Stikord til 3. s. i fasten 1

De onde ånders fyrste er der altid. Hver dag 
stiller han dig sine forslag, og hver dag skal 
du tage kampen op med ham.
Der gives ikke noget ingenmandsland. Vi er midt 
i kampen.
Men vi indser det måske ikke, og det er netop 
meningen.
 
Guds finger - rør ved dig i dåben.
Guds rige - rør ved dig i menighedens fællesskab.
 
Satan tilbyder altid de nemme løsninger.
 
Den bedste måde at undgå det onde er at være 
optaget af det gode.
Hiv ukrudtet op, og lad det ikke komme igen! 
Plant skovjordbær! 
Vi må vedkende os at vi aktivt skal gøre noget 
for at holde dæmonien stangen.
 
Dåben er uddrivelse af det onde.
Det virker velsignelsen hver gang den lyder.
 
Forandring fra stum til talende er en bevægelse 
fra udstødthed til fællesskab.
 
Jesus sætter os fri af de dæmoniske lænker uden 
at sætte os i et nyt fangenskab.
 
Djævelen har ikke nogen magt i sig selv, vi er 
forudsætningen for at han har et virkefelt.
 
Der er ikke tale om en besværgelsesformular, 
der holder dæmonen borte, men: salige er de 
som hører Guds ord og bevarer det.
 
Jo, vi uddriver onde ånder hver gang vi velsigner, 
døber, holder nadver, lovpriser, samles i menighedens 
fællesskab osv.
 
Det gamle skal besejres og det nye vinde frem.