Allehelgen 1998.

I flere og flere kirker i dette land - især domkirker -
er man faldet for en modedille, idet man efter katolsk
skik er begyndt at opsætte såkaldte lys-glober. Det  er
en globe-formet himstregims med holdere til stearinlys
- det er så meningen at besøgende i kirken kan købe et
lys og tænde det - pengene der kommer ind går vel så
til et eller andet godt og veldædigt formål. Hertil er
der vel så blot at sige: “hver sin lyst” men  nej! Jeg
må ihvertfald melde fra! For det er netop en katolsk
skik, der har med den katolske helgendyrkelse at gøre -
den kan vi ikke bruge til noget i vores sammenhæng - al
den stund at helgendyrkelse har at gøre med at man tror
at disse helgener kan agere mellemmænd mellem Gud og
mennesker. Men det er rent ud sagt afgudsdyrkelse og en
sådan vil vi ikke vide af. Der må nemlig aldrig være en
sådan mellem-instans imellem os og det der er vores
væsens dyb, det vi kalder  Gud. Hvor det sker alligevel
bliver evangeliet - det glædelige budskab forvansket og
gjort til genstand  eller offer for magtmenneskers
forvaltning af det største af alt - nemlig kærlighedens
budskab.

Jamen - kunne een indvende - er det da ikke ganske
uskyldigt at tænde lys, der er da også lys på alteret,
det pynter ovenikøbet - ja vel så men det er ligegodt
noget andet. Det der gør forskellen er nemlig, at der
tillægges lysene på lysgloben en eller anden værdi af
fortjenstfuld handling. Det bliver med andre ord et mål
i sig selv at købe det lys og sætte en tændstik til.
Men så bliver handlingen til løgn. Vi fik derimod klar
besked om, at vi skal være verdens lys, det hed ikke at
vi skulle tænde lys. Der er en afgørende forskel - i
den katolske helgen-lære, der er helgener nogle særligt
fromme afdøde, som skiftende tiders paver har helgen-
kåret på grund af deres enestående fromme gerninger. Så
kan de troende ellers dække sig ind under en helgen
mere eller mindre efter frit valg - som deres
skytshelgen, hvis gode gerninger kan give den troende
et alibi for ikke selv at være god og from nok. Den går
altså bare ikke - for kravet stilles til hver enkelt af
os, at vi  skal være verdens lys. Når man løser kryds
og tværs opgaver, og skal hitte et ord på fire
bogstaver for “lys” ja så er løsningen gerne ordet
“geni”: Er det da det vi skal være - genier - hver og
een? Det var dog lidt af en mundfuld. Det er da kun
nogle få beskåret som en Bohr eller Einstein at få den
etikette påhæftet. Og dog - man skal nemlig hverken
opstille berømte ligninger om lysets hastighed eller
opfinde relativitetsteorien for at være et “geni” -
egentligt betyder ordet at vi skal “være os selv”, men
vi skal netop ikke være “os selv nok”. Der går nemlig
grænsen. Den, der tænder lyset på lysgloben, er sig
selv nok -handlingen stopper der. Men det er og bliver
for nemt - fingernemt - i bogstaveligste forstand - men
livet - tilværelsen er ikke fingernem, den kan ikke
sættes i system på den nemme måde - og faktisk er det
godt at det er sådan - selvom det naturligvis lyder
besnærende om man kunne klare alle sine problemer, gøre
afbigt for sine forsyndelser ved blot at gå hen i
kirken, købe et lys - eller flere - alt efter hvor stor
afbigten skønnes nødvendig. Men - gud ske tak og lov -
for at det ikke er  så nemt, for var det det - så ville
det samtidigt indebære at livet og tilværelsen ville
blive ekstremt kedeligt og fantasiforladt, tænk blot
hver især på jeres eget liv og dets forløb - hvis intet
som helst havde været overladt til tilfældighed, hvis
alt var kortlagt, alting forudbestemt - hvad ville der
så blive af netop det som giver livet kvalitet -
begejstring, optagethed, engagement, modtagelighed - ja
tro?  Der ville intet være tilbage!

