Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og Herren Jesus Kristus. Amen. Vi er i dag samlet ved begravelsen af Nn. Også i dag taler Guds ord til os.
Der er en bøn, som Jesus har givet os, og som vi beder om lidt ude ved Nn grav. Det er Fadervor. Det er en bøn, som vi beder over de helt små børn, når de døbes, og det er også en bøn vi beder ved en begravelse, også her føler vi os helt små.
Gud er i himlen og himlen er langt væk og vi er små, sådan kan vi føle det i dag. Himlen kan jo være så meget. Det kan være en mørk nattehimmel, som vi ikke kan se igennem. Det kan være en uendelig himmel, som vi forsvinder i. Derfor begynder Jesus heller ikke bønnen med ordet "himlen" , men han begynder med at kalde Gud vores Far. Vor Far, du som er i himlen. Også når vi føler det mørkt og tomt omkring os, som om vi var ude i himmelrummet, hvor der ikke er op og ned og hvor der ingen tyngdekraft er. Så er Gud vores far. Han er den kraft, som holder os på plads og giver os en plads. Og han gør det som en far, som én der er nær ved os. Og pladsen vi får fra ham er barnets plads. Ordet himmel i bønnen fadervor, betyder altså ikke noget ensomt og fjernt og mørkt. Nej, det betyder et hjemligt sted, hvor der er nærhed og varme og tryghed. Vi kan også tale om at leve under en åben himmel. Guds himmel er så åben at den er bredt ud over hele vores liv og ud over vores død, så hvor vi end går hen så er det ind til Gud, om vi går her på jorden, om vi går ind i døden, så er det ind i Guds faderarme vi går.
Det er Guds navn. Vores far i himlen. Og når vi beder om at det må blive helliget, " helliget vorde dit navn", så er det en bøn om, at vi gerne vil have Guds navn i vores sind og tanker, som et helligt navn. Det må vi jo indrømme, at det ikke altid er. Når vi har travlt og hverdagen med alle dens pligter og krav optager os, så kan det være at Guds navn bliver væk for os i alt det, der sker. Når hverdagen standser ved død og sygdom, så er det der sker også for meget for os, så Guds navn kan forsvinde, og vi hverken kan forstå livet eller Gud. Når vi beder om, at Guds navn må blive helliget, er det en bøn om vi aldrig må komme til at lukke Gud helt ude af vores sind, men at vi hvad der end sker, altid må huske den kraft der er i bare at nævne Guds navn, bare at tænke det højt inden i os selv. På Jesu tid mente man, at der var så stor en kraft i Guds navn, at man aldrig måtte sige navnet højt. Men det har Jesus givet os lov til. Vi må kalde Gud vores Far i himlen. Det er sådan Gud skal blive hellig for os i vore tanker. Det er ikke os og vores navn som skal være helligt og fuldendt. Det er ikke det vi skal arbejde frem imod og bede om. Vi må blive ved med at være små mennesker, som beder Gud om, at han vil hellige sit navn i os, minde os om den kraft og styrke, som vi må finde hos ham.
Det er ikke nødvendigt, at vi kender en hel masse til Gud. Bare vi kender Guds navn, Far, så er det nok. Andet behøver vi ikke. Der er jo situationer, hvor vi ikke kan holde lange taler, hvor ordene bliver væk for os. Men da er det kun et ord vi skal huske, Guds navn, Far. Det er navnet over alle navne. Det er navnet som gør alt det andet godt. Jakob knudsen skriver i sin salme Se nu stiger solen: O, at jeg tør favne dig, skære dag, kalde dig med navne, min sjæls behag, alle gode navne, som bedst jeg ved: moder, søster, elskte: min kærlighed. Når vi beholder Guds navn i vores sind, vil også dagene og livet blive fyldt med kærlighed, trods alt hvad der sker, trods synd og død.
For det er jo Guds rige, som kommer til os, når vi lever sammen i kærlighed. Det rige må vi bede Gud om. Komme dit rige. Lysets og håbets og kærlighedens rige må vi bede ham om, når vi selv synes, at det hele er mørkt og håbløst. Det er ikke os, som skal være stærke nok til at komme til Gud. Nej, vi har fået lov til at bede Gud om, at han vil komme til os. Vi skal ikke rejse langt, for at komme ind i Guds rige. Nej, det er Guds rige, som kommer til os og omgiver os fra vugge til grav, ja, ud over graven ind i evigheden. Allerede i vores dåb blev bønnen fadervor bedt over os. Og de ord blev sagt, at Guds rige hører børnene til. Døren ind til Guds rige skal vi altså ikke selv lukke op. Gud åbner den for os, allerede mens vi er børn. Ligesom Jesus åbnede sin favn og tog børnene ind til sig. Døren ind til Guds rige er vores dåb. Vi døbte ikke os selv. Vi blev båret til dåben. Den er Guds gerning. Ligesom det var Jesus, der tog børnene i sin favn og holdt om dem og gav dem Guds velsignelse. Sådan er det Guds velsignelse vi får i dåben. At være i Guds rige er at være godt beskyttet. Korsets tegn blev vist for vores ansigt og bryst. Guds fingrene slog kors for din pande. Guds enbårnes røst slog kors for dit bryst. Det er den velsignelse, som Jesus har givet os. Korset som et tegn, der beskytter os. Det ser man også i vores verden, at skibe, som skal sejle gennem meget farefuldt farvand, de skibe får et stærkt lands flag at sejle under. Så sejler de i sikkerhed. Vi har fået korsets flag at leve under og at dø under. Det er Guds magt og Guds velsignelse, som vi er beskyttet af, alle vi som er døbte. Selv i døden er vi beskyttet af det tegn, korset, Guds riges tegn. Som vi skal synge om lidt: Når øjet brister, vis mig korsets tegn. Lys gennem mørket mig til Himlens egn. Fly, jordisk mulm, for himlens morgenskær. I liv, i død, min Gud vær du mig nær.
Det er meningen med bønnen: Komme dit rige. At selv i døden må vi bede og håbe. Ja, da er det himlens rige vi går ind i, morgenens og lysets rige. Døden vil altid være ond og uforståelig for os. Det var den også for Jesus. Da han var i Getsemane have, aftenen før sin død, var han bange. Han bad om at det måtte tages fra ham, det som skulle ske langfredag. Men han sluttede sin bøn til Gud: ske din vilje. Og hvor ondt det end var, det som skete dagen efter, så viste det sig alligevel som en god vilje, der skete. Nemlig påskemorgen, da vendte det hele, da blev det klart hvilken styrke der var i korset, at døden blev brudt. At det var lyset og morgensolen og kærligheden, som sejrede. Det viste at Guds vilje er himmelsk og at det skal være en tryghed for os, at vi må bede: Ske din vilje på jorden som i himlen.
Jesus gav os bønnen " Fadervor" for at give os den tryghed at vi er Guds børn både i livet og i døden. Det gælder os alle. Det gælder også nn. Og Gud beskytter sine børn, som der står i et af versene i " Se, nu stiger solen" : " Lad mig nu kun drage ad natmørkt hav, lad mig ikkun stævne imod min grav; livets Gud mig skærmer, jeg er hans barn, ud hans hånd mig river af dødens garn." Amen.