Jeg har læst op af en bog. Det er ikke bibelen. Det er ritualbogen, hvor fortællinger fra bibelen står. Det er netop fortællinger. I dag er det Lukas, som har fortalt, hvad der skete en dag, hvor han gik sammen med Jesus.
Det er sådan med fortællinger, at vi i dem kan høre den, som fortæller. I stykket i dag træder Lukas tilbage. Vi kan ikke direkte høre hans meninger. Man kan f.eks. ikke høre, at han var blandt disciplene, som ikke forstod et ord af at Jesus skulle op til Jerusalem og dø. Man kan ikke høre, at Lukas skammer sig over sin uforstand dengang. Han fortæller helt nøgternt. Sådan var det. Og ud det bliver det klart, at Lukas er en ærlig mand.
Men gennem historier kommer også de fortalte personer til os. De bliver levende for os. Jesus bliver levende for os. Jesus kommer gennem ordene til os. Han er her i ånden.
Jesus er på vandring. "Se, vi går op til Jerusalem." Og han vandrer forbi den blinde mand. Jesus kommer til os.
Og så spørger han: Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig? Læg mærke til det. Jesus siger ikke: Hvad skal jeg gøre? Så ville han tale om sig selv. Så var han i tvivl. Så var han usikker. Jesus siger heller ikke: Hvad skal jeg gøre for dig? Det er måske kun en lille forskel, at Jesus begynder med: Hvad vil du have ( tryk på du)? Men det er meget vigtigt. Det er helt åbent og imødekommende og venligt.
Jesus er et ideal, som vi skal efterligne. Når vi møder andre mennesker, som trænger til os, skal vi ikke tænke: Hvad skal jeg gøre. Som om vi ikke ved det. Det ved vi udmærket godt.
Hos os er der mennesker, som trænger til hjælp. Vi kan lukke øjnene for det og gå forbi dem. Vi kan sige: " ti stille. Pas dig selv." Men det nytter ikke. Der er mennesker, som trænger til os. Det er måske ikke så klart altid, som i stykket i dag, hvor det er en blind, som kalder på andre. Men hver dag sker det for os, hvis vi lukker ørene op, at der er nogle, som vi går forbi og som kalder på os.
Til dem skal vi ikke uvenligt og koldt sige: Hvad skal jeg gøre for dig? Vi skal slet ikke sige: " Du beder om støtte. Samfundet kan efter de og de paragraffer giver dig nogle tilbud. Tag dem eller lad være. Hvis du ikke er tilfreds, kan du anke afgørelsen."
Vi skulle gøre som Jesus. Vi skulle sige til nødlidende: Hvad vil du have ( med tryk på du), at jeg skal gøre for dig? Tænk hvis vi gjorde det - og det vil Jesus jo have - over for fremmed, over for flygtninge. Det kunne være den fremmede sagde: " Giv mig et arbejde, så jeg kan sørge for min familie. Derfor er jeg flygtet. Jeg kunne ikke sørge for min familie i det land jeg kommer fra." Eller en fremmed ville sige: " Giv mig et hjem. Dér hvor jeg kommer fra, blev jeg jaget væk som et dyr." En fremmed kunne svare os: " Hold om mig. Jeg har oplevet det mest umenneskeligt onde, som ikke kan beskrives og som ikke er til at bære. Jeg tror ikke på livet mere. Hold om mig, mens jeg ryster." Det kunne vel også være, at der var fremmede, som sagde: " Vi har hørt om jeres land, at det er det rene paradis og at der ligger penge på gaden. Giv mig nogen af dem."
Jesus lærer os, at vi skal spørge andre: "Hvad vil du have ( med tryk på du), at jeg skal gøre for dig?" Det er en måde man respektere andre på. De bliver til personer.
Det kan ske, at der ville være mange, som slet ikke kunne svare på vores spørgsmål. Der er mange, som slet ikke ved hvad de vil. Der er mange, som slet ikke kender sig selv og ved hvordan de har.
