Fastelavnssøndag, Torslev kirke 09.02.97
Tekster: 1 Pet 1.18-22 og Matt 3,13-17
Bøn: O, lad din Ånd nu med os være,
vor Jesus Kristus, Herre sød,
så børnene, vi til dig bære,
må døbes til din sejer-død!
o, lad dem i dit navn opstå!
Om end de snuble, ej de falde,
men fare fort og målet nå!
O, skriv dit navn i deres hjerte,
og deres i din højre hånd,
så de med dig har fryd og smerte
tilfælles i den Helligånd! (DDS 401,1-2.4)

Ved dåben åbnes himlens dør. Det skete første gang den dag ved
jordanfloden. Her talte Jesu far fra himlen og sagde, hvem Jesus var: Guds
elskede søn.
Da Jesus havde fuldbragt sin dåb, blev himlens dør også åbnet for os, så
det også var muligt for os at blive Guds sønner og døtre.

Og det er hele hemmeligheden i, at Jesus kom til verden og blev menneske
som du og jeg. Han kom for at bytte med os. Og det var en mærkelig
byttehandel, Jesus lavede. Ja, man kan godt sammenligne Jesus med faren i
eventyret: “hvad fatter gør er altid det rigtige”. Hver gang han møder et
menneske, giver han dette menneske noget, der er bedre end det han selv
modtager. Var det ikke en hest fatter tog afsted med og for den fik han en
ko, koen byttede han med en gris og til sidst endte det med, at fatter stod
med en rådden pose/sæk æbler, som han glædestrålende kom hjem til mutter
med. Og hvad forventer vi så? Selvfølgelig, at mutter bliver sur og skælder
ud, fordi han har gjort et dårligt bytte. Men tværtimod siger hun: “Hvad
fatter gør er altid det rigtige”.
Det var også sådan en byttehandel Jesus gjorde. Han kom og gav os himlens
retfærdighed og alle Guds gode gaver og i bytte fik han alt vort skrammel.
Det var den byttehandel Jesus gik ind i den dag, han blev døbt. Da tog han
vor synd på sig og bar den hele livet indtil han døde med synden på korset.
Og fordi han tog al vor synd på sine skuldre, måtte han komme tilbage til
Gud og sige. Nu har jeg byttet med menneskene. Far, jeg har givet dit rige
bort, alt det gode, du har givet mig, gav jeg dem, de fik min retfærdighed,
jeg gav dem lov til at blive dine børn, ligesom jeg altid har været din søn
- og se nu, hvad jeg fik i stedet: en rådden pose synd, alt det onde
mennesker har gjort og al den ondskab, der bor i dem. Nu håber jeg blot, at
de vil beholde dine gaver, i stedet for at smide dem væk.  
Hvad sker der nu i himlen. Siger han: “Hvor har du altså været dum, hvordan
kunne du give dem alt det, jeg har givet dig, mit rige, ja hele himmeriget
og så komme slæbende her med al deres snavs og skidt, en rådden pose synd.
Hvad ligner det. Kunne du ikke have båret dig lidt mere fornuftig ad. 
NEJ: Jesu far siger: “Det var godt min søn. Det er ikke for ingenting, at
du er min evige Søn. Jeg vidste, at du ville gøre nøjagtig som mig, at du
ville elske dem, som jeg altid har elsket dem, jeg vidste at du ville gøre
det rigtige og ih, hvor jeg glæder mig over det. Tænk sig, så fik vi
alligevel franarret Satan alle mine kære menneskebørn. Han gik jo her og
troede, at de var hans, men du gjorde ham til skamme, hvor er jeg grad for
at alle mennesker nu kan blive mine kære børn for evigt.
Sikke en byttehandel. Tænk sig, at Gud elsker os så meget, at han gjorde
dette bytte. Så kan vi jo spørge os selv om Gud, ligesom fatter i eventyret
er dum eller om han bare er god!
Jeg tror ikke Gud er dum, men at han er god. Men, vi forstår ikke altid
Gud. Måske forstod vi dog Gud lidt bedre, hvis vi bare en gang imellem
gjorde en dum byttehandel. (Så kunne det jo være at vi bar os dumt ad lidt
oftere).
Ved dåben åbnes himlens dør altså, så vi kan komme ind i himlen. At Jesus
vidste, at det var en sådan byttehandel han gik ind i, da han lod sig døbe
med vi synderes dåb, handler det mærkelige udtryk, Jesus taler om, når han
siger: “Således bør vi opfylde al retfærdighed”. Det er ikke så let at
forstå, hvad Jesus mener med udtrykket, men det var det, jeg talte om før,
at Jesus gav os sin retfærdighed og tog vor uretfærdighed i bytte.
Når vi bytter med Jesus bliver vi ikke snydt. Vi får altid noget, der er
bedre end det, vi havde! Men, han snyder sig selv og det gør han gerne,
fordi han elsker os. 
Hvad han taler om, forstår vi nok. Det er enkelt nok. Det handler om, at
han gjorde sig beskidt for at vi kunne blive rene. Ja, han tog al skidtet
og snavset på sig for at vi kan blive vasket rene i dåben. Det er også en
af grundene til, at der bruges vand til dåben. Det skal vise os, at vi
bliver vasket af Gud, så Gud kan holde ud at se på os og være sammen med
os. Jesus blev altså det beskidte, udstødte og snavsede barn for at vi
kunne blive Guds rene børn.

