Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og Herren Jesus Kristus. Amen.
Vi er i dag samlet ved begravelsen af Nn.
I julen hører vi, at Gud sendte livet og lyset til os i sin søn. Gud sendte sit frelsende ord til os i sin søn, og i det ord var der liv, og livet var menneskenes lys, som evangelisten Johannes skriver det i stykket til juledag. I påsken hører vi også om liv og lys. Da solen var stået op, kom kvinderne til Jesu grav og fik glædesbudskabet, at den korsfæstede er opstanden.
For selv om vi er arbejdsomme og bruger vores år lige så godt som Nn så er der tidspunkter, hvor vi intet kan selv. Det er når vi er helt små og ligger i vuggen og det er når vi ligger for døden. Men netop da får vi et stort håb fra julen og påsken. Om Jesusbarnet hører vi, at han blev svøbt og lagt i en krybbe og vismænd bragte som gave bl.a. vellugtende salver myrra. Det samme hører vi i påsken, at de svøbte hans døde legeme i linned med vellugtende salver. Jesus blev svøbt, både da han var født og da han døde. Så hjælpeløs var han, at andre måtte svøbe ham. Gud sendte sin søn helt ned i vores svaghed og afmagt, for at frelse os, der ikke er stærke nok til at vinde over mørket. For der er meget mørke i verden.
Det kan vi se både i julen og påsken. Det var som om alt ville forhindre, at det lille barn kom til verden julenat. Kejseren befalede folk ud i kulden og mørket. Kroværten ville ikke have Maria og Josef ind på kroen. Kong Herodes var også ude efter barnet. Men barnet, så svagt det end var, blev bevaret mod alle farer. Gud vil fortælle os, at han vil bevare os på samme måde mod alle farer, også når vi intet kan selv, også når vi er så små, at andre må svøbe os. For det lys, som kom til verden i Jesusbarnet, kan ikke slukkes. Det lys er så stærkt, at mørkets kræfter må vige.
Det hører vi også i påsken. Også der var mørket tæt. De pinte og dræbte Guds søn. Der står, at solen formørkedes og hele landet lå hen i mørke selv om det var midt på dagen. Alt var sorg og fortvivlelse. Det var som om mørket havde vundet, sådan som vi føler det, når vi står over for døden. Men påskemorgen brød lyset frem, endnu stærkere end før. Lyset fra Gud var ikke slukket, men strålede endnu stærkere. Det under gjorde Gud for at gøre os klart, at han vil bevare os, også når vi synes det er umuligt og vi har givet op.
Vi som lever efter påske, vi ved, at påskesolen og julestjernen skinner med samme styrke. Både i julen og i påsken ser vi, at Jesus er stærkere end døden. Intet af det, som vi selv kan gøre, er stærkt nok til at stå over for døden. Men Jesus svøber os ind i sin kærlighed. Han holder om os og rejser op os. Det er opstandelsen, at Jesus kommer og tager os ved hånden, så vi står op fra mørke og kulde og død.
Når døden kommer til os, er det som om den tager alt håb og trøst fra os. Men så må vi vide, at trøsten vil finde os. Jesus finder os, hvilket mørke og hvilken afmagt vi end er omgivet af. Og Jesus bliver helt nær ved os. Han er den eneste, som kan frelse os i døden, for han er opstandelsen og livet.
Det siger juleevangeliet til os. Og det siger påskeevangeliet til os. Jesus giver os et lyst og godt håb, selv når vi står ansigt til ansigt med døden. Ligesom vi her i vores liv er sammen i hjertelighed og glæde, sådan og endnu mere vil vi være sammen hos Gud, og dér frydelig til evig tid med venner i lys vi tale. Her i vores liv kan vi se tilbage på mange lyspunkter, hvor vi var sammen. Det er gyldne og lysende timer at mindes. Men der er endnu mere at håbe på, for det, som kun var lyspunkter, bliver til evigt lys. Det som kun var timer, bliver til evig glæde. Hos Gud er der gammen i gyldne sale og frydelig dér til evig tid med venner i lys vi tale.
Det håb omfatter også Nn. Derfor kan vi trygt overgive ham i Guds hånd. amen.