Stikord til 2.s. i advent 1
 
Der er ingen problemer med at forklare jordens undergang -  
faktisk har det aldrig været lettere. Eksemplerne er mange. 
Det underlige er at jorden har holdt så længe.
 
Der er sammenbrud og undergang for det enkelte menneske. Sygdom, 
død, forvirring, hukommelsessvigt, indsnævring af vort liv, vi bliver 
igen som børn, hvor alt skal dreje sig om os.
 
Det er ikke adventstidens anliggende. Det er Herrens komme.
 
Vi skiller ofte tingene underligt ad, fordi vi taler om jordens undergang 
alene; og om Kristi komme alene.
 
Jesu komme er også forudsigelsen om at undergangen er begyndt. Med hans 
komme indvarsles også det ondes undergang og det giver sig udslag i en 
masse omvæltninger, som kan se ud til at være frygtelige, men netop derved 
skal vi kende at tiden er nær.
 
Er alt ikke netop gået tilbage siden Kristi komme?. Det spørgsmål er værd 
at overveje!
 
Virkeligheden er ikke magternes, men Guds. 
Hvis vi giver slip på dette, overlader vi vort 
liv til Satan.
 
Alt skal forgå, undtagen Guds ord. Det kan vi bestå på. 
Bestå for Menneskesønnen.
Vi har også erfaringer om håb og kærlighed som et forvarsel om Guds rige.
 
Dagens tekst er en opfordring til frimodighed, for i Hans komme er 
kærligheden fuldt til syne.
Vor Gud er virkelig en fast borg.