Prædiken til 2. s. e. påske 1

6 gange siger Jesus: Jeg er!

Samme formel som da Gud åbenbarede 
sig på Sinai.

Gud er!
Sådan er det bare, og så er det op 
til os at tro det eller ej.

Det er Gud selv, der er den gode hyrde.

Spørgsmålet er ikke hvordan en god hyrde 
er, men snarere hvorfor det er godt at 
hyrden sætter sit liv til for fårene. 
Nu er vi jo prisgivet ulven! 
Men kærligheden er nødt til at give sit 
ultimative udtryk. Den totale opofrelse 
for den elskede. Her og nu, for at vi kan 
vide, at det også gælder i fremtiden.

Et får kan ikke være hyrde for et får! 
Et menneske kan ikke være hyrde og vejleder 
for et menneske! Vi bør aflægge hyrdebetegnelsen 
om os præster.
Vi er kun vejvisere, men alt for ofte 
bliver vi dem mennesker følger i stedet 
for at følge Jesus.
Det fører til menneskeforgudelse og 
menneskefornedrelse.

Kun Jesus sætter sit liv til for os, 
ingen menneskehyrde vil nogen sinde gøre det! 
For vi elsker kun os selv!

Lad os følge den gode hyrde, Jesus Kristus.