3. s. i fasten, 1. tekstrække. Sct. Clemens 10 - 1999
5. Mos. 18,9-15; Ef. 5,6-9; Lukas 11,14-28
Salmer 4 - 858 - 29 / 132 - 698 v4-5 - 574
______________________________________

I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Dette hellige evangelium til den tredje søndag i fasten står skrevet hos
evangelisten Lukas.................

Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var
faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men
nogle af dem sagde: Det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul, at han
uddriver dæmonerne. 
Andre ville sætte ham på prøve og krævede et tegn fra himlen af ham. 
Men da Jesus kendte deres tanker, sagde han til dem: "Ethvert hus i
splid med sig selv lægges øde, og hus falder over hus. Hvis nu også
Satan er kommet i splid med sig selv, hvordan kan hans rige så bestå? I
siger jo, at jeg uddriver dæmonerne ved Beelzebul. Men hvis jeg driver
dæmonerne ud ved Beelzebul, ved hvem uddriver jeres egne folk dem så?
Derfor skal de være jeres dommere. Men hvis det er ved Guds finger, at
jeg driver dæmonerne ud, så er Guds rige jo kommet til jer.
Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være
i fred. Men kommer der en, der er stærkere, og overvinder ham, tager han
straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler
byttet. 
Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig,
spreder.
Når den urene ånd er drevet ud af et menneske, flakker den om i øde egne
og søger hvile, men uden at finde den. Så siger den: Jeg vil vende
tilbage til mit hus, som jeg er drevet ud af. Og når den kommer, finder
den det fejet og prydet. Så går den ud og tager syv andre ånder med,
værre end den selv, og de kommer og flytter ind dér. Og det sidste
bliver værre for det menneske end det første."
Mens han sagde det, var der en kvinde i skaren, der råbte: "Saligt er
det moderliv, som bar dig, og de bryster, du diede!" Men han svarede:
"Javist! Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det.
Amen


Der findes mennesker, der er så provokerende, at vi er nødt til at finde
en forklaring på dem. 

De er provokerende, fordi deres måde at leve på - deres handlinger - de
er så meget anderledes end vores, at de dermed kommer til at stille
spørgsmålstegn ved VORES måde at leve på - 

deri ligger netop provokationen, for det bryder vi os ikke om.

Hvad er det, der får dem til at gøre, som de gør? Hvad er det, der
driver værket? Sådan spørger vi da. Vi mangler en forklaring,- før end
vi kan gøre os færdige med dem.
__________________________

Der kan være tale om mennesker, der provokerer os ved deres ondskab,-
nogen, der begår en forbrydelse, der er så grusom, at vi simpelthen ikke
kan forstå det.

Dér lader vi os provokere,- vi leder efter en forklaring på det, der er
sket. For før end vi har fået en forklaring,- før end vi har fundet en
god grund til det, der skete, da kan vi ikke slippe det,- 

før end vi har fået en forklaring vil det stå som en trussel også mod
os. 

Det er en trussel mod os, at et menneske kan gøre sådan,- 
dels kan vi selv blive ramt af det,- dels viser det en side af et
menneske, som vi bestemt ikke ønsker at finde hos os selv, men som altså
også kan være en del af et menneske.
_____________________________

Men det KAN faktisk også være mennesker, der provokerer os ved deres
godhed - hvad er det da, der får dem til at opgive al magelighed,- alt
det, som vi mennesker også sætter pris på 

- hvad er det, der får dem til at opgive så meget for at hjælpe andre,
f.eks rejse til fjerne lande for at forsøge at afhjælpe nød og
elendighed? 

Vi vil gerne have en forklaring på hvorfor, for en sådan måde at leve
på, den anfægter - eller stiller spørgsmålstegn - ved vores måde at leve
på,- 

er det nu også den rette facon VI lever på, eller handler vi måske 
forkert, og burde gøre anderledes.

Jo, der er sandelig mennesker, som provokerer os,  for det onde men så
sandelig også for det gode. Sætter spørgsmålstegn ved vores måde at leve
på.
_______________________________ 

Jesus var en sådan person,- en, der provokerede ved sin måde at være på,
ved de ting, han foretog sig - ved de mennesker, han ville omgås med.

De, der mødte ham dengang,- de var nødt til at tage stilling til ham,-
for hele hans væsen og alle hans handlinger satte spørgsmålstegn ved den
måde, som de levede på. Og derfor søger de da også efter forklaringer. 

I dag hører vi om en dæmonuddrivelse. Jesus, der driver det onde ud -
eller DEN onde, som det hedder her - i hvert fald helbreder han et stumt
menneske, så det menneske igen kan tale.

Det provokerer de folkeskarer, der er omkring ham til at tage stilling
til ham, og hvad det er, han står for.

Og nogle i folkeskarerne,- de mener kort og godt, at han udriver det
onde med det onde. Han er simpelthen det ondes lakaj, det ondes tjener,-
det er den forklaring, som de forsøger sig med. 

Med den forklaring forsøger de at få hold på ham og gøre sig færdig med
ham, så de ikke længere behøver at tage ham alvorligt.

De forsøger at gøre sig færdig med ham, så det han siger og gør ikke
behøver at få nogen indflydelse på deres liv med hinanden,- deres
handlinger overfor andre mennesker.
___________________________

Men Jesus får dem hurtigt sat til vægs. Det onde KAN slet ikke uddrives
med det onde - sådan siger han. 

