Prædiken til nytårsdag
af Susanne Fabritius de Tengnagel, Køge
Tekst: Lukas 2,21
Salmer: 31 - 94 - 47 / 666 - 365,1 - 167,7 - 664
----
I Jesu velsignede navn!
----
I Jesu navn byder vi i dag det nye år velkommen.
Fulde af håb og fortrøstning kan vi gå det nye år i møde, - i Jesu navn. 
Vi lægger i Jesu navn det nye år i Guds hånd.
Ikke sådan at forstå, at vi så kan regne med, at det går, som vi vil og
ønsker det. Men sådan at forstå, at vi ikke har noget at frygte for af det,
som kommer over os af ondt.
Det gamle år er lagt bag os. Vi kan ikke ændre det, der er sket. Vi kan
ikke gøre det onde, vi har gjort, godt igen. 
Det gamle år er historie. Men det er historie, som kommer os ved, som vi
ikke kan slippe fri af. For vi bærer både på vor krop og i vor sjæl det med
os ind i det nye år, som har smertet os og glædet os. Måske har vi smertet
et andet menneske, som med sorg tænker på os i dag. Måske har vi glædet et
andet menneske, som med tak tænker på os i dag.
Men vi kan intet gøre ved det år, der er gået. Det kommer aldrig mere igen.
Alle dets muligheder er udtømt, nu fylder kun det, der er forsømt. Blev det
gamle år levet i Jesu navn, eller var det vort eget navn, der dominerede?
Mange mener, at vi har en fri vilje, som vi bruger til at styre vort liv.
Men i de fleste tilfælde kan vores frie vilje ikke stille noget op mod det,
der sker med os. Og godt det samme. Vi har nok ønsket om at ville styre
uden om det, der gør ondt, men vores vilje rækker ikke til at styre uden om
det onde, der rammer os eller vore kære. 
Kun én har sagt om sit liv og kun én har kunnet sige det om sit liv, da det
fik ende: Det er fuldbragt. Jesus kunne sige det på korset, før han
udåndede: Det er fuldbragt. Han vidste, at han på korset havde ført Guds
vilje til sejr. Vi andre må nøjes med at håbe på, at den sejr er for vores
skyld som Guds tilgivelse og barmhjertighed for det, som vi ikke fik
fuldført, selv om vi ville.
Håbe, at Gud vender det onde til det gode. I Jesu navn.
Vær velkommen, Herrens år!
Med disse ord synger vi det nye år i møde.
I radio og fjernsyn, i kirke og rundt om i de danske hjem synges Grundtvigs
salme: Vær velkommen, Herrens år.
Salmen indeholder en bøn om åndeligt liv og lys, om vækst og grøde, om fred
og blomstring, om glæde og gavn.
1997 ønsker vi skal blive Herrens år. Det er et positivt ønske. Og det til
trods for, at vi i andre sammenhængen bruger “Herrens” i negativ betydning.
“Det var et Herrens vejr” betyder jo, at det var et modbydeligt uvejr. 
“På Herrens mark” betyder, at man er ene og forladt og ikke kan finde vej
eller råd for noget.
Men vi byder altså Herrens år velkomment i håbet om, at Gud må bringe gode
tider både for vort land og vort eget liv.
Herren er ikke en hvilken som helst Herre. 
Det er sandheds Gud, det er nådens Gud, det er fredens Gud. Og hvis vi ikke
kan give sandhedens, nådens og fredens Gud andet navn end det, han er, så
sætter Grundtvig navnet på plads ved at tale om Fader-Gud. Denne Gud, som
er Fader til Jesus.
Og dermed kender vi Herren. Herren er Jesus.
Vi begynder 1997 i Jesu navn. Det er i hans ånd, vi skal gå det ubrugte og
uvisse år i møde. Det er ham, vi kan sætte vor lid til i dagene, der kommer
i troen på, at han er med os med sin velsignelse både i onde og i gode
dage.
I hans ånd kan vi trygt gå det nye og uvisse og ukendte i møde. 
I hans ånd skal vi ikke frygte noget som helst. 
Vi er gået ind i det Herrens år 1997. Sådan udtrykte man sig i gamle dage,
i det Herrens - Anno Domini - fordi kalenderåret regnes efter Herrens
fødsel, og vel også fordi der var brug for at leve i troen på, at Herren
var med både i medgang og modgang.
Kun her i kirken hilser vi hinanden med: Herren være med dig - og med din
ånd. Kirkens sprog og ånd er den sidste bastion, der fastholder, at der er
noget, der er Herrens.  I vor omgang med hinanden uden for kirkerummet
kunne vi da aldrig finde på at hilse hinanden med: Herren være med dig,
eller gå med Herrens fred eller gå i Jesu navn.
Jeg tror egentlig, vi kunne have godt af at udtrykke os sådan. Jeg tror i
hvert fald, at det er det, vi godt kunne ønske os, at andre hilste os med.
For vi har jo brug for det. Brug for at vide, at vi ikke er alene, for
Herren er med os. Brug for Herrens gode vilje med os, når vor gode vilje
ikke slår til. Og brug for Herrens fred, når vort liv får ende.
I Jesu navn har Gud givet os sin sandhed, nåde og fred, og derfor kan vi i
god tro og med god vilje i Jesu navn ønske hinanden et godt nytår.