Den helbredende skygge

Der var engang en mand, som var så god, at selv englene
begyndt at undre sig over hans godhed. Den spredte sig
som liflig duft til alle, som han mødte. Han vidste ikke
selv, at han var så god.

Hvad bestod hans godhed i? Meget enkelt. Han tænkte
aldrig dårligt om nogen. Han glemte hurtigt det dårlige
som andre gjorde mod ham. Det var med et rent og
enfoldigt hjerte han så på andre.

Engang stod en engel fra Herren foran ham og sagde:
"Gud ønsker at belønne dig for din godhed. Vil du, at jeg
skal give dig den gave, at du kan helbrede de syge."
"Nej,nej," svarede manden," det er Gud som helbreder og
frelser os mennesker."
"Vil du, at jeg skal give dig den gave, at du kan omvende
mennesker med din kraftfulde ord?"
"Nej,nej, at røre menneskers hjerter er ikke mit job, det er
englenes himmelske værk."

" Vil du at jeg skal gøre dig til et forbillede som alle ser
op til fordi de gerne vil være lige så hellig som dig?"
"Nej,nej. Jeg ønsker ikke, at andre skal se på mig. Lad
dem søge Gud. Han alene er hellig."

Englen blev ved: " Men hvad skal jeg gøre for dig? Hvad
vil du, at jeg skal give dig?"
"Ingenting", svarede manden. " For mig er Guds nåde
nok. Har jeg den, har jeg alt."

"Nej", sagde englen," Gud har givet mig ordre til at give
dig en gave. Hvis du ikke vil vælge, må jeg vælge for
dig."

Manden sad og tænkte sig om.
"Jo, jeg har en ide," sagde han til sidst, " Giv mig, at det
gode bliver gjort gennem mig  uden at jeg selv ved af det.

Englen tog straks tilbage til Gud i himlen. Gud var glad
for ideen og bestemte, at mandens skygge skulle være
helbredende. Hvem end skyggen faldt på, skulle helbredes
fra sin sygdom. Sådan skete det, at mennesker kom til 
manden for at hans skygge skulle falde på dem.