Prædiken til 1. søndag efter påske Johannes 20,19-31
694/402/697,4-5/388/487/432/489
26/308/487/489
----------------------------------------------------------------------------------
Ja, sandheds ånd for vis os på
at også vi er af Gud faders små.
amen

Dette Hellige evangelium skriver evangelisten Johannes…….
evangeliet til 1. søndag efter påske skriver evangelisten
Johannes i det 20. kapitel vers 19-31…


Gud er (som) en gråspurv. Sådan svarede en 8 års pige engang,
da jeg spurgte en flok børn, der kom i en kirke i Århus, hvad de
tænkte om Gud. Jeg skal indrømme, at jeg ikke helt forstod
hendes tankegang. "Gud er en gammel mand, der sidder oppe i
himlen på en sky, " det svar ville jeg lettere kunne forstå. For det
er vel nogenlunde sådan de fleste børn og sikkert også mange
voksne forestiller sig Gud: En gammel mand med langt skæg, der
sidder på en sky og holder øje med sin verden.
Men en gråspurv - hvor fik pigen den ide fra ? Ja, der var ikke så
meget at gøre end at spørge, og det gjorde jeg så. Og på mit
undrende spørgsmål, så pigen lige så undrende ud - hvor dum
kan en voksen være ? Se, pegede pigen, lige meget hvor man
kigger hen, så kan du få øje på en gråspurv. Sådan er det også
med Gud, lige meget hvor, så er Gud der.
Og så måtte jeg jo indrømme, at jeg havde været dum - at bruge
billedet af gråspurven til at fortælle, at Gud er overalt, det er
præcist så skarpsindigt som kun en barnetanke, kan være.
Vi gør os vore forestillinger om Gud. For pigen i Århus var  det
forestillingen om at Gud er overalt, der fik hende til at
sammenligne Gud med gråspurven, for andre er det
barndommens billede af den gamle mand i skyen vi bærer med.
Andre forestiller sig Gud som en stor bogholder, der sidder med
lange kolonner af gode og onde gerninger, og man ser for sig, at
Gud vejer det gode mod det onde i håb om at vægtskålen falder
ned til den rigtige side, sådan at man ikke bliver sendt ud i
mørket. Noget for noget guden - kunne man også kalde den
forestilling om Gud, fordi den tanke om Gud for os til at mene, at
Gud straffer os, hvis vi ikke er gode nok - og når der sker os
noget ondt, så er det fordi Gud vil opdrage på os, straffe os eller
true os til at blive bedre.
Disse tanker om noget for noget - tanker om at når vi  bare gør
det gode,- når vi bare overholder vores del af aftalen med Gud,
så beskytter Gud også os, så det ikke går helt galt - disse
forestillinger har rod langt tilbage i tiden, så langt som mennesker
har gjort sig forestillinger om Gud.
Det var også denne tankegang - om noget for noget - der
prægede den tid Jesus levede i. Datidens præster og ledere -
fariæserne og de skriftkloge - havde udtænkt mange og
indviklende systemer til at regne ud om mennesker nu også
levede op til deres del af aftalen med Gud. Om de overholdt
helligdagen, om de gav nok til de fattige, om de levede efter
Guds love og bud.
Midt i alle disse forestillinger om Gud som den store bogholder,
som den man skulle holde sin aftale, sin pagt med, kom Jesus fra
Nazareth og sagde noget andet. Og Han nøjedes ikke med at
sige det, Jesus viste mennesker, at Gud er anderledes end de
forestillinger vi kan gøre os om ham. Gud er ikke den, der vender
os ryggen, den, der  truer os eller den, der straffer os, hvis vi ikke
er gode nok. Gud er den, der elsker os uanset hvad.
Det var det Jesus viste, når han spiste sammen med toldere og
syndere - sammen med mennesker, der på ingen måde havde
overholdt nogen som helst aftale med Gud - de havde snydt og
svindlet og bedraget - og alligevel ville Jesus være sammen med
det. Det var også det Jesus viste, når han tog børnene til sig og
stillede dem ind i midten, og sagde til alle de voksne: "Børnene
her er de største i mit rige." De børn som de voksne ikke regnede
for andet end ufærdige voksne, som små mennesker, der endnu
ikke var værd at regne med. Om dem sagde Jesus: De er de
største. Og det gjorde han for at vise, at Gud elsker os sådan
som vi er - vi skal ikke først gøre os fortjent til Guds kærlighed
ved at være så og så gode, flinke, rare og kloge. 
For de mennesker, der mødte Jesus og fulgte med ham rundt i
Palæstina, var det en fantastisk oplevelse, at se og høre, hvad
han fortalte om Gud. Og når de var sammen med ham var de ikke
i tvivl om, at Han var Guds søn. Kun Guds Søn kan fortælle og
vise, sandheden om Gud. Det var de overbeviste om - også
disciplen Thomas.
Men så var det blevet langfredag. Jesus var blevet taget til fange,
han var blevet forhørt, hånet og pisket, og til sidst var han blevet
henrettet på et kors. Han var død. Det var ikke til at fatte. Thomas
og de andre havde regnet med at det var sandt, det han havde
sagt og gjort. De havde troet, at de havde set Gud, når de så
Jesus, og nu var han død. Kunne Gud være død ?
Thomas vidste ikke, hvad han skulle tro, og derfor troede han
heller ikke på, at de andre havde set Jesus levende igen. Det
måtte have været et spøgelse. Eller en anden. Guds søn kunne
det i hvert fald ikke være - for han var død - Han havde nok slet
ikke været Guds søn.
Og så står Jesus der pludselig - foran Thomas, og Jesus går hen
til Thomas, tager hans hånd og siger: "Her, Thomas, kom med
din finger, og mærk hullerne i mine hænder, og kom med din
hånd, og mærk min side, og tro." Og Thomas ser, hører og
mærker, at Jesus er den samme. Det Jesus havde før langfredag,
det Jesus havde fortalt om Gud før langfredag - det var sandt.
Gud er den, der elsker mennesker betingelsesløst. Ja, så
betingelsesløst at ikke engang trusler om tortur og død kunne
holde hans kærlighed tilbage. Selv i døden gik han, fordi Han
elsker mennesker så højt, at han ville give alt - selv sit liv for at
være hos os. 
Da Thomas ser den opstandne Jesus, og  mærker sårene efter
korsfæstelsen, da tror han, at det er sandt. Da tror Thomas, at det
billede af Gud, som Jesus fra Nazareth havde givet ham og alle
de andre, at det billede er sandt. At Gud er som Jesus Kristus har
vist os. 
Når vi gør os vore forestillinger om Gud - så må vi altid tænke
Jesus fra Nazareth med.
Det forhindringer os ikke i at gøre vore egne forestillinger, sådan
som pigen og gråspurven gjorde, og sådan som vi vel alle gør det
ind i mellem. Men når vi tænker på Gud, så må vi tænke Jesus
med. Han er Guds billede. Han har vist os, hvordan Gud er. Han
har vist os, at Gud går med os hele vejen gennem vort liv, både
der hvor livet er lyst og lykkeligt men også der, hvor livet er mørkt
og tungt. Alle vore dage er Gud hos os, det  er det  Jesu liv
fortæller os.
amen
lov og tak og evig ære være dig vor Gud, far søn og helligånd, du
som var er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første
begyndelse nu og i al evighed.
amen

