Underet i Kana har stor kraft. Det har så stor en kraft, at 
selv vi som lever næsten 2000 år efter kan mærke den. Og jeg er 
sikker på, at Jesu andre undere havde samme kraft for Jesu 
samtidige som underet i Kana har for os. Vi er bare blevet så 
vant til at høre de andre undere. Vi har hørt dem så mange gange 
at vi overhører det overvældende, som er i alle Jesu undere, ja, 
også i hans fortællinger. 
     Hvad tænker vi, når vi i dag hører, at Jesus skaber vand om 
til vin. Og det er endda meget vin.  De 6 vandkar rummede hver 80 
liter, dvs. i alt skaber Jesus næsten 500 l vin, og det var god 
vin. Ganske vist var der mange gæster til et bryllup dengang. Men 
det var da helt unødvendigt at give dem så megen vin, når de 
allerede havde drukket rigeligt. 
     Vi undrer os over det, som Jesus gør. Vi tænker, at der er 
noget forkert i det, som han gør. Det er for meget det som Jesus 
gør. Og den følelse skal vi holde fast i, for det er kernen i 
troen. Det er netop den undren, som folk dengang fik hver gang 
Jesus gjorde et under eller når han fortalte en lignelse. 
     Der er et under, som næsten er det samme som vinunderet. Det 
var engang hvor maden slap op for 5000 mennesker. De var i 
ørkenen og hørte Jesus prædike om Gud og de blev sultne. Der var 
en lille dreng som havde en madpakke med 5 brød og 2 fisk. Jesus 
bad til Gud og disciplene fik stykker af brødene og fiskene og de 
delte dem ud til folkeskaren. Alle blev mætte, og til sidst 
samlede disciplene resterne sammen. Det blev til 12 fyldte kurve. 
     Også her kan vi sige, at det var unødvendigt det som Jesus 
gjorde. Folk kunne vel sagtens nå hjem, også selv om de var 
sultne. Og hvorfor skulle der være så meget til rest. Det var 
forkert det som Jesus gjorde, fordi det kunne friste folk til at 
svælge i mad. Ja, det kunne friste folk til at gå op i det 
materielle. Og det skete virkelig. Efter brødunderet ville 
folkeskaren gøre Jesus til deres konge. Han skulle for eftertiden 
sikre dem rigelig med mad.  Og Jesus blev nødt til at flygte op i 
bjergene. De misbrugte det under, som han havde gjort. 
     Og sådan tænker vi netop ved vinunderet. Om ikke Jesus 
frister gæsterne til at drikke for megen vin og misbruge det 
under, som han har gjort. 
     Men det gælder alle Jesu undere. Når der kom en syg til ham 
og bad om hjælp, så gav Jesus helbredelse. Og de fromme jøder, 
som så det, tænkte: " Hvordan kan Jesus gøre det? Lige meget hvem 
der kommer til ham, så giver han dem straks, hvad de beder om. Og 
de må frit gå hjem. Hvor bliver alvoren af?  Folk bliver 
ligeglade med fromhed og hellige bud, hvis de bare kan komme og 
få, hvad de beder om. Det vil de misbruge. " 
     Eller når Jesus fortalte lignelsen om den fortabte søn, som 
havde levet dårligt, og vendte hjem til sin far og faderen tog 
imod ham med åbne arme og holdt en stor fest for ham. Det bedste 
kød blev sat på bordet og der var musik og dans. 
     Så tænker fromme og alvorlige mennesker: " Det er ikke sundt 
for syndere sådan bare at få tilgivelse uden nogen begrænsninger. 
Det vil en synder misbruge. Han vil tænke: det er lige meget hvad 
jeg har gjort og jeg kan blive ved med at gøre som jeg har lyst 
til, for jeg bliver jo bare tilgivet, når jeg kommer tilbage til 
Gud." 
     Det var i øvrigt netop, hvad den ældste søn tænkte, den søn 
som Jesus også fortæller om i lignelsen. Han sagde til sin Far: 
Din søn dér, som har ødslet din ejendom bort sammen med skøger - 
da han kommer hjem, så slagter du fedekalven til ham. Det er 
forkert. 
     Jesus vil med sine undere og sine lignelser fortælle, at Gud 
er så god, at det er forkert efter vores målestok. 
     Der er en anden lignelse, som jeg også kort vil henvise til. 
