Stikord til sidste s. i kirkeåret 2

Alt har min fader overgivet mig. Han lod sig ikke friste.

Hemmeligheden er at intet mindre end himmeriget kan ses 
i det Jesus siger og gør. Men det er skjult for de kloge
 og åbenbaret for de umyndige.

Han kaldte på alle, ingen var undtaget. Som når vi indbyder 
til kirke.
At komme til ham er selve hvilen. Hvis du ikke, i dit liv, 
hviler hos Jesus, må du stadig bære rundt på det alt sammen.

Hvis ikke maskinens dele hviler fast forankret, så er de 
ingen nytte til.

Tilgivelsens befrielse! Tilgivelsens hvile.
Hvilen er i tilgivelsen, syndernes forladelse.

Der er stadig et åg, en byrde, men det er er en del af
 livsindholdet. Heri er lydigheden.

Vi bærer en del af korset med os, tung men også en hjælp 
til at bære.
Det vertikale har Jesus taget i tilgivelsen, men det 
horisontale må vi selv bære.

Vi, du og jeg, menigheden er Guds tempel (epistelen).