Tale ved bisættelse
(Susanne Fabritius de Tengnagel, Køge)
Tekst: Ps.139,1-12
-----
Vi hører allesammen til et sted som menneske. Vi hører til i familien, i
slægten, i himlen.
Det er de tre steder, vi hører hjemme og har hjemme. Der kan opstå
vanskeligheder, så mennesker ikke konkret oplever, at de har et hjem,
en familie og en slægt. Vi kan miste det, men der er altid gået nogen
forud før os. Vi er ikke alene og enestående på den måde, vi hører med
i en sammenhæng, hvordan vort liv end former sig. Og vi kan ikke
skønne nok på, når vi velsignes med at vide os hjemme i en familie og
en slægt.
I begyndelsen af det nye år, 5. dag fik jeres fars liv ende, knapt 8
måneder efter jeres mors død. (Personlig omtale) Nu skal I børn og
børnebørn og oldebørn bringe jeres familie og slægt videre så godt I
kan og samtidig mindes alt det, han har givet videre til jer.
Vi hører til i familien, slægten og i himlen.
Egentlig burde det hedde, at vi har hjemme i himlen, i slægten og
familien, netop i den nævnte rækkefølge, fordi det er himlen, der
holder, når alt andet går til grunde.
Jesu mor Maria og Josef troede, at Jesus hørte til hos dem i deres
familie og slægt. Men en dag, da Jesus var 12 år og familien havde
besøgt Jerusalems tempel i påsken, kunne de ikke finde Jesus. I tre
dage farter Maria og Josef rundt i byen efter deres forsvundne dreng.
Angsten og fortvivlelsen har taget deres hjerte. Deres dreng er borte og
de er borte fra ham. Men de finder ham i templet, hvor han sidder og
taler med de lærde mand og mand imellem, og skælder Jesus ud, fordi
de ikke kunne finde ham. Men Jesus siger: Vidste I ikke, at jeg bør
være i min fars hus.
Jesu ord har en stor rækkevidde for os. Set i bakspejlet hvad Jesus har
sagt og gjort, hans død og opstandelse, betyder hans ord, at vi med
ham hører hjemme hos Gud, vor far.
Guds hus er der, hvor Jesu ord lyder, hvad enten det er til begravelse,
dåb, bryllup, eller gudstjeneste med nadver. Men ikke kun dér.
I den større sammenhæng er det allevegne. Både bagfra og forfra
indeslutter du mig, siger Davidssalmen. Om vi flygter bort fra Gud, kan
han altid finde os. Om vi bliver borte i fortvivlelse og sorg eller i trods
og had til os selv eller til andre, så hører vi hjemme hos Gud.
Det var det budskab, julen bragte og som vi kan leve på og med.
For også dér, hvor vore kære bliver borte fra os og vi ser dem aldrig
mere, dér har vi hjemme hos Gud. For han er nær allesteder med sin
velsignelse til os, fordi han har os kær. Ja, hver dag har han signet og
sat sit mærke på, livet giver han af døde.