Det er arbejderne i vingården. Den ender med, at alle arbejderne 
får samme løn uanset om de har arbejdet hele dagen eller kun 1 
time. Og da de som har slidt hele dagen, bliver sure, så siger 
vingårdsejeren til en af dem: Har jeg ikke lov til at gøre, hvad 
jeg vil, med det der er mit. Eller er dit øje ondt, fordi jeg er 
god." 
     Vi tænker jo, at det er forkert, hvis alle får samme løn. 
Det går ikke, så vil alle jo misbruge det og arbejde så lidt som 
muligt. 
     Vinunderet, brødunderet og Jesu lignelser viser, at Gud er 
så god, at han ikke bekymrer sig om det kan misbruges, det som 
Gud giver. Gud giver overstrømmende. Gud bryder alle regler med 
sin kærlighed. 
     Jeg så en udsendelse i fjernsynet om dødsstraf i USA. Der 
blev fortalt om en mand, som var dødsdømt, men kunne bevise, at 
han var uskyldig. Hans appel kom for højesteret. Men de kunne 
ikke omstøde hans dødsdom, som var afsagt af et nævningeting. 
     Over for Gud er vi alle skyldige til dødsstraf. Vi er 
syndere efter Guds lov.  Vi har misbrugt vores liv og naturen, 
som Gud har givet os.  Og det gælder ikke kun vores moderne tid 
med forurening og rovdrift på naturen.  Det gælder alle 
mennesker, som har levet, at de har drevet rovdrift på Guds gaver 
og er skyldig til dødsstraf.  Men med sin søn har Gud omstødt sin 
egen dom.  Jesus tog straffen på sig for at vi kunne gå fri. Gud 
er mere menneskelig og kærlig end vores domstole kan være det. 
Og Guds lov må dog være endnu mere retsgyldig end de love 
mennesker finder på.  Alligevel ser Gud bort fra sin dom og 
eftergiver os vores skyld. 
     I udsendelsen om dødsdømte i USA, hørte man dog også om 
dødsfanger, som var udskyldige og som betalte advokater mange 
penge og blev benådet. De kunne ikke beskrive den lykkefølelse, 
at få livet og friheden tilbage. Hvor meget mere må vi ikke føle 
friheden og livet, som Gud giver os, for vi er skyldige, og 
alligevel giver Gud os fri. 
     Det er den samme undren og følelse af frihed, som underet i 
Kana giver os. Gud er så god, at det er for meget.  Det som Gud 
gør, falder uden for de rammer som vi kan stille op. Gud er 
større end vi kan fatte. Vi må undre os, men det er med en 
glædelig, en lykkelig undren.  Vi ser at Guds godhed falder helt 
uden for vores målestok. 
     Jesus siger et sted: Lær af mig, for jeg er ydmyg af 
hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. Vi bliver ydmyge, 
når vi ser, hvor stor Guds godhed er. 
     Gud giver med begge hænder og bliver ved med det. Og det er 
ud af et godt hjerte, at Gud øser ud til os. Der er ingen 
betingelser knyttet til det.  Det er kun for at glæde os, at Gud 
giver os gaver. Og vi må tage imod Guds gaver med begge hænder. 
Vi skal ikke begynde at gruble over, om der mon kommer en regning 
bagefter.  Nej, vi får det hele for at vi skal glæde os af et 
helt hjerte. 
     Men Guds barmhjertighed består ikke kun i, at han giver os 
alt godt. Den består også i, at han tilgiver os alt det onde. 
     Så høj som himlen er over os, så rummelig som verdensrummet 
er omkring os, så frodig og overvældende som naturen er, så frisk 
og livsbekræftende er Guds kærlighed.  Gud giver os alt godt, og 
han tilgiver os alt ondt.  Vi må undre os over, at Gud kan gøre 
det. Vi må takke for, at Gud kan gøre det. 
 
ny prædiken 
 
     Det var det første tegn, som Jesus gjorde. Før havde han 
ikke gjort undere. Men hans mor, Maria, må vide, at der er noget 
underfuldt ved sin søn, og at han vil hjælpe.  Hun siger til ham: 
De har ikke mere vin. Og selv om han svarer afvisende, så siger 
Maria alligevel til tjenerne: " Gør, hvad som helst han siger til 
jer." Det viser, at hun ved, at han vil og kan hjælpe, og måske 
også, at han vil hjælpe på en måde, som mennesker har svært ved 
at forstå.  Maria forbereder tjenerne på, at Jesus vil befale dem 
noget, som de synes er mærkeligt. 
