Stikord til Store Bededag 1
 
I gamle dage var denne dagen hvor man gik ud og 
velsignede de nytilsåede marker.
 
Vi er også nytilsåede. det blev vi i påsken.
 
Det er igen en fredag. Sidste gang vi havde en hellig 
fredag, var det langfredag. Også denne dag tales om synd,
og atter en gang bliver det sagt til os at vore synder er 
os forladt.
 
Jesus Kristus bar dem på korset.
 
Denne er dagen hvor du vender dig til Gud i bøn og bod og 
atter beder ham tage dine synder på sig i Hans kærlighed.
 
At omvende sig: at lade hele sit liv vende mod Gud for at 
modtage det fra Ham igen.
 
Der er sandelig meget der så ville blive anderledes.
 
Religion er menneskets adelsmærke, men også dets dybe 
fornedrelse, for her finder vi den højere mening med 
tilværelsen, og misbruger den til at slå hinanden i hovedet med.
 
At sige at vi er omvendte og bekende vor tro, fritager 
os ikke fra dom.
 
Vi som er stene skal vækkes til live, det er hvad Gud 
ønsker sig.
 
Omvendelse er at have med Gud at gøre frem for alt andet.
 
Forkynde og gøre gode gerninger.
Det er ikke nok med den ene af disse.
 
Johannes Døberen peger på den eneste vej til Herren, 
nemlig omvendelse.
 
Øksen ligger allerede ved træets fod; altså er omvendelsens 
frugt er en daglig kamp.
 
Skylden er ikke til at bære, ellers ville vi jo ikke 
give andre den. Derfor skal den væk.
Vi kan i evangeliet høre det glade budskab at Jesus 
vil bære den for os.
 
Johannes Døberen er sendt for at få os til at standse 
op og spørge: Hvad er sandt og hvad falskt? Hvad er godt 
og hvad er ondt?
 
Bededag er også bodsdag.