Tanker i årets ”blå time”.
Af sognepræst Ellen Korte-Hansen, Højelse

I flertallet af danske hjem tændes den 29. november det
første lys i adventskransen, en festlig tradi tion og et
symbol på det kommende, det vi ser frem til, uanset om vi
forbinder adventstiden med kristne tanker eller ej.

Kirkens Nytår
1. søndag i advent har siden det 16. århundrede været regnet
for den kristne kirkes nytårsdag - et nyt kirkeår begynder.
Det betyder i gudstjenestesammenhæng, at vi skifter
tekstrække. Jeg har indtryk af, at det er en udbredt
opfattelse, at præsterne frit kan vælge den tekst, de vil 
prædike over om søn dagen. Det er imidlertid ikke tilfældet. 
Der hører faste tekster til hver eneste helligdag i kirkeåret,
derved får de forskellige dage og tider hver deres særpræg,  
understøttet af tonernes og farvernes vekslen. I Danmark skifter 
vi mellem 2 tekstrækker - i Sverige har man for variationens 
skyld indført en tredje. 1. tekstrække bruges i de år, hvor 
den største del af kirkeåret ligger i et ulige årstal, mens 
2. tekstrække bruges i år med lige årstal. Den 29. november 
1998 skifter vi således fra 2. tekstrække til 1. tekstrækkes 
prædikentekster.

Solhverv
Adventstiden er årets ”blå time”, skumringstiden. Naturen
hviler ud og samler kræfter til forårets kraftpræstationer.
Solen lister stille omkring, mørket kommer smygende allerede
midt på eftermid da gen og flytter sig kun nødtvungent længe
efter, at vi har måttet forlade den lune seng og tage fat på dagens
arbejde.

Det føles på en eller anden måde, som om alt er i
venteposition, naturen såvel som mennesker  – alle ser frem
til det kommende. Den 22. december er det solhverv, årets
korteste dag, så vender lyset langsomt tilbage og dagene
længes.

Advent - Herrens komme
Ordet ”advent” betyder ”komme”. Ordet er latin ,og det er
Herrens, d.v.s. Kristi, komme,  der tæn kes på - på latin
Adventus Domini.

Det er mange århundreder siden, man begyndte at fejre advent
som en forberedelsestid til julefesten. Skikken vandt indpas
inden for den kristne kirke allerede i 400-tallet e.Kr. f.,
altså for mere end 1.500 år siden. Vi ved ikke præcis,
hvornår det blev fastlagt, at der skulle være 4 adventssøndage 
forud for julefesten, men det er formentlig sket kort tid efter, at
man i det hele taget begyndte at markere en adventstid..

Inden for oldkirken -  de allertidligste kristne menigheder
-  fejrede man som helligdage foruden søn dag kun de store
mindedage såsom påske og pinse. Vi skal helt frem til det 4.
århundrede, før juledag bliver helligdag - senere kom mange
andre hellig dage til. Grunden til, at søndag blev den ugentlige
helligdag - og ikke som hos jøderne lørdagen  - er, at
Kristus stod op af graven en søndag morgen.

Adventskransens historie
Adventskransen er formentlig en tradition, der har rødder
helt tilbage til middelalderen. Vi ved i hvert fald, at det
dengang var skik at lave mange forskellige dekorationer til
adventstiden. Længe inden man begyndte at sætte lys i
kransene, var det al
mindeligt med adventslys i stager. Udbredt brug af
adventskrans finder vi først i 1800-tallet i Tyskland, hvor
man kombinerer de to traditioner,  sætter 4 lys i kransene
og kalder dem adventskroner. Via Schlesvig-Holstein når
skikken først i vores århu
nd rede til os. Først til Sønderjylland og derefter til det
øvrige Danmark.

Gennem tiderne er der gjort flere forsøg på at give de 4 lys
i adventskransen en bibelsk tolkning - at gøre dem til
symboler på f.eks. de 3 store profeter og Kristus.  Biskop
Johannes Johansen har skre vet en moderne adventssalme, “Det
første lys er Ordet, talt af Gud”, som synges mange steder, 
både i kirke og skole, hvor han lader de 4 lys være symboler på hhv.
Skabelsen, Jesu fødsel, Påskemorgen og Pinsen.

