Æslet og dets føl stod uden for huset. Æselmoderen hed
Asla og føllet hed Asline.
" Hvor længe skal vi stå her," spurgte Asline," hvorfor sker
der aldrig noget spændende."
" Vær du glad for, at vi har en god Herre, som sørger
for, at vi har rigeligt med mad. Slap af. Det er da rart at stå
her i stedet for at slæbe på tunge byrder," svarede moderen.
- " Det kan jo også være, at vores herre har planlagt en rejse
i dag, og så får du oplevet meget nyt i den store by, når vi er
derinde for at hente varer til købmandsbutikken," fortsatte
Asla.
Det var en købmandsbutik som de stod udenfor. Og
deres herre var købmand. Den store by tæt ved var
Jerusalem. 
Asline så hen ad gaden og sagde: " Dér kommer to
mænd. De kigger herhen og de snakker med hinanden og
kigger sig omkring. Hvad mon de vil?"
Hendes mor sagde: " Det er nok bare kunder til vores
Herre."
" Nu står de stille. Det er som om der er noget de
ikke rigtig tør. Men nu kommer de herover," sagde Asline. "
Hvad for noget! De binder dig fri, mor. Hvad vil de?"
" Ja, det er vist røvere. Vi må begge råbe om hjælp."
Og de to æsler gav sig til at råbe. Og når æsler
skriger, så er det som en sirene der kan høres over en hel
by. Straks kom købmanden løbende ud af butikken. Han var
stor og tyk og med buldrende stemme råbte han: " Hvad i al
verden. Hvad bilder I jer ind. Det er mine æsler."
" Ja, du må meget undskylde," sagde de to fremmede
helt genert," men vi har altså bare fået besked på, at vi skal
hente de her to dyr. Herren har brug for dem, og du vil snart
få dem tilbage igen."
" Hvem er den herre? Jeg troede kun vi havde en
herre," hviskede Asline til sin mor."  - " Jeg ved det ikke.
Men det lyder vigtigt. Der er brug for os."
Luften gik ud af købmanden. Han skrumpede
sammen. Han stammede: "Herren har brug for.. Jeg troede
jeg var Herren. Hvad for en Herre?"
 De to fremmede så ud til at være ganske almindelige
mennesker. Men købmanden følte det som om de kom fra et
højere sted. Købmanden kunne se, at de to mænd var
hæderlige og pæne.  Der strålede en ærlighed ud af deres
øjne. De havde intet at skjule. Og købmanden kom straks til
at tænke på Gud. Mon de to var sendt af Gud. Mon den
herre som de talte om var den himmelske Herre, Gud.
Købmanden kunne ikke få andet frem end ordene: "
Hvad sagde I?"
De to fremmede gentog: " Herren har brug for dem
og du får dem snart igen." Og så løste de Asla og Asline og
begyndte at trække afsted med dem. Mens købmanden
måbende så på.
" Nu får du oplevet noget," hviskede Asla til sin
datter," det er næsten så jeg bliver nervøs af det. Hvor skal
vi hen."
Det var som en af de fremmede forstod hvad Asla
sagde. Han klappede æslet og forklarede: " Du skal ikke
være bange. Du er blevet udvalgt til noget meget stort. Den
nye konge vil ride på dig ind i den hellige by. Du må være
stolt over det som du skal opleve i dag."
Asla forstod ikke helt hvad manden sagde, men
kunne høre at det var beroligende ord. " Det virker som
gode mænd," sagde hun til Asline," De trækker heller ikke
hårdt i os. De skynder ikke på os, men går ganske stille."
" Der er sandelig mange mennesker på vejen. Og de
går allesammen ind til den store by." sagde Asline.
" Ja, det er snart påske og festen vil de gerne holde i
den hellige by", svarede hendes mor." Kan du se hvor
højtidelige og glade de ser ud. De tænker på den dejlige
påskefest, hvor de skal hygge sig sammen og spise
lammesteg."
" Ingen af dem har travlt," bemærkede Asline," de går
og snakker.  Og se de drenge de løber og leger. De må
kende hinanden hjemmefra. De er nok fra samme landsby.
De råber og griner og driller hinanden."
"Ja, det er en god dag både for dyr og mennesker,"
sagde hendes mor, " Solen skinner og det er snart påske.
Hør også fuglene. Det er som om de synger ekstra idag."
" Jamen prøv og se. Det er ikke kun himlen som er
strålende i dag. Derhenne på vejen er der et eller andet som
lyser. Hvem står der."
" Det er en flok mænd," svarede Asla." De ligner
vores to. De snakker sammen. Nej, der er én, som står helt
tavs. Hvor har han dejlige øjne. Det er ham det stråler fra.
Men det er ikke lys. Det er mildhed og magt, som stråler fra
ham. Tror du det er vores Herre. Bare han er vores Herre."