At Jesu dåb er en sådan byttehandel kan vi også vide, fordi Jesus et sted
taler om sin død som en dåb. Her siger Jesus til sine disciple: “Kan I
døbes med den dåb, jeg skal døbes med”. Og forklarer senere, at denne dåb
er hans død, dødens dåb, hvorom han siger: “Menneskesønnen er ikke kommet
for at lade sig tjene, men for selv at tjene og give sit liv som løsesum
for mange” (Mk 10,35.45).
Og det er virkelig et dåbsbytte, der er noget værd. Den dåbsdød, Jesus går
ind i her, betyder nemlig, at han giver sit liv hen i døden, for at vi kan
få et liv som hans. Dvs, at vi engang skal blive som ham, syndfrie og
retfærdige mennesker, ligesom han var syndfri, da han levede på jorden.

Men, det får også betydning for, hvordan vi skal forstå vores dåb. Når
Jesus lod sig døbe, var det nemlig en dåb til døden, mens vor dåb er en dåb
til livet. Et liv sammen med ham. I det nye testamente, står der nemlig, at
vi i dåben blev korsfæstet med ham, for at leve et helt nyt liv sammen med
ham.
Men det betyder jo også, at dåben er et liv, vi må leve. Det, var også det
epistlen handlede om, hvor apostlen nævnte Noas ark. Det skib som blev Noa
og hans families redning, på samme måde, som vi sidder trygt i læ for vind
og rusk her i kirkeskibet.
At bruge Noas ark som billede på dåben er alligevel lidt mærkelig. For Noa,
hans familie og alle dyrene, der blev reddet, blev jo ikke våde. De
druknede netop ikke som vi drukner og opstår til nyt liv i dåben. De blev
blot reddet gennem vandflodens vande. Men ligesom arken reddede Noas
familie fra den gamle verden ind i en ny verden, sådan gfrelser dåben os
fra den gamle verden ind i Guds evige verden.
Skal Noas ark bruges som billede på frelsen, må vi derfor forstå Jesus som
arken, der frelser os. At Jesus så at sige er den ark, vi kan sidd i - i
beskyttelse mod synden og alle andre fjenders angreb.

Vi er altså i skjul bag Kristus, hvilket betyder, at Gud kun kan se os
gennem Jesus, og dermed er arken et godt billede på, hvad dåben betyder.
For er Jesus arken, er de mennesker, der er i arken frelst pga af Jesus,
som dermed er det rum, vi skal leve i for at leve livet med Gud.

Når vi leger gemme, gælder det altså ikke om, at gemme sig for Gud, men om
at skjule sig i Kristus, altså om, at lade det, han har gjort for os,
gælde, derfor må vi også søge ind i hans skjul ind i arken Jesus, i det
eneste sikre skjul.
At være herinde i Jesus-arken er også et vidunderligt bytte i forhold til
at skulle drukne ude i syndflodens farlige vande. Igen gælder det, at Jesus
byttede med os, at han gik ud i de farlige vande, ud i syndens vande, hvor
han tog synden på sig, hvor han også druknede for vor skyld i dødens vande,
for at dåbens vande skal blive liv for os.
Derfor gælder det om, at komme tilbage til Jesus-arken, hvis vi skulle
komme væk fra den. Og kan altså sige: Gud være lover for sin “Jesus-ark”,
for frelsens ark, for den frelse Jesus gav os del i dåben, for at vi skal
leve i den dåb, som først fuldendes, når vi engang dør med ham og opstår
med ham til evigt liv. Igennem dåben har Gud altså åbnet vejen til himlen,
så at han også engang, når vi dør kan fuldende dåben i døden og derfra åbne
døren ind til sit rige. Ja åbne døren ind til sin dåbsark, Jesus-arken. Og
ud af arken, kalde alle, der har søgt tilflugt hos Jesus i arken. Og fra
denne ark til et nyt og evigt liv sammen med ham og med alle dem, han fik
reddet gennem døden og syndflodens vande.
Amen.