Hvilken farve har en adventskrans?
Kransene blev oprindeligt altid ophængt i og dekoreret med
røde bånd – og sådan så også den ad ventskrans ud, der i
slutningen af 30´erne og især under anden verdenskrig fik
sit store gennembrud i Danmark – i den mørke tid, hvor vi
netop trængte til at
 blive mindet om, at et eller andet sted forude måtte lyset
vente. Både lysene og de rød-hvide farver var stærke
symboler.

Båndene på adventskransene blev først lilla, da den katolske
kirke i  strig i løbet af 1930´erne over tog den folkelige
tradition med at ophænge adventskronerne og begyndte at
anvende dem som  de koration i kirkerne i adventstiden.
Kransene blev efter
katolsk skik højtideligt indviede for at kunne bruges
gudstjenesterummet og fik derfor bånd i den liturgiske
farve, som anvendes af den katolske kirke i denne del af
kirkeåret: nemlig bodsfarven lilla.

I de seneste årtier har vi jo set en stigende
kommercialisering af julen og hvad dertil hører. For de
mennesker, der skal tjene penge på foretagendet, gælder det
derfor om hvert år at finde på noget nyt.  Det er vist mere
end 30 år siden, man begyndte at diskutere, hvilken farve
der var den “rigtige” til en adventskrans - rød eller lilla.
Hvis jeg har forstået tendenserne rigtigt, så er også lilla
nu forlængst “yt”. Jeg har ladet mig fortælle, at i år s
kal en adventskrans slet ikke ligne mine begreber om en ad
ventskrans. Det skal vist være noget med en metalbakke med
hønsenet med påhæftede metaldimser. - Men jeg tror nu, jeg
gør, som jeg plejer: Pynter med hvide lys og røde bånd. For
sådan så min mo
rs adventskrans ud!

Folkeliv, overtro og varsler
I helt gamle dage var ugerne op til jule fastetid. Og inden
for den katolske kirke har adventstiden også i vore dage
bevaret sit præg af bod - man skal spæge sit legeme. Stik
imod vor tids opfattelse mente man i gamle dage, at det var
godt at lide lidt
 materielle afsavn - så meget desto større blev den store,
sande glæde, som julen bragte.

Da det jo under vore himmelstrøg nu engang er årets mørkeste
tid, brugtes der naturligvis også den gang en mængde lys.
Havde man tælle, d.v.s. oksefedt, blev dette smeltet og
støbt til lys, ellers måtte man klare sig med tranlamper -
før petroleumlampe
rnes tid - og de fattigste måtte enten sidde i mør ket eller
tigge sig til lys hos de mere velhavende. Faktisk var dette
lystiggeri ved adventstid næsten sat i system, og det var en
anerkendt kristen-pligt at give lys til den fattige næste.

Som på alle andre tider af året, blev der taget varsler af
adventstidens vejr. Det vidner flere gamle mundheld om:
Advent sne skal påsken se - d.v.s. den sne, der falder i
adventstiden, skal ligge fasteti den over. Rimfrost i advent
varsler rigelig boghvedehøst. Fint vejr i den første adventsuge 
varer ved lige til jul. En kold og snerig december lover et 
frugtbart år og en god sommer.

Den 30. november er Sct. Andreas dag. Apostlen Andreas var
Peters bror, der iflg. overleveringen skal have forkyndt det
kristne evangelium i det nuværende Tyrkiet samt i Rusland.
Andreas led mar tyrdøden på et X-formet kors, der derfor
kaldes et Andrea skors.

Hvis du vil vide noget om vejret det næste år, så skal du
aftenen forud for Sct. Andreas dag sætte et glas, helt fyldt
med vand på bordet og lade det stå natten over. Hvis glasset
næste morgen er løbet over, vil vinteren blive fugtig og
mild - og næste sommer ligeså. Bliver vandet stående i glasset, vi
vinteren derimod blive kold og sommer tør!