Man siger jo ellers, dengang vel lige som nu, at med ondt skal ondt
fordrives - 

og tænker her blandt andet på krig, som intet fornuftigt tænkende
menneske ønsker sig, men som alligevel kan være en nødvendighed - det
kan være nødvendigt at gribe til ondskab for at fordrive noget
ondskabsfuldt.

Men når man griber til den slags midler, da kommer man i splid med sig
selv, fordi man da må kæmpe på ondskabens præmisser og med dens midler.

Så kan man kun fordrive ondskaben for en tid, ikke få den til at
forsvinde - den vender tilbage. Nej, det onde kan kun endegyldigt
fordrives - besejres - med det absolut gode.

Og at Jesus med det gode  besejrer det onde, da han står overfor den
stumme mand, det kan da kun være tegn på eet, nemlig at Gud selv har
været på færde, og at Guds rige derfor er kommet dem nær.

Derfor forholder det sig lige omvendt af, hvad folkeskaren tror. Og de
kan ikke blot gøre sig færdig med Jesus på denne måde,- de er nødt til
at tage ham alvorligt.

De er nødt til at tænke over godt og ondt,- hvad er hvad, og hvilken
side er de selv på.
______________________________

Jesus virkede provokerende på mennesker dengang,- og han virker også
provokerende på os i dag, og af nøjagtig samme grund. 

Han virker provokerende ved sin stædige fastholden af, at der er noget,
der er ondt og er der er noget, der er godt - 

og ved sin insisteren på, at vi er nødt til at tage stilling til hvad
der er hvad - hvad vi tror på,- hvad vi gør,- hvad det er, der er det
bestemmende og afgørende for os.
__________________________

Her bruger teksten - evangelieteksten til i dag - faktisk et meget
interessant og godt billede, nemlig mennesket som et hus, som en bolig.
Vi er som en bolig, og der er altid noget, der tager bolig i os.

Det, der bor i os,- det er dét, vi tror på,- det vi går ud fra som vores
udgangspunkt.

Det er vist meget almindeligt i nutiden at mene, at der er slet ikke
noget,- man forestiller sig, at der er tomt i den bolig, som vi har
indeni. Eller måske rettere sagt, der er kun os selv.

Men vi er reelt altid fyldt af det, som vi tror på - for det er hvad tro
betyder - tro betyder det vi sætter vores lid til, det vi lever på,- det
vi har tillid til skal bære vores liv igennem til enden.

Det kan være Gud, men det kan også være alt muligt andet. Hvad som
helst, vi har tillid til skal bære os igennem fra fødsel til død, det er
faktisk vores gud. 

Det kan være penge for at blive i den praktiske ende,- eller forskellige
former for mystisk religiøsitet.

Men der bor altid et eller andet i den bolig, som vi er. Og vel tror vi
ikke på "Den onde" - Djævelen - som der tales om i teksten til i dag,-
udviklingen er løbet fra denne tro - 

men det gør det måske bare mere nærliggende, at DET onde kan tage bolig
i os, fordi vi helt har afskrevet det og ikke er opmærksom på det - 

det onde kan tage bolig i os,- som oftest nok ikke i noget iøjnefaldende
ondt. Men i at det vigtigste for os bliver at sørge for os selv - og vi
dermed kommer til at omfatte andre mennesker med ligegyldighed.

Men den pænhed, som trives på de andres bekostning,- det er reelt ikke
en pænhed,- det er en ondskab.
_______________________

Med teksten i dag holdes vi - som i hele fastetiden i øvrigt - fast på,
at der er noget, som er godt og noget som er ondt. 

Kunsten bliver da, som jeg engang har hørt det udtrykt: at holde det
onde væk ved at være optaget af det gode.

Det er i virkeligheden et meget fint udtryk. For selvfølgelig menes der
at være optaget af at gøre det gode, - være optaget af at handle godt.

Men ordet optaget har jo også en anden betydning,- nemlig at pladsen er
optaget, der er ikke plads til andet. Og begge betydninger skal med her
- være optaget af det gode, det betyder begge dele. 
___________________________

Jesus virker provokerende,- hans tale om godt og ondt, hans fastholden
af, at der ikke er noget, der er ligegyldigt. Jo, det er sandelig
provokerende tale.

Vel især fordi vi ved, hvor umuligt det er at leve uden at "få beskidte
fingre", som man kan udtrykke det.

For vi kan jo ikke besejre det onde hverken i os eller omkring os. Der
er kun een, der endegyldigt kan besejre det onde, - nemlig ham, som vi
har hørt om i dag, og som vi hører om alle søndage. 

Vi andre kan ikke besejre det onde - men vi må simpelthen være optaget
af det gode - og optaget af DEN gode, så vi kan holde ondskaben væk - 

hvad enten den ondskab så giver sig udtryk i handling eller i
ligegyldighed overfor vores medmennesker.

Og så må vi være glade for, at vi døbt til at høre til hos den GODE. For
som døbte er vi døbt til en tro på, at vi hører til hos Gud, og at han
kæmper med  - utrætteligt. 

Og at de beskidte fingre, som vi måtte få gennem livet, dem er han i
stand til at vaske rene.

Amen.