Og det var sandt. Det var Jesus som stod med sine
disciple. De ventede på æslerne. Jesus kendte Guds vilje og
Guds planer. Engang har Gud forudsagt og lagt ordene i
munden på en profet: Der skal komme en konge. Den sidste
og evige konge. Han skal ride ind i den hellige by på et
æsel.
Indtil nu havde de to mænd ført Asla og Asline. Men
nu gav de slip på deres grimer. Æslerne stod stille. De to
mænd tog deres kapper af og lagde dem ovenpå æslerne.
" Det er næsten som om vi bliver til kongelige dyr,
når vi sådan får tøj på," hviskede Asline.
" Det er dejligt at se jer," sagde Jesus. Det var ikke
helt til at vide om han talte til dyrene eller til de to mænd,
som havde bragt æslerne. Hans stemme var fast og alligevel
varm. Han talte roligt.
Jesus gik hen til Asla for at sætte sig op på æslet.
Asla blev helt genert og hviskede til Asline: " Vi må
hellere neje for vores konge." Og de to æsler bøjede deres
forben og bøjede deres hoveder mod jorden.
" I skal ikke bøje jer for mig", sagde Jesus." I er
lastdyr, som tjener mennesker og bærer menneskenes
byrder. Jeg er som jer. Jeg er en tjener, som vil bære alt det,
som tynger mennesker. Lige fra jeg var barn har jeg holdt
meget af jer. Første gang jeg slog mine øjne op, så jeg ind i
øjnene på en fra jeres slægt. Jeg lå i en krybbe lige da jeg
var født og det var et æsel, som så ned til mig og smilede.
Vi ligner hinanden: jeg er lige så tålmodig og sej og stædig,
som I er. Jeg har ikke ladet mig rokke, om så alle præsterne
og de fine sagde mig imod, så holdt jeg fast på de ord, som
Gud har givet mig. Men når jeg så at der var mennesker,
som var ved at falde sammen, så tog jeg deres byrder og
bøjede ydmygt mit hoved under vægten af andres lidelser."
Med et blik havde Jesus sagt alt dette til Asla og
Asline. De havde set ind i hinanden, Jesus og de to æsler,
og de forstod hinanden helt igennem. 
Asla fortalte sin datter: " Jeg har hørt fra din onkel
Jakob historien om det lille barn. Det var Jakob, som stod i
stalden og var med den dejlige aften, hvor himlens fred kom
til jorden. Da var det engle som sang i den mørke stald."
Jesus satte sig op på Asla. 
Uden at han gjorde noget, begyndte Asla at gå. 
Ingen trak hende. Ingen førte hende, men hun vidste at nu
gik turen til Jerusalem, den hellige by.
Asla hviskede til Asline: " Jeg kan ikke mærke, at
han sidder på min ryg. Er jeg så lav, at han går på jorden. Se
lige efter."
Asline svarede: "Nej, han sidder på dig. Han sidder
ganske stille, men der stråler en stor herlighed ud fra ham.
Det er som en herlighed fra himlen."
Asla sagde: " Så er det nok derfor han løfter mig op.
Det er helt forskelligt fra den tykke købmand; når han rider
på mig, kan jeg næsten ikke slæbe mig afsted. Men nu er
det som om jeg bliver båret."
Hendes datter Asline svarede: " Og jeg danser! Hvad
er det, som sker?"
Luften stod stille. Fuglene holdt op med at synge.
Folk på vejen standsede. De vendte sig om og så på Jesus.
De stod stille. Deres hjerter stod stille. Ikke fordi Jesus
havde en guldkappe på. Ikke fordi han havde et gyldent
sværd ved hoften. Ikke fordi han havde en strålende
kongehjelm. Men himlen strålede ud af ham. Det var ikke
jordisk magt. Det var ikke våben og vold. Det var Guds
magt. Mildhed. Tålmodighed. En kærlighed, som ikke giver
op. Det strålede ud af Jesus.
Fuglene, som er nær ved himlen, så det først og de
gav sig straks til at juble. Og folk vågnede. De tog deres
kapper af og lagde dem på vejen, så himlens konge kunne
ride kongeligt ind i den hellige by. De havde ikke flag. Men
der var en dreng, som havde leget med en palmegren. Han
begyndte at vifte med den og han råbte: "Hurra." Og de
andre børn løb hen og rev grene af træerne, og de voksne
fulgte efter. De råbte: "Hurra. Kongen kommer."
Asla sagde til sin datter: "Nu må du gå pænt. Det er
et stort øjeblik vi oplever. Det er lige så stort som julenat.
Da var det engle som sang. Men nu er det alle folk. De kan
mærke, at Jesus er vores konge."
Fuglene og de to æsler og folk på vejen mærkede, at Jesus
er Fredens konge. Han kommer til os stille og ydmygt. Og
hans magt er, at han vil tjene os og løfter alt det som vi ikke
kan bære. Vi må gå til ham, om vi er unge og gamle, om vi
er høj eller lav, om vi er mand eller kvinde. Og han vil være
vores konge, som bringer himlen til os.