Vi beder dig vor Gud og far, om alt, hvad vi af hjertet håber på,
om alt, hvad vi behøver fra dag til dag, om brødet på bordet og et
godt helbred, om en tryg vej og et beboeligt hjem for hvert eneste
menneske.

Vi beder om tilgivelse og tillid fra vore medmennesker, om
kærlighed fra dem vi har kær, om en lykkelig fremtid for vore
børn, om fred på jorden.

Vi  beder for alle, der savner det nødvendigste,
om retfærdighed til alle forurettede og mishandlede,
om nye livsmuligheder til dem hvis liv synes mislykket.
Vi  beder for den syge, den ensomme, den sørgende og den
fortvivlede, send du os med trøst og opmuntring til de mennesker,
der særligt har brug for omsorg og kærlighed.

Vi beder for vort land, for alle der lever deres daglige liv i
Danmark, hvad enten de er født her eller de  er kommet hertil i
håb om en bedre og mere tryg tilværelse. Vi beder for vore
naboer og venner, vores famille og alle vi holder af og er
forbundet med. Om fornuft og god vilje til dem, der regerer
verden. Giv dem øje for de svageste, så deres arbejde bliver til
beskyttelse af og tjeneste for dem, der ikke  magter at tale deres
egen sag.

Vi beder for dronningen og hele det kongelige hus, hold din
beskærmende hånd over dem og os alle.

Vi beder dig for din kirke her hos os og ud over hele jorden,
velsign den og forny den ved din helligånd, så vi i den må høre
dit befriende ord til trøst og til glæde.
Vær os nær når vi skal dø. Tænd dit lys for os, når vort liv er
indhyllet i mørke. Forbarm dig over os, og skænk os en glædelig
opstandelse til det evige liv. Det beder vi om i Jesu navn.
amen