Hvis du har kommentarer så skriv
hertil
|
Taler ved bisættelse
(Susanne Fabritius de Tengnagel, Køge)
Tale ved bisættelse:
Tekst: Sl. 23 + Jesus siger: Vær barmhjertig, ligesom jeres himmelske
far er barmhjertig.
-----
Verden er blevet et menneske fattigere. Vi ved godt, at vi bliver mange
mennesker fattigere hver eneste dag. Men det er ikke noget, vi til
daglig tænker så alvorligt over. Først når tabet rammer os selv og vore
egne cirkler, vor familie og venneskreds, så må vi standse op og tænke
efter. Ja, vi bliver tvunget til det, fordi det gør ondt at miste, der lægger
sig en underlig tomhed over os og inden i os, når vi bliver et menneske
fattigere.
(Personlig omtale)
Vi ved det godt. Vi ved godt, at vi skal dø. Vi ved godt, at vore dage
er talte. Vi ved blot ikke, hvor mange dage, vi skal tælle. Kun Gud
kender dagen, og den dag er derfor lagt i de rette, gode hænder. Og
Jesus har lovet os, at når vi dør, skal vi arve Guds herlighed. Sådan har
Jesus med sin død og opstandelse lagt vor liv og død til rette i Gud.
Vær barmhjertig, ligesom min himmelske far er barmhjertig, siger
Jesus.
Vi skal ikke være barmhjertige for at få Guds barmhjertighed. Det er
den omvendte verden. Først Guds barmhjertighed helt ufortjent, og
deraf følger vores.
Og det er det, vi må koncentrere os om som menneske. Det at være et
helt menneske er at være med-menneske.
Menneske er vi ikke uden dette at være menneske for et andet
menneske.
Og Jesus sætter os ind i en helt ny dimension af det at være menneske.
Vi kan spejle os i Guds barmhjertighed, som er givet os, før mødet med
det andet menneske. Og i den barmhjertighed skal vi leve med -
mennesker, som møder os i helt konkrete situationer som det at være
forældre for os, det at være barn for vores forældre, det at være familie
og ven.
Vær barmhjertig, ligesom jeres himmelske far er barmhjertig.
Jesus siger: jeres himmelske FAR.
Det er et særligt forhold, vi får lov at have til Gud. Som en far, som
ham, der var før vi blev til. Og som ham, har et meget nært forhold til
os. Jesus bruger også billedet af Gud som en mor, der har omsorg og
ikke forlader sine børn. Eller han er som den gode hyrde, der sætter sit
liv til for fårene, som omslutter alle, som baner vej for os og rejser os,
når vi falder og ikke magter at stå på benene mere eller trække vejret.
Ja, som giver os sin ånd og oprejser os af døde på den yderste dag.
|
|