for regnskabets time eller for dommen. Den skal vi ikke tænke på. Nej, vi skal være lykkelige over det som går godt for os og glæde os til at vise det frem for Gud, vores Herre. Måske er det slet ikke held, når det går så godt for de to første tjenere. Måske er også det en gave, fordi de kan lide deres herre og tænker på ham, så bliver de også dygtige til at klare sig. Sådan skal vi også være glade for Gud og blive dygtige til at være mennesker og bruge livet til at gøre mange gode ting.
Jesus siger et sted: Således skal jeres lys skinne for mennesker, at de ser jeres gode gerninger og priser jeres Far som er i himlen.
Hver lille god gerning, om vi er unge eller gamle, om vi har arbejde eller ej, den er som et lys, der bringer himlen til jorden. Når vi tænker på Guds gaver, på den tillid, som Gud har vist os, og det ansvar, som Gud har givet os, så skal det hele tiden gøre os til nye mennesker, der med glæde bringer lys til andre mennesker.
Og endelig lader Jesus os få en sidste udvej, hvis vi slet ikke føler, at heldet og lykken er med os, hvis vi føler, at vi har tabt meget af den formue som vi fik betroet. Den sidste tjener får den besked, at han kunne sætte pengene i banken, så de ville trække renter. Banken i lignelsen, det er kirken. Dér kan vi sætte vores formue, vores frelse hen. Vi kan gå i kirke og høre, hvordan det står med vores konto, at der er kommet mange renter på siden sidst. Det skal gøre os glade så vi går ud i livet. Kirken vil passe vores formue, vores frelse, godt, så også vi har meget at vise frem for Gud, vores Herre.