     Jesus vil hjælpe og Jesus kan hjælpe, og han gør det på en 
mærkelig måde. Vi skal bare gøre som han befaler. Vi må stole på 
ham, også i helt dagligdags forhold. Maria tænker ikke, at 
problemet med vinen er altfor ligegyldigt for en hellig mand, som 
Jesus.  Maria stoler endda så meget på Jesus, at hun ikke engang 
beder ham om hjælp. Hun siger bare: Der er ikke mere vin. 
     Vi må også stole på Jesus og bare sige: Jeg har ikke mere 
glæde. Festen er forbi for mig. Og selv om vi først føler, at vi 
bliver afvist eller at vi ikke får noget svar fra Jesus, så må vi 
stole på, at han hjælper på en underfuld måde. 
     Og der er ingen tvivl om, at Jesus hjælper brudeparret for 
at deres fest ikke skal ødelægges. Et bryllup er jo den dejligste 
fest der findes, hvor man fejrer kærligheden og livet og alt det 
smukke. Derfor er det ekstra sørgeligt, at hvis en sådan fest 
pludselig standser, fordi der ikke er mere vin. 
     Men Jesus gik jo ikke rundt ved fester og selskaber og 
sørgede for, at der var rigelig med vin. Kana er den eneste by, 
hvor vi hører, at Jesus gjorde det under. Der var en større 
mening med hans under end bare at hjælpe brudeparret.  Og det var 
jo, at han ville vise Guds herlighed. 
     Det gælder også, når Jesus hjælper os, at det er for 
at vi skal se Guds herlighed og glæde os over Gud. 
     Jeg læste i avisen, at der er en gudstjeneste i København i 
dag, hvor en kirke har inviteret børn til at komme og tegne, 
hvordan de mener Gud ser ud.  Det kan være, at børn kan tegne 
Gud, fordi børn er nærmere ved Gud end andre.  Men egentlig mener 
jeg, at Gud slet ikke kan tegnes. Der havde jøderne ret. I et af 
de ti bud står der: Du må ikke lave dig noget gudebillede. Og i 
templet i jødernes helligdom, i det allerinderste rum, hvor den 
øverste præst kun måtte komme én gang om året, der var intet. 
Rummet var tomt. Der var intet billede af Gud. For Gud er ånd og 
Gud kan ikke tegnes. 
     Det kan vi heller ikke, fordi intet menneske har set Guds 
ansigt. Til Moses sagde Gud: Du får ikke lov til at se mit 
ansigt, for intet menneske kan se mig og beholde livet. Jesus 
siger et sted: Ingen kender Faderen undtagen Sønnen og den, som 
Sønnen vil åbenbare ham for. Og evangelisten Johannes skriver det 
sådan: Ingen har nogensinde set Gud. Den enbårne, nemlig Jesus, 
som selv er Gud, og som er i Faderens favn, han er blevet hans 
tolk. 
     Så hvis vi ville tegne Gud, var det Jesus vi skulle tegne. 
Han har vist os Guds ansigt. Det gjorde Jesus med sine ord, ja, 
med sig selv. Han gav sig selv, for at vi skulle kende Gud som 
vores himmelske Far. 
     Vi ved jo, at det første under, som Jesus gjorde, hænger 
sammen med det sidste, som han gjorde, at han døde på et kors for 
vores skyld. Det som vi fejre i nadveren, at Jesus gav sit legeme 
og blod til syndernes forladelse for os og til en ny pagt. 
     Netop ved brylluppet i Kana kan vi se, hvor stor forskel der 
er på den gamle og nye pagt. Vi hører om seks vandkar af sten, 
som blev brugt til jøderens renselse. Det var vand, som var brugt 
under festen til at gæsterne kunne vaske hænder og tallerkner. 
Det var en hellig handling, som jøderne skulle gøre ved et 
måltid. Men det var en ydre handling. Og det bebrejdede Jesus 
senere farisæerne, at de var hyklere og kun tænkte på det ydre, 
men indvendig var fulde af onde følelser. Jesus sagde: I renser 
bæger og gryde udenpå, men indeni er de fulde af rovlyst og 
griskhed. Og Jesus bebrejdede farisæerne, at de bandt tunge og 
uoverkommelige byrder og bud sammen og lagde dem på menneskers 
skuldre. Det hører vi jo også billedligt i den seks tunge 
vandkar, som var af sten, og som var så tunge, at man ikke kunne 
flytte dem.  De ligner jødernes love om renhed. 
