3. søndag i advent, 1. tekstrække - Sct. Cl 98 - 9.00
Es. 35; Matt. 1,2-10
Salmer - 60 - 62 / 107 - 66
________________________________

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Dette hellige evangelium til 3. søndag i advent står skrevet hos
evangelisten Mattæus...................

Da Johannes i fængslet hørte om Kristi gerninger, sendte han bud med
sine disciple og spurgte ham: Er du den, som kommer, eller skal vi vente
en anden? Jesus svarede dem: Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og
ser: Blinde ser og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og
døde står op, og evangeliet forkyndes for fattige. Og salig er den, der
ikke forarges på mig.
Da de var gået, begyndte Jesus at tale til folkeskarerne om Johannes:
Hvad gik I ud i ørkenen for at se? Et siv, der svajer for vinden? Nej,
hvad gik I ud for at se? Et menneske i fornemme klæder? Se, de, der
bærer fornemme klæder, findes i kongeslottene. Nej, hvad gik I ud for at
se? En profet? Ja, jeg siger jer, også mere end en profet. Det er om
ham, der står skrevet:
Se, jeg sender min engel foran dig,
han skal bane din vej for dig.
Amen.

"Du er en engel" - sådan kan vi nogle gange sige til hinanden, og vi
mener vel dermed, at den anden gør os en stor glæde - måske en stor
tjeneste - og så er han eller hun som en engel for os.

Og engle, det er vist lige tiden for sådan nogle nu ind under jul. De er
alle vegne - forhåbentlig som de hjælpsomme sjæle, som vi kan finde på
at kalde for engle, 

men i hvert fald som en del af pynten, der hænger rundt omkring os - i
forretninger, i gader og i hjemmene.

Og vi kan nu også se frem til at synge en hel del om dem - englene - vi
kan se frem til at synge om dem mange gange i den kommende tid.
_____________________________

Heroppe i kirken har vi faktisk allerede sunget livligt om englene,- fra
skolerne her omkring, der har vi haft ni skoleklasser for at synge
Julesalmer

De ni klasser har været her som forberedelse til det store
julesalme-arrangement i Sct. Mortens kirke i begyndelsen af måneden.

Og titlen på tilbudet til skolerne i år var netop "englesang". Og
børnene kom da også her hos os for blandt andet at høre om engle. 

I den forbindelse kom vi ved en af klassernes besøg til at tale om
Anders And, om hvordan man i den tegneserie af og til kan se en lille
engel på Anders´ skulder, der hvisker ham i øret, hvad han bør gøre.

"Det er hans samvittighed" - sådan var der så en dreng, der sagde. Og
det er faktisk en meget fin tanke. Vores samvittighed er som en lille
Guds engel, der hvisker os i øret.

Det er et fint billede at have med sig.
__________________________

Guds budbringere og tjenere - ja, på alle leder og kanter Guds
redskaber, det er jo hvad englene er,- det er som sådan vi møder dem i
Det gamle Testamente, men også i Det nye Testamente.

Som i fortællingen om englen Gabriel, der kommer med bud til Maria, om
at hun skal føde Guds søn - eller vi møder dem som englene, der synger
julenat -

Ære være Gud i det højeste!
Fred til mennesker med Guds velbehag!

Sådan møder vi englene i Det nye Testamente.
____________

Men det er også som en engel, vi i dag får beskrevet Johannes Døberen,
for han er mere end en profet, som det hedder i dagens evangelium.

Vi får ham beskrevet med et citat fra Det gamle Testamente, fra profeten
Malakias, hvor  Jesus tager Malakias ord i sin mund og siger:

Det er om ham, der står skrevet:
Se, jeg sender min engel foran dig,
han skal bane din vej for dig.

Johannes var en budbringer fra Gud, han var et sendebud og en tjener.
Men dette sendebud sidder nu i dagens evangelium fængslet, og undrer sig
- han spekulerer og han tvivler. 

Selv han, der beskrives som en engel, kan altså komme til at tvivle.
_________________________

Johannes HAR hørt om alt hvad Jesus har gjort. Han HAR hørt om
helbredelser af syge, og om døde, der er vækket til live igen. 

Han HAR allerede hørt om hvordan Jesus har været sammen med og gjort sig
til ven med de fattige og de udstødte, og bragt godt budskab, godt nyt,
til dem, som det hedder i evangeliet.

Og i alt, hvad Johannes har hørt, har han kunnet genkende det, som han
har ventet på - opfyldelsen af det, der var profeteret om. 

Alligevel tvivler Johannes, for kan det nu også passe. Er det virkelig
det hele, det der er sket og sker omkring ham. For her sidder han selv
fængslet, og også rundt omkring ham er der meget, der ikke er, som han
havde forventet.

Han havde vel forventet, at omvæltningerne var tydeligere - at de var
nemmere at få øje på. Derfor tvivler han. Derfor sender han bud: Er du
den, der kommer, eller skal vi vente en anden.

