Disciplene kom og spurgte Jesus: "Hvem er den
største i Himmeriget?" Når de gerne vil vide det,
er det nok, fordi det er fint at være den største her
på jorden. De spørger Jesus for at få en anvisning
på, hvordan de selv kan blive de største i Guds
rige, hvordan de kan få den ære at være tættest
ved Gud og være over de andre. Og disciplene
ventede nok, Jesus ville svare, at man skulle
udmærke sig. Man skulle have en stærk tro, og
der skulle ikke kunne sættes een eneste plet på
ens livsførelse. Den største må ikke kunne rokkes
af noget.
	Men Jesus svarer ikke sådan.  Han kalder
på et lille barn og stiller det iblandt dem og siger:
"Sandelig siger jeg jer: Hvis I ikke vender om og
bliver som børn, kommer I slet ikke ind i
Himmeriget. " Det er dobbelt overraskende. For
det første, at det er et barn. En, som er let at vælte
omkuld, og som let lader sig narre af andre. Ikke
en, som har klaret sig til UG, men et lille barn,
som ikke har vist sit værd endnu. Et barn, som er
fuldstændig afhængig af sine forældre og mener
om dem, at de kan klare alting. "Sådan skal I
være over for Gud," siger Jesus," for han er jeres
himmelske far."
	Og det andet, som er overraskende i Jesu
svar, er at han ikke først taler om, hvem der er
den største. Nej, hvis I ikke bliver som børn,
kommer I slet ikke ind i himmeriget. Og Jesus gør
forvirringen fuldstændig, når han fortsætter:" Den,
der altså bliver som dette barn, er den største i
himmeriget." Disciplene skal hellere tænke på,
om de overhovedet kan komme ind i Guds rige,
og skulle de komme ind, så er de de største. For
hos Gud er der ingen forskel. Alle er her små
troende.
	Og fordi de største kristne er små troende,
som er lette at gøre fortræd, må Jesus tale til
deres beskyttelse. De mindste troende tilkommer
der den største agtelse, siger Jesus, for i dem er
han selv tilstede. Ja, hvis nogen bringer dem til
fald, så var den værste skæbne bedre for
vedkommende end det som vil ske.
	I oversættelsen før den nu autoriserede står
der: "Men den, som forarger en af disse små, som
tror på mig." Men Ordet " forargelse" er ikke
godt. For os er det ikke de små og svage sjæle,
som bliver forargede, men de som er stærke i
deres standpunkter. De tillægger deres egne
meninger så stor værdi, at de kan sige, hvem der
lever uanstændigt. Det græske ord, som står i
teksten har noget at gøre med en fælde, som man
stiller op for at fange et dyr. Det græske ord
betyder: bringe til fald. Den nuværende
oversættelse er god: "Men den, der bringer en af
disse små, som tror på mig, til fald"
	De største kristne, dvs. de små, som tror på
Jesus er så svage og lette at bringe til fald, som
hvis det havde været børn. Jesus må advare dem,
som mener de er stærke. De må passe på og tage
sig af de svage, så de ikke falder fra troen.
	Og der vil ske ting, som modsiger troen, og
som får mennesker til at vakle. Ondskaben er
stadig i verden. Men det menneske, ved hvem
ondskaben kommer til udfoldelse, vil være den,
som i sidste ende rammes.
	Pludselig taler Jesus direkte til den enkelte:
"  Hvis din hånd eller fod bringer dig til fald, så
hug den af og kast den fra dig." Disse ord var lige
så stærke dengang som de er i dag. OG man må
ikke tage kraften af ordene ved at sige, at Jesus
ikke kan have ment dem sådan. Jesus udtrykte sig
netop sådan, for at vise hvor alvorlige og
faretruende fristelserne er til at falde fra troen.
Der er magter, som kan tage herredømme over
mennesker.
	Hånden, foden og øjet er ikke onde i sig
selv. Men gennem øjet fristes man af verdens
herligheder. Gennem hånden forsøger man at rage
til sig. - Ligeså varsom man skal være over for de
små og svage i troen, så de ikke bringes til fald,
ligeså meget skal man passe på, at man ikke selv
fristes og falder.
	Dermed er alle stillet lige. Vi er alle små og
svage. Der sker noget, mens Jesus taler.
	Han siger: "Hvis din hånd eller fod bringer
dig til fald, så hug den af og kast den fra dig;
ellers kastes du i den evige ild. v9 Og hvis dit øje
bringer dig til fald, så riv det ud og kast det fra
dig; ellers kastes du i Helvedes ild. "
	Mon ikke vi da tænker: " så er jeg fortabt,
så kommer jeg ikke ind i himmeriget.
	Men Jesus fortsætter: " Se til, at I ikke
ringeagter en af disse små, altså dem der er på
afgrundens rand. Gud er nemlig tættest ved dem. 
Deres engle i himlene ser altid min himmelske
faders ansigt.  Menneskesønnen er kommet for at
frelse det fortabte."
	Vi er de fortabte, de mindste. Men vi skal
ikke være bange, fordi vi er små og svage og lette
til at fælde, for Gud er os nær. Jesus bærer os
hjem. Han frelser det fortabte. Han finder det
forsvundne. Ligesom moderen, der bliver
bekymret, når hendes barn er forsvundet. Hun
sætter alt ind på at finde det. Hun opgiver ikke,
før hun har fundet det. Således forlader hyrden de
99 får for at lede efter det ene, der for vild. Og
når han finder det, glæder han sig mere over det
end over de 99, som ikke er farer vild. 
Således er det jeres himmelske faders vilje, at
ikke en eneste af disse små skal gå fortabt. 

AMEN