     Jesus bringer en anden renhed, hjertets renhed. Han gør 
vandet til vin.  Det vand, som skulle bruges i det ydre, 
forvandler Jesus til vin, som kan drikkes og som endda smager 
godt og giver glæde. 
     Den herlighed, som Jesus åbenbarer, er altså ikke kun en 
ydre.  Selvfølgelig viser glæde og kærlighed sig også i det ydre. 
Ved et bryllup kan man se på brudeparrets ansigter, hvor meget de 
elsker hinanden, og hvor glade de er, og det smitter af på 
gæsterne. Ja, den slags glæde stråler mere end ædelsten. 
     Guds rigets herlighed skal vi ikke tænke på som en ydre 
glans. Og derfor taler Johannes Åbenbaring også kun i billeder, 
når den beskriver Guds rigets by. Johannes Åbenbaring skriver, at 
der er en bymur rundt om Guds nye hellige by og muren er af 
jaspis. Og bymurens grundsten er prydet med alle slags ædelsten: 
safir, smaragd, topas, ametyst. De tolv porte i bymuren er tolv 
perler, hver af portene er én perle. Og byens gader er af det 
pure guld som gennemsigtigt glas. 
     Men alt det er kun billeder. Guds rigets herlighed er 
åndelig. Jeg hørte om en, som havde haft en efterdøds oplevelse. 
Hun havde været død i kort tid og lægerne fik genoplivet hende. 
Og hun kunne fortælle om oplevelser mens hun havde været død. Det 
kan man mene forskelligt om, disse efterdøds oplevelser.  Men det 
var meget smukt, det som hun fortalte, at hun havde mødt Jesus og 
følt sig optaget og omfavnet af ham og af en totalt forstående 
kærlighed.  Det var som om hun havde set alt, også sit eget liv 
med Jesu kærlige øjne.  Det var som en åbenbaring, hvor hun 
pludselig kunne gennemskue sit eget liv og alle universets 
hemmeligheder.  Og da lægerne genoplivede hende, havde hun mest 
lyst til at blive hos Jesus, for hos ham var glæden og livet og 
herligheden. 
     Jeg har hørt det sagt på den måde, at englene i Guds himmel 
ikke har hjertet indeni, men hjertet udenpå. Mon Jesus ikke også 
mener det, når han siger: De rene af hjertet skal se Gud.  Jesus 
gør os rene af hjertet med sine undere og med sit liv, så vi ser 
Guds herlighed. 
     Når der står til sidst i prædikestykket, at det var 
begyndelsen på Jesu tegn. Så skal det også sige os, at det som 
gælder for det første under gælder for alle de andre.  De ligner 
hinanden. De fortæller om Guds følelser for os, at Gud vil hjælpe 
os, der står med tomme hænder.  Gud vil være sammen med os og 
give os et fyldt liv, et overstrømmende liv, der flyder ud over 
alle grænser, også dødens grænse. Helt konkret kan man se, at 
Jesu undere ligner hinanden ved at han spiser sammen med toldere 
og syndere og ved at mange af hans lignelser handler om fest. 
Der er lignelsen om den fortabte søn, hvor faderen holder en 
festmiddag for den, der helt har forspildt sit liv.  Sønnen har 
drukket alle sine penge op. Men Faderen stiller festmad og vin på 
bordet, fordi han elsker sin søn og glæder sig over at have ham 
hjemme igen. Eller der er lignelsen, hvor de blinde og lamme og 
fattige fylder festsalen, fordi den rige mand vil holde fest og 
vil have salen fyldt. Jesus talte også om sig selv som brudgommen 
og om Guds rige som en bryllupsfest.  Og skærtorsdag sagde Jesus 
om det evige liv, at det er som en herlig fest, hvor vi er sammen 
med Gud og med hinanden. Jesus sagde: Fra nu af skal jeg ikke 
drikke af vintræets frugt, før den dag jeg drikker den som ny vin 
sammen med jer i min Fars rige. 
     Det er den herlighed, som Jesus har åbenbaret for os, og som 
han vil føre os til. Det er en dejlig fest vi må se frem til. 