Han får også et svar, det er bare ikke noget NYT svar, som han får.
Johannes får nemlig det svar han kender i forvejen, en gentagelse af
det, som han godt ved. 

Som det hedder i evangeliet:

Jesus svarede dem: Gå hen og fortæl Johannes, hvad I hører og ser:
Blinde ser og lamme går, spedalske bliver rene, og døve hører, og døde
står op, og evangeliet forkyndes for fattige.

Alt dette ved Johannes godt  forvejen. Men det gentages - han får så at
sige at vide, at han skal åbne sine øjne, og se på det, som han godt
kender, den virkelighed han lever i, de realiteter, han finder dér. 

Og lige dér er alt det, som han har ventet på, det er kommet tilstede -
midt i det liv, som er hans - selv mens han er i fangenskab. Selv mens
meget andet også kunne tyde i en anden retning.

Det er allerede sket, det Johannes har ventet på. Spørgsmålet er, om han
kan få øje på det eller ej.
__________________ 

Johannes,- han beskrives altså i dagens evangelium som en engel, der er
sendt for at bane vejen. Men samtidig er han den, der undrer sig og
tvivler. 

Stillet overfor realiteterne, det han kan føle på sin egen krop, det han
kan se rundt omkring sig,- ja, da undres han stadig. Og tvivler.

Og det er da også muligt,- måske endda nemt,- at genkende et stykke af
sig selv i Johannes. Nok ikke så meget i det med englen, snarere i det
forhold, at man kan se sig omkring og da komme til at undres,- måske
endda tvivle.

For vi leder også efter meningen, den mening, der vil få det hele til at
stå lysende klart for os og få al tvivl til at forsvinde som dug for
solen.

Vi hører da evangeliet - som det lyder nu til jul - om at en frelser er
os født, og vi mennesker har Guds velbehag. 

Og så ser vi os omkring på den verden vi lever i, og på det liv, der er
vores,- og tænker måske - er det virkelig det hele? 

Er det ikke en lidt vidtløftig påstand, at vi lever i Guds velbehag? og
er der virkelig ingen garantier? hvorfor er det ikke nemmere at få øje
på? 

Hvorfor er der stadig sygdom og lidelse, ja, hvorfor er der så meget,
der er på en anden måde, end vi kunne forvente,- når vi altså ser på
livet under den synsvinkel, at vi lever det i Guds velbehag? 

Jo, der er spørgsmål nok.
______________________________

Men ligesom det i dagens evangelium går for Johannes, sådan går det også
med os. Vi bliver vi også vist tilbage. Vi bliver vist tilbage til det,
som vi allerede har hørt mange gange før - 

evangeliet om ham, der blev født julenat, som levede et liv som ingen
før har levet - som blev korsfæstet og døde, men opstod påskemorgen - 

det vises vi tilbage til, evangeliet om vores frelser, i hvem Guds rige
ER kommet os mennesker nær.

Som Johannes fik gentaget historien, sådan gør vi det også. Det svar
vises VI tilbage til igen og igen - for der er ikke andet svar.

Med det svar i tankerne er det da op til os, at åbne vores øjne,- at se
på den virkelighed vi kender og de realiteter, vi finder her,-

og hér indse, at vi lever vores liv i Guds velbehag, lige her hvor vi
er. Det er gaven, at vi får lov til at leve det liv, der er vores, netop
i Guds velbehag - 

også selvom dette ikke altid står tydeligt for os, men vi tværtimod kan
fyldes af tvivl. Selvom det velbehag nogle gange kan synes os noget
svært at få øje på i vores liv, og i andre menneskers liv.

Så lever vi alligevel vore liv i Guds velbehag. Det er evangeliets
tilsagn til os - og det har vi fået del i gennem  vores dåb.
___________________________

Adventstiden, som vi er i nu, det er en glædens og forventningens tid.
Vi glæder os til den store fest for Jesu fødsel.

Og mens vi gør det,- glæder os og venter,- da holdes vi med Johannes
Døberens spørgsmål og Jesu svar fast på noget meget vigtigt -

dels, at det at spørge, at undres og at tvivle,- det er ikke noget, der
er forbeholdt det dårlige selskab. Nej, Johannes,- en engel, som han
kaldes i dag, han kunne tvivle og han kunne spørge. Så det kan vi også.

Vi holdes med evangeliet til i dag så også fast på svaret,- eller
rettere sagt, vi holdes fast på ham, som er svaret. Vi holdes fast på,
at Jesus er vores frelser og vi gennem ham er sat fri til at leve vore
liv i Guds velbehag.
__________________________

Det svar skal vi nu tage til os, gentage det om og om igen, gennem tro
og tvivl - mens vi glæder os til at fejre endnu en jul.

Endnu en jul med endnu en gentagelse af budskabet om, at  en frelser ER
os født - og vi HAR Guds velbehag.

Amen