Vores fortælling i dag hedder forklarelsen på 
bjerget. Det kommer af, at Jesus bliver lysende og klar. 
Hans ansigt lyser som solen, og hans klæder bliver hvide 
som lyset. Han får en forklaret skikkelse, en lysende 
skikkelse.  Det er et gammelt ord, forklarelse, men det 
ligner det ord vi bruger, forklaring.  Det betyder 
egentlig også oplysning og klarhed. Helt konkret og 
bogstaveligt får disciplene i fortællingen i dag 
forklaringen på hvem Jesus er. De ser forklaringen med 
deres egne øjne. De ser Jesus som strålende og himmelsk 
smuk. De ser, at han taler sammen med de mest hellige mænd 
der har levet, Moses og Elias. Det er vigtigt, at Jesus 
samtaler med Moses og Elias.  Det viser jo, at han er 
deres ligemand. Jesus lytter ikke kun til deres råd.  Han 
er lige så klog som dem, der jo dog har levet en evighed 
hos Gud og kender hele Guds visdom. Men Jesus har den 
samme viden. Han taler sammen med dem. 
     Det viser, hvem Jesus er. Det forklarer, hvem han er. 
Forklarelsen på bjerget er en smuk fortælling. Vi synes 
måske den er lidt for mystisk.  Det ved jeg ikke. Jeg tror 
såmænd også, at mennesker i dag kan lide det mystiske og 
himmelske. 
     Det er mærkeligt, at der er så få mystiske 
fortællinger i NT.  Når Jesus selv fortalte om Gud, så var 
det med ganske almindelige ord. Det var næsten for 
hverdagsagtigt. Om en landmand, som sår. Om en konge, som 
har tjenere. Om en vingårdsejer, som har arbejdere. Om en 
far, som har sønner.  Men i alle Jesu fortællinger er der 
også noget, som gør dem helt ualmindelige så de ikke kun 
fortæller om vores hverdag, men samtidig om himlen, om 
himmeriget. Det som fylder mest i Nt er ord, som kan 
forstås af alle.  Men så er der også nogle fortællinger, 
som er helt anderledes og hvor der sker mystiske ting. 
     Det er ved højdepunkterne i Jesu liv. Det er ved hans 
fødsel. Det er ved hans dåb, da han som voksen begynder at 
prædike. Og det er ved Jesu opstandelse. Ved de tre 
højdepunkter hører vi om overnaturlige ting.  Ved fødslen 
er det engle, som som synger om Guds velbehag. Ved Jesu 
dåb er der en røst fra himlen, som også taler om velbehag. 
Ved hans opstandelse er det igen engle, som kommer med 
budskabet. Det er højdepunkter i Jesu liv. 
     Forklarelsen på bjerget, vores fortælling i dag hører 
med til højdepunkterne. Lige før er der sket noget meget 
afgørende. Disciplene har erkendt og åbent bekendt, hvem 
de tror Jesus er, at han er Guds søn, at han er Kristus. 
Jesus spørger dem: " Hvem mener I, at jeg er?" Og Peter 
svarer: " Du er Kristus, den levende Guds søn." Og så er 
det oppe på bjerget, at de 3 disciple Peter, Jakob og 
Johannes med deres egne øjne ser, at det er sandt, hvad de 
før troede uden at se det klart. Jesus er så at sige ved 
midten i sit virke. Hans disciple er ikke længere undrende 
og vantro. Nu tror de på ham og bliver styrket i deres 
tro. Derfor er forklarelsen på bjerget et af 
højdepunkterne i Jesu liv. Og det ligner de andre 
højdepunkter. 
     Vi kan sammenligne julens evangelium og evangeliet i 
dag.  Hyrderne var også ude under den åbne himmel.  En 
stjernehimmel er lige så overvældende som den himmel vi 
ser fra et bjerg.  Begge steder føler man hvor 
overvældende stort universet er. Man føler at himmel og 
jord mødes.  Og man bliver bange.  De blev hyrderne og det 
blev disciplene. Om disciplene står endda, at de faldt ned 
på deres ansigt og blev grebet af stor frygt. 
     Men i begge fortællinger er der også et stort lys og 
en himmelsk stemme, som taler om velbehag. I julen hører 
vi det sådan: Ære være Gud i det højeste og på jorden, 
fred til mennesker med Guds velbehag. Her i dag hører vi 
det sådan: Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet 
velbehag. Der er også den lighed, at både hyrderne og 
disciplene får at vide, at de ikke skal være bange.  I 
julen er det englen, som siger: Frygt ikke. I dag er det 
Jesus selv, som siger: Rejs jer og frygt ikke. Og endelig 
det sidste punkt, hvor de to fortællinger ligner hinanden: 
centrum i dem begge er Jesus. I juleevangeliet er 
budskabet, at hyrderne skal gå ind og finde Jesusbarnet. 
