Mange har haft oplevelser, man ikke kan forklare, og vi siger ofte i den
forbindelse, at der er mere mellem himmel og jord end vi forstår. Ganske
mange af disse særprægede oplevelser man har haft er forbundet med
oplevelsen af noget overnaturligt: Flere, som har været ved at dø, har
haft en såkaldt nærdødsoplevelse, hvor man så et "himmelsk" lys, eller
man oplevede sit liv fare gennem en tunnel, e. lign. Andre kan berette om
en særpræget oplevelse i legemet, feks. varme i forbindelse med en
overnaturlig fysisk helbredelse, eller det kan være et billede et syn, man
måske umiddelbart kunne tolke, eller som man ikke forstod, eller det kan
være en drøm, som man oplever har en dybere betydning. 

Bibelen er fuld af særprægede oplevelser, og mange af vore oplevelser
har klare fortilfælde i Bibelen. I søndagens tekst møder vi flere ting, der
går på tværs af vor opfattelse af, hvad der er "normalt": 

1. De skinnende hvide klæder og det blændende lys.

Flere gange er det omtalt, når engle er på færde, feks. da Zakarias og
Maria møder ærkeengelen Gabriel. Men her er det Jesus, Moses og Elias,
der klædes i skinnende klæder og ståler med forklaret himmelsk lys
ligesom Jesus en kort tid også selv stråler.

2. To "døde" viser sig, som lyslevende. De taler med Jesus, om hvad ved
vi ikke.

3. Guds stemme lader sig høre, som et menneske taler til et andet
menneske. For et øjeblik taler Gud et forståeligt og almindeligt sprog,
det hverdagskendte aramæiske sprog, der var Jesu sprog, og disciplenes.

Er det noget vi kan forholde os til? Er det ikke bare overspændt tale
fostret i tre fantasifulde disciples hjerne, og som skulle bruges til at
"imponere" med, da de kom ned? Selvfølgelig kan alt afvises ud fra
sådanne indvendinger, men vores trosliv har alt for ofte lignende
erfaringer, som peger på, at vi her står over for en virkelighed, som er
spændende og belærende for os, og vi skal se på de tre berøringer af
Guds herlighed.

1. Det hører med til kristenlivets inderside kortvarigt at erfare Guds
nærhed og hjælp. Kostbare øjeblikke, små glimt fra Guds evige verden
tildeles os med mild og kærlig hånd, og så skal vi ikke med Poul
Hoffman spørge, hvorfor vore paradisoplevelser har denne flygtighed
over sig - men blot fryde os mens det står på. Og har vi modtagelige
hjerter, og øjne, der er vendt mod Herrens herligheder, så gives der os
mange små og store gode oplevelser, såsom bønhørelser, helbredelse ved
bøn, konkrete erfaringer af Guds hjælp og nærvær. I går var vi to fra
Hjarup sammen med to andre fra henholdsvis Ålborg og Odder en tur i
København for at planlægge et ungdomstævne til sommer i Århus, og vi
begyndte med at tage os god tid til åndeligt fællesskab med samtale, bøn
og forbøn, og under bønnen så jeg for mit indre blik et lille offerbål, hvor
røgen steg lige op, og jeg blev mindet om Abels offer, som Herren så til,
og vi blev alle opmuntret og tror, at Gud derigennem ville minde os om,
at "vort offer", vort stævne, ville han tage imod og gøre til en
velsignelse, gøre til noget, og som han ville se på, deltage i. Et lille glimt
af Herrens nærvær, ja men det er de små glimt, der opmuntrer og
styrker.

2. Beretningen om de to døde skal lære os en behagelig lektie om at
vores opfattelse, at livet er slut, når vi dør er forkert. Det evige liv er en
virkelighed på samme måde, som dette liv er en virkelighed. Når Jesus er
i centrum for vores tro, så ophæver han vore begrænsninger, og vi får del
i det utrolige: det evige liv. I mødet med ham ser vi at syndens og dødens
verden skal vige bag os som indpakningspapir vi vrider af gaven, og for
vore undrende blikke træder evigheden frem som en tydelig, synlig
virkelighed, for Jesus er dødens overmand, og der hvor han får lov at
være, der bryder hans rige frem med en synlig herlighed, og her skal der
ikke længere være død og elendighed som begrænsning.

3. Guds tale. Det er ganske vist mere bekendt for os at lytte til Guds ord,
men føjes til skal alligevel, at man udmærket kan høre Guds ord uden at
høre det, så det flytter noget hos os. Det er for mange sådan at Guds ord
er som avisens flygtige ord, som reklamernes uforpligtende sludder. Det
bliver ved ingenting, og det gør ingenting ved os. Vi rokkes ikke. Vi er
ligeglade. Men for de tre på bjerget var det anderledes. De hørte ordene.
Det er min elskede søn, hør ham. Og de tre disciples liv vidner om, at de
HØRTE med stort H, og på dem gik et andet ord fra skriften i
opfyldelse, hvor det siges: Tag med sagtmodighed imod det ord, som er
indplantet i jer, og som kan frelse jeres sjæle. Vær ordet gørere, ikke blot
det hørere, ellers bedrager I jer selv. Den, der er ordet hører, men ikke
dets gører, ligner en, som betragter sit eget ansigt i et spejl. Han
betragter nok sig selv, men går blot og har straks glemt, hvordan har så
ud. Men den, som fordyber sig i frihedens fuldkomne lov og bliver ved
den og ikke er en glemsom hører, men en gerningens gører, han skal
være salig ved det han gør.

------------

Men husk nøgle ordet til forståelsen af de tre punkter: Men da de løftede
deres blik, kunne de kun se Jesus alene. Jesus alene, han er kilden til det
altsammen, og ham skyldes det, at vi kan opleve flige af Herrens
herlighed her og siden i al evighed studere Herrens herlighed og leve i
den. 

Amen