 
ny prædiken 
 
 
     Der er en kinesisk fortælling, som er modsat underet i Kana. 
Den handler om to kærester, som gerne ville holde bryllup. Men de 
havde ikke ret mange penge. De ville alligevel, at der skulle 
mange gæster med til brylluppet.  Det skulle være en stor fest. 
De ville gerne dele deres glæde med andre. Livet kunne let blive 
altfor trist. Det var godt når der var grund til glæde og man 
kunne dele den med hinanden. Så de bad om, at gæsterne hver tog 
en flaske vin med. Ved indgangsdøren blev der stillet en stor 
krukke, hvor gæsterne kunne hælde deres vin. På den måde var man 
fælles om at drikke den skænkede vin. 
     Da den store fest begyndte, løb tjenerne til den store 
krukke og øste op. Men de blev meget forbavsede, for de opdagede, 
at det var vand. Og alle gæsterne sad helt forstenet og lammet og 
var straks klar over, at de alle havde tænkt: Jeg kommer med en 
flaske vand, for når den bliver hældt i den store krukke med vin, 
lægger ingen mærke til det. Nu indså de, at de alle havde tænkt 
sådan.  De havde alle tænkt: i dag vil jeg feste på de andres 
bekostning. 
     Uro, skam og usikkerhed greb dem alle, ikke kun, fordi det 
bare var vand de drak. Og ved midnat, da fløjtespillet holdt op, 
gik alle tavse hjem og alle vidste: det havde ikke været en fest. 
     Den fortælling handler om, hvordan mennesker er. At de ofte 
kan være meget beregnende. De bruger deres fornuft forkert, så de 
ødelægger livet for hinanden og for sig selv. 
     Den kinesoiske fortælling er realistisk. Den siger, at hvis 
vi skulle gå efter, hvordan vi er, så er der ikke noget at feste 
for. Hvis vi kan komme afsted med det, tænker vi kun på os selv. 
HGvis vi kan snyde, så gør vi det.  Der er også det realistiske i 
fortællingen om underet i Kana, at gæsterne drak så meget, at 
vinen slap op.  Det kan være et tegn på, at de morede sig, så de 
tog det ene glas efter det andet. Men det kan også være tegn på, 
at de tænkte på sig selv. Nu var de kommet til fest.  Så skulle 
de rigtig have noget ud af det, så de tog godt for sig af 
retterne. 
     Men Jesus gør alligevel underet og forvandler vand til vin. 
Hvorfor gør han det. Fortjenere gæsterne det. Har de godt af det. 
De har jo allerede fået rigeligt. Det står til sidst, hvorfor 
Jesus gjorde underet. De var begyndelse på hans tegn og han 
åbenbarede sig herlighed.( som den enbårne søn har den fra 
faderen). 
     Det var et tegn han gjorde. Et tegn peger hen på noget 
andet. Men et tegn ligner det, som det peger hen på.  Det danske 
flag er et tegn. Det peger på noget dybere, på de følelser som vi 
har for hinanden i Danmark. Derfor er flaget rødt. Det viser, at 
vores hjerter er bundet til hinanden. Vi knyttet sammen i et 
fællesskab. Og flaget er hvidt og viser, at vi gerne vil være et 
rent folk, hvor der hersker retfærdighed for høj og lav. Og 
korset på flaget taler om vores tro, at vi er et kristent folk. 
     Det tegn som Jesus gjorde ligner også det, som det peger hen 
på. Derfor er det rød vin, Jesus skaber med sit under. Det 
fortæller om hjertelige følelser og om tæt fælleskab. Og det er 
Guds følelser og Guds fællesskab med os Jesus fortæller om. 
Derfor skaber han tyndt og farveløst vand om til fyldig og gylden 
vin. Ja, det vand som Jesus tager, skulle egentlig bruges til 
ydre renselse.  De brugte vandet i krukkerne til at rense deres 
hænder inden de spiste, ikke fordi hænderne var beskidte. Det var 
en slags hellig handling, som de gjorde før måltidet. Det var 
vievand, som var i krukkerne.  Men Jesus forvandler vandet, så 
det kan bruges til en indre renselse og indre glæde. Det, som 
under jødisk lov blev brugt til ydre og overfladisk renselse, 
forvandler Jesus, så det kan fylde mennesker helt, ligesom vin, 
der går ud i blodet på mennesket og fylder både krop og sind med 
glæde. Jesus gør underet for at vise, hvor nyt og berusende det 
nye rige er, som han kommer med. Sås festligt er Guds følelser og 
fællesskab med os i det nye himmerige. 