Her i forklarelsen på bjerget er budskabet, at disciplene 
skal lytte til Jesus. Den himmelske røst siger: " Hør 
ham." 
     Den samme fred og glæde, som hyrderne fik julenat, må 
vi få når vi hører historien i dag. En fred som ikke kun 
gælder i højderne, men gælder for alle mennesker, en fred 
som ikke kun gælder i det himmelske lys, men også i den 
dybeste dal, en sammenhæng, hvor fortidens mennesker og 
nutidens og fremtidens mennesker står sammen og forstår 
hinanden, forstår de dybeste undere, kærlighedens og 
livets undere.  Det er en barnlig glæde vi får fra 
evangeliet. Vi får en barnlig tro, som vi ikke behøver at 
forsvare eller forklare.  Sådan føler Peter det i hvert 
fald.  Han siger: " Herre, det er godt, at vi er her." 
Peter vil gerne have, at det skal vare ved.  Han 
fortsætter: " Hvis du vil, bygger jeg 3 hytter her, en til 
dig, og en til Moses og en til Elias." Det er jo for at få 
det gode øjeblik til at vare; hvis de har en hytte, hver 
af de tre hellige mænd, så kan de jo bo der, og så vil 
disciplene kunne nyde denne følelse af, at himlen og 
jorden er sammen, at levende og døde mødes. 
     Det er ikke Jesus som svarer. Det er en røst fra 
himlen, som svarer Peter.  Det er lidt som en 
irettesættelse.  Peter og vi får at høre, det er forkert 
at være overinteresseret i mystiske oplevelser. De er ikke 
det væsentlige. Hvor smukt det end er at se Moses og Elias 
og Jesus tale sammen i lys. Så er det ikke Guds vilje, at 
livet skal være sådan, at man bliver boende på bjergtoppen 
og ikke vil ned til hverdagen i dalen. Den himmelske 
stemme siger om Jesus: "Det er min elskede søn, i ham har 
jeg fundet velbehag.  Hør ham." Det vi skal tragte efter, 
er altså ikke at nå toppen, at opleve himmelske syner og 
se strålende forklaringer.  Det vi skal er at lytte til 
Jesus.  Hør ham. 
     Store følelser og oplevelser er engangsfænomener. 
Peter kom også ned i dalen igen efter den oplevelse, som 
vi har hørt om i dag. Men Jesu ord er ikke engangs. Jesus 
selv går med ned i dalen, med ud i hverdagen.  Hans ord 
kan vi bruge dér, så himlen er hos os midt i den dybeste 
dal, også når vi har sværest ved at se det.  Engang blev 
Jesus spurgt: Hvor er Himmeriget.  Og han svarede: " Guds 
rige kommer ikke, så man kan se det udadtil. Man vil ikke 
kunne sige: " Se her," eller " se dér er det" ( det var jo 
fejlen ved Peter, han troede, at han kunne sige, at det 
var himmeriget dér på bjerget), men sådan kan man ikke 
pege på et bestemt sted eller en bestemt følelse eller 
oplevelse og sige: Det er himmerig. Nej, Jesus siger: Guds 
rige er midt i blandt jer. Og det betyder, Guds rige er 
som en kraft også i vores hverdag, når vi føler os langt 
fra alle bjergtoppe, når vi føler os langt fra alle 
forklaringer.  Guds rige er her allerede midt i blandt os, 
fordi vi har hørt Jesu ord, som giver os tro på 
kærligheden. 
     Det er dejlig at høre den smukke fortælling om 
forklarelsen på bjerget.  Den løfter os op. Den fortæller, 
hvor dejligt der er i himlen hos Gud, at vi skal være 
sammen med alle vores kære i lys, at vi vil kende hinanden 
dybt og tale fortroligt med hinanden. Da vil vi alle være 
venner og tale på lige fod med de ypperste kvinder og 
mænd, som har levet. Hos Gud i himlen vil vi ikke ønske os 
andre steder hen, men være fyldt med fred. 
     Men fortællingen i dag er også god at høre, fordi den 
siger at vi ikke kun skal længes efter det høje. Det er i 
hverdagen vi skal leve efter Jesu ord og mærke himmeriget 
i dem. Jesu ord gør os til venner og ligemænd allerede her 
på jorden. I Jesu ord er lyset, som skinner selv ned i de 
dybeste dale.