Altså - vi skal ikke  tænde lys - vi skal  være lys!
Genier! Det vil ikke sige andet end at vi skal være
hvad vi  er. Eller rettere hvad vi blev dengang vi blev
døbt - for der i den hellige handling blev vi gjort til
genier, vi blev virkeligt  til noget - vi blev gjort
til Guds børn, derved blev vi hver især kendt
enestående, det vil sige, at vi ikke blot er et
personnummer, vi er ikke blot en del af massen, vi er
noget i os selv, vi er lys, vi er genier. Men som
sådanne er vi også sat under en fordring om at skinne.
Vi må ikke sætte vort lys under en skæppe - for så går
det uvægerligt ud. Det er som sagt en fordring, et
krav, der stilles til os. Men hov - siger vi så - krav
og fordringer bryder vi os bestemt ikke om, vi skøjter
helst uden om. Når vi gør det - så skinner vi altså
heller ikke på noget som helst. Så forbliver vi i vort
eget egos skygge. Vi kender fænomenet fra opdragelsen
af vore børn. Stiller vi ingen krav til dem, så
mishandler vi dem i virkeligheden ved ikke at tage dem
alvorligt - hvis vi voksne ikke sætter grænser for
børnenes adfærd, men lader dem gøre alt hvad der passer
dem - så svigter vi dem rent faktisk. De bliver rodløse
og ubefæstede, det er det der er virkeligt synd for
dem. Den ubefæstede og den rodløse vælter i den første
storm, lyset går ganske enkelt ud, det ophører med at
skinne.

Nej - det er på ingen måde negativt at være sat under
fordringen fra lysgiveren selv, ham der sagde at vi
skal være verdens lys. For det var også ham, der gav os
evnen til at være det. Det gjorde han som sagt i dåben.
Der fik vi “det grønne lys” til livet. Der fik vi
adgangskortet til tilværelsens arena. Det adgangskort
skal og må vi ikke gemme bort i kommodeskuffen - næh vi
skal vise det frem, vi skal være med, vi skal deltage i
livets fest!

Hermed er vi så kommet til det sprængende punkt. Det
hed jo, at vi skal  være verdens lys, der forlød intet
om  hvordan vi skal være det.  Det er her megen
kristendomsforvanskning er blevet til netop det
“forvanskning”. Der er nemlig en afgørende forskel på
troens  AT og på troens  HVORLEDES. Det sidste er altid
på eget ansvar, der er ingen der kan opstille
retningslinier for hvilken lysstyrke vi skal være
verdens lys med. Om vi skal være nærlys eller fjernlys,
parkeringslys eller kørelys, eller forsåvidt ping-pong
dynamolygte, den sidste lider jo af den skavank at når
vi standser for rødt lys så holder den op med at
skinne. Vel - spøg til side - pointen er at vi som lys
skal skinne -være verdens lys - men det skal vi hver
især på vores helt egen måde.  Det er det der ligger i,
at vi allesammen er genier. Vi er i forhold til vores
egentlige instans, som er Gud - hver og een et geni -
fordi vi er enestående i Guds  øjne. Gå så ud fra Høje
Taastrup kirke i dag med bevidstheden om, at du er et
geni. Og fordi  du er det kan du skinne, lyse op, ja
også oplyse. Det vil sige, at  du kan være med til at
gøre en forskel blandt dine medmennesker - nemlig
forskellen på lys og mørke.  Og det er ikke spor svært
- meningen med at gå i kirke - til gudstjeneste, der
hen hvor Gud tjener os - det er nemlig ene og alene den
at få ny næring, ny ilt således at lyset brænder
lystigt, frimodigt, frit og godt. Min sjæl - hvad vil
du mer?

Og så er det jo altså sådan med Allehelgen søndag, at
vi også skal mindes vore døde. I nogle kirker læses
navnene op på årets døde, det bruger vi nu ikke her -
det går ikke i et sogn af vores størrelse - men til
slut - den rigtige måde hvorpå vi kan mindes og ære
vore døde, det er netop ved at være verdens lys og
dermed lyse op for de levende.  Venner - det er det
livet drejer sig om - gå så ud og  lev  det på trods af
døden.

AMEN!