     Tegnet, som Jesus gør, peger også hen på hvem, han er kommet 
til. Det er til mennesker, som har haft et stort overforbrug, så 
de sidder med tomme hænder og tomme glas.  Det er mennesker, som 
har tænkt på at få sat noget til livs. Og nu er der ikke mere 
tilbage. Nu slipper glæden op. Nu standser festen, hvis der ikke 
sker et mirakel. Til sådanne mennesker, som ikke fortjener nogen 
hjælp, - til syndere kommer Jesus og gør miraklet: bringer glæden 
og festen tilbage, eller en endnu større fest. Det var endnu 
bedre vin Jesus skaffede end den de havde drukket.  Det peger på, 
at den ny pagt som kommer med Jesus er bedre end den gamle pagt. 
Den bygger nemlig ikke på, hvad mennesker gør med deres ydre og 
på overfladen. Den handler om hjerterne, og på hvad Jesus gør, at 
han renser os helt igennem, så vi syndere stråler som engle og 
kan være Guds kære børn og glæde os sammen med Gud. 
     Og når der står til sidst i prædikestykket, at det var 
begyndelsen på Jesu tegn. Så skal det også sige os, at det som 
gælder for det første under gælder for alle de andre. De ligner 
hinanden. De fortæller om Guds følelser for os, at Gud vil hjælpe 
os, der står med tomme hænder.  Gud vil være sammen med os og 
give os et fyldt liv, et overstrømmende liv, der flyder ud over 
alle grænser, også dødens grænse. Helt konkret kan man se, at 
Jesu undere ligner hinanden ved at han spise sammen med toldere 
og syndere og ved at mange af hans lignelser handler om fest. 
Der er lignelsen om den fortabte søn, hvor faderen holder en 
festmiddag for den, der helt har forspildt sit liv.  Sønnen har 
drukket alle sine penge op. Men Faderen stiller festmad og vin på 
bordet, fordi han elsker sin søn og glæder sig over at have ham 
hjemme igen. Eller der er lignelsen, hvor de blinde og lamme og 
fattige fylder festsalen, fordi den rige mand vil holde fest og 
vil have salen fyldt. Jesus talte også om sig selv som brudgommen 
og om Guds rige som en bryllupsfest. 
     Ja, når der står, at underet i Kana var begyndelsen på Jesu 
tegn, så er det også for at vi skal tænke på slutningen af Jesu 
tegn: Hans død. Der er også tale om vin og om fællesskab. Jesus 
siger jo også til maria: Min time er endnu ikke kommet. Det er 
hans død han tænker på, hvor Jesus renser os for alle vores 
synder. Det som vi fejrer i nadveren. 
     Men tegnet i Kana peger ikke kun frem. Det peger også 
tilbage til en anden gang, hvor der også står " i begyndelsen" og 
det er de første ord i vores bibel. I begyndelsen skabte Gud 
himlen og jorden. Dér var der også kun vand og mørke. Men Gud 
skabte liv og lys og en smuk jord. Tegnet i Kana viser, at Jesus 
har samme skabermagt.  Jesus skaber liv og lys og fest. Og han 
gør det med sit ord, sådan som Gud gjorde det i begyndelsen. 
Tegnet i Kana viser Jesu herlighed, en herlighed, som den enbårne 
søn har det fra Faderen.  Ja, tegnet i Kana og Jesu død på korset 
er ligeså stort som da Gud i begyndelsen skabte alt det, som er. 
Da Gud skabte paradiset. Himmeriget, som Jesus kommed med er det 
nyoprettede paradis, hvor slangen er besejret. 
     Festen er noget højere end hverdagen, og påvirker hverdagen, 
så den er god at leve, både når man ser frem til festen og 
bagefter tager man noget med fra festen ud i hverdagen. Ved en 
fest er der mere mad og man spiser mere.  Et hjem er smukkere til 
en fest. Der er pyntet. Og man har tid til hianden og prøver at 
lægge alle stridigheder væk.  Hvis nogen har noget mod hinanden, 
så prøvere de at glemme det ved en fest for ikke at ødelægge 
stemningen.