Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og Herren Jesus Kristus. Amen.
Vi er i dag samlet ved begravelsen af Nn.
Grundtvig skriver i en salme i en bøn til Jesus: Kom i den sidste vagt i en af mine kæres dragt, og sæt dig ved min side, og tal med mig, som ven med ven, om hvor vi snart skal ses igen og glemme af vor kvide. Det vers gælder også for Nn. To af hendes børn og hendes mand sad ved hendes side, da hun lå for døden. Og dermed var også den kærlighed, som Jesus taler til os om og som binder os sammen, ikke kun her på jorden, men også i Guds himmerige. Dér skal vi ses igen og glemme al vor kvide. Grundtvig skriver videre i den salme: O, lad mig i min sidste stund det høre af din egen mund, som ånd og liv kan tale, hvor godt der er i Himmerig, og at du stol har sat til mig i dine lyse sale.
Det smilende og humoristiske var også kendtegnede for Nn. Det er himmeriget her på jorden, når vi spreder glæde omkring os. Og det gjorde Nn.
Jesus har sagt: Fred efterlader jer. Min fred giver jeg jer. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Vi kan ikke skabe en varig fred, fordi sygdom og sorger let kan bryde den. Derfor giver Jesus os sin fred. Den har Jesus skaffet os ved sin død og opstandelse. Jesus døde for vores skyld og opstod fra de døde til håb for os. Det gjorde Jesus for at vores hjerte ikke må forfærdes og ikke være modløst.
Jesus siger ikke, at han tager smerten og sorgen fra os. Men han siger, at vi aldrig må tro, at Gud har vendt sig fra os og skjuler sit ansigt for os. Smerte føler vi, fordi der er synd og død i vores verden. Men Gud lagde langfredag alt det onde på sin søn Jesus, og det var jo, fordi Gud vidste, at Jesus var stærk nok til at bære det. Eller vi kan også sige, at Gud pålagde Jesus døden på korset og oprejste ham fra de døde, for at vi kan gå i Jesu fodspor. Også hvis vi skulle komme så langt ud, at vi føler, at vi er alene over for døden, sådan som Jesus der hang på korset, så må vi vide, at det ikke er det sidste, for Jesus opstod fra de døde påskemorgen, og det gjorde han ikke for sin egen skyld, det gjorde han til håb for os.
Et sted siger Jesus: I skal sørge, men jeres sorg skal vendes til glæde. I sørger nu, men jeg skal se jer igen, og da skal jeres hjerte glæde sig, og ingen skal tage jeres glæde fra jer. Det er det evige livs glæde Jesus taler om, at vi skal være sammen med ham og med Gud. Vi skal se Jesus. Jesus er gået i forvejen til himlen og har gjort en plads rede for os, og han kommer igen og tager os til sig, for at vi skal være, hvor han er. Det gælder også Nn.
Det evige himmerige er vi ikke i nu. Og dog er Jesus er i ånden hos os. Og hvor Jesus er, dér er himmeriget, et skjult himmerige. Vi kan ikke se det, og dog kan vi mærke det i den kærlighed, som binder os sammen.
Jesus taler helt forskelligt fra os. Hvor vi føler, at livet og lykken er meget skrøbelig, og i perioder kan vi være bange for, at det hele pludselig vender. Dér taler Jesus om livet og lykken som det sikre. Jesus siger, at det som vender, er sorgen, den vender til glæde.
Jesus er nødt til at fortælle os det, for det er en tanke eller en tro vi ikke kan komme frem til selv. Jesus giver os et håb, der er så stærkt, at vi kan holde os til det, selv i de mest mørke timer i vores liv.
Langfredag og påskedag tager den smerte fra os, den tvivl, som opstår når livet pludselig forsvinder, den tvivl om livet har nogen blivende værdi. Jesu opstandelse tager den tåge fra os, som døden kaster ind over vores virkelighed. Jesu opstandelse giver os glæden og troen på livet tilbage.
På trods af døden kan vi synge lyse sange, for Jesu opstandelse har vist os at sorgen kun skal vare en kort tid, og da skal evig glæde følge, en glæde, som ingen kan tage fra os.
Det som vores forstand og al menneskelig fornuft siger er umuligt at forandre, sorg og tab. Det siger Jesus skal blive til glæde. Den, som vi mistede, skal vi se igen. Den, som vi sørgede over, skal vi tale med igen og aldrig skilles fra. Jesu opstandelse gælder jo ikke kun ham selv. Nej, Jesus går gennem langfredag til påskemorgen, for at vi skal gå samme vej med vores kære. Jesus har banet en håbets vej gennem sorgen for os. Det er som en kort tunnel, en kort tid, vi går gennem: opstandelsens lys kan vi se forude, Guds gyldne sale, hvor Jesus har gjort en plads rede til hver af os små mennesker.
Det håb gælder også Nn. Det skal være vores trøst i dag. Vi kan trygt overgive hende i Guds hånd.