Normal mener vi om under, at de er overnaturlige. De
er ikke almindelige. De bryder naturens love. Om Jesu undere
kan vi sige det modsatte. I prædikestykket i dag kan vi høre,
at sygdom er af det onde. Sygdom er unaturligt. Det er når en
ond magt har ødelagt det som skulle være. Når Jesus gør
undere, helbreder, så fører han mennesket tilbage til det
naturlige, til det som skulle have været. 
Men hvorfor var alle så ikke begejstrede, når de så
Jesus helbrede. Hvordan kunne nogle, og endda dem, som
skulle have forstand på, farisæerne, hvordan kunne de anklage
Jesus for at stå i ledtog med djævelen.
Det er helt nutidigt. Jeg hørte fra en præst her i Ha-
derslev, at en skoleklasse havde bedt hende komme og
fortælle om satanister, altså de der dyrker Satan. Der var
nemlig nogle elever i klassen, som kaldte sig selv satanister.
Og det var de andre elever blevet lidt urolige over. Der er
ganske få af den slags i Danmark. Men de vil ikke svare på,
om de har på deres program at ødelægge kirkegårde osv.
Hvordan kunne nogle på Jesu tid sige om ham, at han
var satanist. De må have ment, at han var farlig. Måske var
det fordi man dengang regnede sygdom for en straf fra Gud. I
vore dag bliver syge passet og plejet. I vore dag kan sygdom
give fysiske og psykiske smerter. Men dengang kom desuden,
at de syge var overladt til sig selv og var i en elendig
forfatning. De lamme sad i laser og blev ikke vasket. De var
ækle. De spedalske fik ikke renset deres sår. De blinde så ud
som umennesker. Og de almindelige folk tænkte, at det var
som det skulle være. Det var Guds straf og en lære for alle at
holde Guds bud. Man gav vel lidt penge til tiggerne, og
templet delte ud til de fattige.
Men det er måske ikke et tilfælde, at vi i biblen hører at
blinde og lamme sad uden for tempelporten og tiggede.
Grunden var selvfølgelig, at der kom mange mennesker ind i
templet. Men den virkelig grund var, at de usle mennesker slet
ikke måtte komme ind i templet. Hvis de forsøgte, ville de 
blive standset i porten og sendt ud. For Gud ville ikke have
med urene og halve mennesker at gøre, mente jøderne.
(3 Mos 13,45)Den spedalske, der er angrebet, skal
bære iturevne klæder, hans hår skal hænge løst, han skal
tilhylle sit ansigt og råbe: "Uren, uren!" v46 Så længe han er
angrebet, er han uren. Han skal bo isoleret og opholde sig
uden for lejren 
Jesus hjalp de usle. Det var at vende op og ned på både
religionen og de sociale forhold. Hvem hjælper Gud?
Farisæeren ville uden tøven svare: " Gud hjælper den ret-
færdige og straffer den uretfærdige." Jesus sagde: " Gud
hjælper den uretfærdige." Og nogle gange var det endda så-
dan, at det så ud som om Jesus mente, at Gud straffer de
retfærdige, i hvert fald dem, der mener at de selv har opbygget
deres retfærdighed.
Hvad mere er. Når Jesus helbredte, så var det ikke kun
fordi han havde medlidenhed med det enkelte menneske. Jesus
så hans undere som led i en kamp der var igang og hvor Gud
snart ville sejre og Guds rige bryde frem som morgensolen.
Nu så man de første lysstråler over horisonten. Det var Jesu
undere. Nu var tiden, hvor Guds herlighed skulle åbenbares og
den onde trædes under fode.
I vores prædikestykket siger Jesus også, at djævelens
rige er ved at falde sammen. Vi kan se for os de klip vi har set
i fjernsynet med jordskælv, at det hele ryster fra hinanden og
huse falder over huse. Og så kommer et nyt rige til syne.
Mange jøder på Jesu tid mente, at Gud var fjern og at
Gud kun besøgte mennesker gennem mellemmænd som engle.
Det husker vi fra fødselshistorierne. Det er i drømme, Josef og
vismændene får besked fra Gud. Eller det er ærkeenglen
Gabriel som fortæller Zakarias og Maria hvad der er Guds
vilje og plan. Det er engle, som julenat fortæller hyrderne, det
store som er sket.
Men da Jesus bliver voksen og da han døbes, da lyder
der en stemme fra himlen. Da taler Gud selv, og ånden, Guds
ånd kommer til Jesus, i form af en due. Gud selv er nær. Det
var Jesu provokerende budskab: Gud er helt nær. Og ikke kun
nær ved menneskeheden i al almindelighed. Nej, Gud nær ved
dig og mig. Gud har omsorg for hver enkelt af os. Og Gud er
særlig bekymret for de hjælpeløse.