Det kan vi også høre ud af fortællingen. Jesus vil have os til at overveje, hvordan vi egentlig har det. Jesus vil have os til at respektere os selv. For det er udtryk for selvforagt, hvis vi lader dagene gå uden at vi selv er med i vores liv. Det sker altfor tit. Vi lader dagene gå og uden at vi har tænkt over det, er der ophobet en masse inden i os, som pludselig kommer til udbrud. Vi lagde ikke mærke til det. Vi lyttede ikke til vores indre. Vi respekterede ikke os selv og tænkte: Hvad vil du inderstinde med livet og med dig selv.
Vi må indrømme, at vi ikke kan svare så hurtigt og klart som den blinde. Han sagde straks: "Herre, at jeg må kunne se." Hvad mangler vi egentlig. Vi har mad og tøj. Vi har hinanden. Vi har fred i vores land. Er det frelse, vi mangler, håb, mening i dagene, glæde. Er der for længe imellem, at vi synes livet er sjovt og herligt.
Men Jesus er ikke kun et ideal, som vi skal efterligne og lære af. Jesus stiller sit spørgsmål til hver af os, fordi han vil hjælpe os. Han er åben og utrolig imødekommende over for os. "Hvad vil du have ( med tryk på du), at jeg skal gøre for dig?" siger Jesus. Han vil hjælpe os. Der stråler en utrolig kærlighed ud af de ord.
Vi kan tænke: Det lyder som om Jesus vil gøre alt for os. Og sådan kan vi ikke blive over for vores egne landsmænd eller de fremmede. Vi kan ikke give alt. Men det vil Jesus over for os. Det hører vi i første del af prædikestykket, at han vil give sit liv.
Det skal vi ikke gå rundt og gøre over for andre mennesker. Sådan skal vi ikke være Jesus. Men vi kan leve på, at han har givet sit liv for os.
Der er nok nogle af os moderne mennesker, som gerne vil have sig frabedt, at nogen giver sit liv for os. Det har vi ikke bedt om. Det kan ikke være meningen.
Vi ligner disciplene. De kunne ikke forstå Jesus, at han skulle lide og dø og opstå. Det var skjulte ord for dem.
Det gælder alt hvad Jesus sagde og gjorde. Også når han gav bud om at vi skal tage os af hinanden, så gjorde han det på måde så vi tænker: Hvad er meningen. Jesus giver aldrig enkle opskrifter, så vi siger: Nå, det er klart. Jesus taler altid udfordrende. Elsk din fjende. Ja, tak, hvad betyder det. Kan det nu også være meningen.
Men Jesus viser selv, hvad det betyder. I dag hjælper han en ussel tigger, som andre ser ned. De siger til den blinde: Ned i grøften med dig. Hold din mund. Men Jesus kalder på ham. Ham som andre skubber væk, ham kalder Jesus på. Ham hører Jesus på.
De dage, hvor vi føler os sat ud på et sidespor, når vi føler os alene, at ingen hører os, så standser Jesus hos os og spørger: "Hvad vil du have ( med tryk på du), at jeg skal gøre for dig?" Og med sin død har Jesus vist, at han vil gøre alt for os. Så meget elsker han os. Og opstandelsen viser, at Gud har givet Jesus magt til at hjælpe os, at Gud er hos os sammen med Jesus.
Vi ville sige til de fremmede, hvis de kom og sagde: Vi har hørt, at det er det rene paradis hos jer - vi ville svare: Det kan vi ikke godtage som begrundelse for at lukke jer ind. Væk med jer. Men når vi kommer til Jesus og siger: Vi har hørt, at paradis er hos dig. Så svarer han: Kom ind. Alt mit er dit.
Lad os da sammen den helbredte i dag følge Jesus og lovprise ham. Og lad det spredes i vores folk. Fortællingen slutter jo med, at den helbredte fulgte Jesus og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste Gud.