981224 juleaften
Gåser: 14,30 og 16,00
Es. 9,1-6a
Luk 2,1-14
Salmeblad: 76 - 85 - 81 - 111


Salig fred, himmelsk fred
toner julenat herned
Engle bringer til store og små
bud om ham, som i krybben lå;
fryd dig, hver sjæl han har frelst.

Så blev det endelig jul.
Også hos familien Andersen. Dem fra julekalenderen med kælderen og 
udtrykket: 'En mand og hans kælder'. Far Tage - der hadede alt, hvad der 
havde med jul at gøre - måtte ofte snyde sig ned i den mystiske kælder. Og 
nu ved vi, hvad han gemte dernede. Julen, som var forbudt. Hele december 
har vi fulgt familien, hvor alt var forkert og gik galt. - Så længe julen 
hos familien Andersen skulle holdes skjult i kælderen. Men det blev 
lykkeligvis jul, da  det alt sammen kom op i lyset! Der blev rigtig fest - 
og alt endte - som det skulle - lykkeligt.
Og midt i løjerne i 'Familien Andersens Julehemmelighed' var der en dyb 
sandhed: Vi voksne er tilbøjelig til at gemme det vigtigste i livet væk 
dybt nede i kælderen - eller hvor vi nu lukker det inde. - så verden bliver 
kold og mørk og vi glemmer at holde fest.

Alle børn ved, at fester er vigtige.
Og juleaften er fest. - Ikke kun p.gr.a. gaverne - og den gode mad - og al 
juleknasen - og det at familien er sammen. Juleaften bliver fest - hvis det 
lykkes at  finde noget af alt det frem, som vi har gemt, glemt og 
fortrængt! Og egentlig vil vi voksne gerne finde tilbage til vor barndoms 
jul.
Måske er det derfor juleaften er kirkens højsæsson!
Hvis vi i aften gik fra hus til hus, ville vi få høre noget utroligt. Der 
bliver sunget om Jesus-barnet, - også steder man normalt ikke drømmer om 
at synge salmer. Nogen finder et bånd frem med julesalmer - eller lader 
fjernsyn og radio synge om fred på jord. Og stjernen i toppen af juletræet 
vil i alle stuer glimte i skæret af de mange tændte lys - og minde om 
stjernen over Bethlehem...
Man kan som præst blive helt varm indeni af at tænke på al den salme-sang i 
kirken og i de mange huse her og ud over hele jorden.
Det er som om alle denne aften vil synge med på englenes sang den første 
julenat.
Alle menneskers tanker falder på en mærkelig måde i slag. Julen er en fest, 
der rører os og gør noget ved os.

Festerne er vigtige i menneskers liv .
De er som brændpunkter hvor livet samles.
En rigtig fest samler lysglimt op fra fortiden og kaster lys ind over 
fremtiden.
Sådan har det været fra gammel tid - ikke bare med julefesten, men med alle 
de fester mennesker har holdt ved knu-depunkterne i livet: Når et barn 
fødes. Ved over-gangen fra barn til voksen, når man blev gift, når slægten 
samles ved et dødsfald. - og ved runde fødselsdage og skarpe hjørne som 
dukker op hen ad vejen. En god fest trækker minder frem - og giver mod til 
at leve?
Sådan er det også med højtiderne i løbet af året: jul, påske, pinse, høst, 
Allehelgen.
I dag har vi blot - af en eller anden grund - svært ved at holde rigtig 
fest. Vi har 'gemt noget væk i kælderen'. 'Det moderne menneske er det 
fest-løse menneske' - lyder en af de mest sørgmodige karakteristikker af 
os. Det ufestlige menneske. Det er så kedeligt?
Vi kan godt holde gilde. Til enhver tid. Vi kan købe mad og pynte op og 
invitere gæster. Og vi kan fylde festen med rigeligt af  våde varer, som 
mange gør. Men kommer der ikke dette ubestemmelige til, energien, varmen, 
den ægte samhørighed, ånden, som gør festen til en god fest, og som man 
ikke kan købe og ikke selv er herre over, bliver festen flad.  - Når det er 
forbi, er alt ved det gamle.
For at holde fest er noget andet.
Festen har noget, som gør den til en kraft, som giver lyst og inspiration 
til at gå videre i livet. Festen har nemlig noget, som må kommer til 
udefra, som ren og skær gave.
Som når et barn fødes. Så kommer familie og venner på besøg. De hilser og 
ønsker tillykke og har gaver med. Og så står de om vuggen og undrer sig 
over, hvor lille et menneske kan være. Man bliver helt stille ved at se 
sådan en nyfødt. Det varmer indeni. Især hvis man får lov at holde stumpen.
Se det er fest. Man har fået en stor gave og kan ikke lade være med at sige 
tak.

Også julen skulle gerne blive fest. En fest som gør livet nyt - som tænder 
et lys midt i denne kolde og mørke tid. Derfor må vi spørge os selv. Er vi 
parate til at holde jul?
Lad os gå på en lille inspektion - ikke ned i kælderen, men ned i vort 
hjertes inderste!
For det er der, det gerne skulle ske. Hvad nytter det, at alt andet er 
parat; at alle gaverne er købt og fint pakket ind; kalkunen slagtet; huset 
julepyntet og sengene redt til de store børn kommer hjem - Hvad nytter det 
alt sammen, hvis vi midt i travlheden har fortrængt og glemt hvad vi 
inderst inde længes efter? Hvis vi ikke får åbnet op der?
Nøglen? Nej, den er nok ikke smidt helt væk.
Skal man have åbne for hjertet, så hjælper det at synge med af hjertet på 
julens salmer.
Det hjælper at tænke på sin barndoms jul.
Og hovednøglen er at vende sig mod julens barndom og lytte til englenes 
jubel og glæde, lys og skønhed.
Og begynder noget at lukke sig op, skal vi ikke blive forskrækkede! For det 
første vi opdager derinde er nok noget rod. Det er så længe siden vi har 
været der! Det er så sjældent vi bekymrer os om det derinde! - fordi vi jo 
sådan til dagligt lever mest udenpå!
Men hvordan får man hjertet med?
Ja, det er ikke så let præcist at sige. For det er forskelligt fra menneske 
til menneske, hvad man skal gøre, for at komme i samklang med det lille 
kammer.
- Måske blive stille og lytte til hvad hjertet siger.
- Måske ved at lade juleevangeliet og glæden få mere plads.
- måske ved at bede, bede for sig selv og sit hårde hjerte - og bede for 
en, som har behov man tænker på ham / hende.
- Måske ved at se, at nogen er i nød og har behov for min hjælp
- Måske skal jeg øve mig i at tænke anderledes og mere imødekommende 
overfor andre.
Der er 1000 måder.
Men hvis vi prøver, vil vi opleve, at det går med vort dunkle indre, som 
det gik med stalden, hvor Jesus blev født.  Den viste sig at være så meget 
større indvendig, end udvendig.
Og sådan forjætter juleevangeliet, at forbereder vi os til festen - også 
'derinde' - så vil vor Herre Jesus selv komme og være gæst. Og så bliver 
der julefest.