Stikord til 2.s. i fasten 1
 
Hvad er en hund uden sin herre? Ingenting!
Det er Herren, der gør den til det, den er. Hunden 
finder først sin egentlige bestemmelse i at den har 
en Herre.
Vi er ikke anderledes. Vores bestemmelse ligger i at 
vi finder ud af at vi har en Herre og Gud.
 
Så har vi noget at glæde os over hver gang vi kommer 
hjem, til gudstjeneste, når vi er i fællesskab med 
vor næste, for de er også vore Herrer!
 
Så kan vi også genkende Gud.
 
Han holder ikke op med at være Gud selvom vi er døde. 
Deri ligger hele vor glæde: det er vor opstandelses 
håb og livets inderste mening.
 
Gud er Gud selvom vi gør alt for at han ikke skal være 
det. Vi vil have Gud til at være sådan som os.
Den kanaanæiske kvinde lod Gud være Gud, som han er.
Det er tro, at Gud er!
 
Gud er lige glad med hvad vi mener om ham, men han er 
ikke lige glad med os.
 
Men hvordan kunne hun komme igennem til Jesus?
 
Hun skal gennem Jesus for at komme til Gud.
Hun skal give ham ret i at hun er en synder.