Rør ved vort hjerte, vor mund, vore hænder
med din almægtige skabende Ånd
Jesus, som dybet i hjerterne kender
læg på vort hoved din kærlige hånd. 
 
Nu er det ææææændelig jul, jul igen.....
 
Ja, vi er jo nok mange, der har ventet med Kim Larsen på, at det
skulle blive jul igen. Men den venten er nu snart overstået. Den
dirrensde spænding og længsel er snart afløst af små julelys.
For det er det skam blevet til noget igen, også i år.  
Der er jo ikke noget nyt i, at det bliver jul. Sådan har det
været i snart mange år. Kristi fødselsdag har været 1999 gange,
hvis vi da ligger rigtig med vores tidsregning. Det med
tidsregningen er nu forøvrigt heller ikke så vigtigt, bare vi
ved, hvad der skete, i de dage. Hvilke dage det var? det'
underordnet.  
Men det skete jo som sagt i de dage, at Jesus blev født. Og at
vi derfor fejrer fødselsdag. Den eneste dag i året, hvor vi
fejrer fødselsdag i kirken. Og det eneste menneske, som i vores
evangelisk-lutherske kirke, blev fundet værdig til at have sin
fødselsdag som en fast - og vigtig del af kirkeåret.  
Og det er jo, fordi det barn, der blev født var - og er - noget
ganske særligt. Det har Kim Larsen jo også øje for, i ved nok,
det' ham med den store mund, i sin julesang:  
Jesusbarnet fra Betlehem 
blev betegnet som psykopat. 
Det er idag hans fødselsdag, 
for nu er det endelig jul, 
jul igen. 
Psykopat. Javel ja. Det er store ord, som Kim Larsen tager i sin
store mund. Og der befinder de sig faktisk godt. For det særlige
ved Jesusbarnet var jo netop ikke barnet. Nuttede børn har vi
skam allesammen været engang. Det særlige var det, der kom efter
barndommen. Der, hvor Jesus blev, som vi bestemt ikke allesammen
er: 
Anderledes og grænseløs kærlig. Men først og fremmest den, der
ville vise os, hvordan Gud er. Det var hans livs program og
dagsorden. Og derfor tog Jesus de følger, som det fik, med i
købet.  
Således kom han også til at træde på mange ligtorne, og til at
slagte mange hellige køer. Fordi gennem ham blev en Gud tydelig
på en helt anden måde. en anden måde, end man havde set ham før.
Han blev tydelig som en Gud, hvis største ønske er kærlighed. En
Gud, som vil nebryde grænser mellem mennesker; en Gud, som ikke
ville finde sig i, at mennesker var udenfor; hverken udenfor
menneskelige fællesskaber - eller Guds nåde og kærlighed.  
Det budskab blev Jesus ikke populær på hos alle. Specielt ikke
hos dem, der havde fordel af at holde nogel udenfor; dem, der
følte sig bedre, fordi de mente, at de "havde patent" på Guds
kærlighed; dem, hvis ligtorne han trådte på. De mente, at Jesus
var besat - eller sagt på moderne dansk: de betegnede ham som
psykopat.  
Men det er altså Jesus, hvis fødselsdag vi fejrer. For psykopat,
det var han ikke. Anderledes, det var han, men det er kun godt.  
Det var der allerede dengang i Betlehem nogle, der kunne se.
Blandt andet nogle af dem, der var udenfor, der ikke blev regnet
som noget. Hyrderne på marken, for eksempel; og de der tre vise
mænd fra østerland, der ikke blev regnet for noget i Betlehem og
Israel, fordi de ikke var jøder. De anede Guds storhed og
anderledeshed i det lille barn i krybben. Den storhed og
anderledeshed og kærlighed, som først blev tydelig i Jesu korte
vokesnliv.   
Og uden det liv havde vi den dag i dag ikke oplevet Guds
kærlighed, og ikke vidst, at den er vi inde i, den lever og
færdes vi i, i medgang og modgang, i liv og død.  
Når vi fejrer Jesu fødsel fejrer vi, at Guds kærlighed kom til
os. Og derfor er jul: 
Dage med sange,
dage med fred,
og tid til kærlighed
og julelys fra sidste år 
 ---- for slet ikke at tale om flæskesteg, rødkål, konfekt,
klejner og ikke mindst gaver ---- 
så blev det endelig jul,
jul igen. 
Og jeg håber og ønsker jer, at jeres jul må være velsignet med
mange gode stunder og gode oplevelser.  
Amen. 
 

Thomas Feddersen
Snail mail: Sct. Clemensvej 66
DK 4760 Vordingborg