Hvad er grunden til at de indbudte ikke vil med til
festen? De har nok i deres hverdag, i deres arbejde og i
deres familieliv. Det regner de for vigtigst. De har ikke
tid til fest. Arbejdet på marken giver jo det daglige
brød. Okserne letter arbejdet, så marken kan give et
større overskud og sikre fremtiden.  Og hustruen gør også
fremtiden bedre, så man ikke er ensom, men man har en som
man kan dele sine glæder og sorger med, ja, sammen kan
ægteparret sikre slægtens beståen.
     Alle de indbudte tænker på at sikre deres hverdag og
deres fremtid. Det er en luksus at gå til fest. Det er
forstyrrende. Og måske føler de også, at de skal opgive
det de synes er vigtigst, det som er livet for dem.
     Det sidste bliver klart, når man ser på en
bestemmelse i moseloven. Det er i 5. mosebog. Der står, at
når en mand har taget sig en hustru, skal han ikke drage
med i krig. Han skal have frihed til at blive hjemme et år
og glæde sig sammen med sin hustru. Han er altså fritaget
for krigstjeneste.  Han skal ikke ofre sit liv, men må
blive hjemme hos sin kone. Det har han frihed til.
     Når de indbudte i Jesu lignelse ikke vil til fest, er
det fordi de ikke vil ofre det, som er vigtigst i deres
liv. De føler indbydelsen som om den vil tage deres frihed
fra dem. De vil helst blive hjemme hos deres eget.
     Det fortæller både noget om os og noget om Gud. Om os
fortæller det, at der så mange ting vi tillægger afgørende
betydning for vores liv. Når vi intet ejer, så sparer vi,
så vi får råd til at købe et hus eller en bil eller hvad
vi nu har lyst til.  Og vi tror virkelig, at livet bliver
bedre bare vi når vores mål. Og lige når vi har købt huset
eller den nye bil, så føler vi os meget rige. Men inderst
inde mærker vi nok en lille tvivl, om det nu også var det
hele værd. Om det var livet om at gøre.
     Eller når vi er alene, så tænker vi kun på at finde
en, som vi kan dele vores liv med. Og det er også den
store lykke. Men det er ikke en lykke som man kan leve på.
Et ægtepar kan ikke leve kun på den kærlighed de har til
hinanden. Så vil kærligheden visne, hvis man tillægger den
så stor betydning, at den skal være det eneste som fylder
ægteparrets liv.  Vi ødelægger ægteskabet, hvis vi regner
det så højt, at det skal frelse vores liv.
     Jesu lignelse fortæller om os, at vi regner det vi
ejer for højt. Og vi regner også forholdet til vores
nærmeste for højt. Jeg hørte i fjernsynet en forsker, som
talte om børnefamilierne. Han mente, at de økonomisk og
tidsmæssigt er meget presset.  Men så sagde han også, at
familierne følelsesmæssigt er under et stort pres.  Fordi
man forventer sig for meget af familien. Man forventer at
få en stor nærhed og tryghed og sikkerhed i sin familie.
Men det er et for stort et krav. Når man stiller så store
krav til sine nærmeste, så kan det ikke andet end give
skuffelser. Et ægtepar, som kun lever for hinanden, vil
have svært ved at klare de dage hvor den ene af dem er i
dårligt humør, de vil jo føle det som om hele deres liv er
ved at bryde sammen. Netop fordi de lægger for meget i
deres forhold.  I Jesu lignelse hører vi, at vi ikke skal
søge vores livs frelse i vores familieliv.  Det er at
stille det for højt.
     Og Jesu lignelse fortæller om Gud, at Gud
selvfølgelig har givet os marken og verden for at vi skal
bruge den og dyrke den. Gud har givet os dyrene og vores
forstand for at vi skal gøre vores arbejde lettere. Og Gud
har givet os til hinanden for at vi skal være sammen og
dele hinandens glæder og sorger.
     Men der er noget mere og noget vigtigere, som Gud vil
give os. Han vil ikke kun give os en sikker hverdag, som
varer nogle år, mens vi lever her på jorden. Gud vil gøre
vores liv til en fest, som varer evigt.
     For at få den fest skal vi intet gøre. Manden, som
sender indbydelser ud i Jesu lignelse, siger jo: Kom, for
nu er alt rede.  Han har sørget for alt det, som skal til
for at vi kan feste.  Det står parat. Vi kan bare sætte os
til bords.  Men det er svært for os: intet at gøre. Og det
gælder såmænd både for dem som er rige og dem, som er
fattige. De rige har travlt med alt det de selv gør: at se
til deres marker eller okser.  De fattige skal også nødes.
Og mon det ikke er fordi de også tænker, at de egentlig
skulle have gjort sig værdige til festen.  De har svært
ved at tage imod en indbydelse, som de intet selv har
gjort noget for. Derfor skal de nødes.  De har alle både
rige og fattige samme tankegang, at livet afhænger af det
vi selv gør. Hvis livet lykkes, så er det fordi vi har
gjort det rigtige: passet vores marker og de ting vi ejer
og fundet os mennesker at være sammen med.  Hvis livet
mislykkes, så er det fordi vi har gjort noget forkert,
levet dårligt, så vi bliver syge og alene.
     Men Jesus siger med sin lignelse, at det vigtigste i
livet, alt det festlige og smukke, det skal vi intet selv
gøre noget for. Det får vi foræret. Det bliver stillet
lige foran os. Gud giver os det for intet. Den eneste
betingelse er at vi opgiver vores egen tankegang, at det
vigtigste er det vi selv gør. Den eneste betingelse er, at
vi opgiver sikkerheden i vores eget.
     De indbudte ville selv arbejde for føden ved at dyrke
deres marker. De ville selv skabe deres liv ved at gifte
sig med en, de kunne glæde sig sammen med. De følte det
usikkert sådan at få det hele foræret ved en fest, hvor
alt blev stillet lige foran dem. Det er at lægge sit liv i
Guds hånd, når man forventer sig alt skænket fra Gud.
     Paulus skriver et sted i sit første brev til
korintierne: de, der har hustru, skal være som om de ingen
havde. De, der græder, som om de ikke græd, og der, der
glæder sig, som om de ikke glædede sig, og de, der køber,
som om de ikke ejede, og de, der benytter denne verden,
som om de ikke udnyttede den.  For det første betyder det,
at vi gerne må gifte os, og græde og glæde os og købe og
benytte denne verdens ting. Men vi skal ikke regne det for
det vigtigste i livet. Det er ikke alt dét som giver vores
liv værdi. Det er kun biting. For Gud vil give os det, som
kan fylde vores liv helt: sit rige, sin fest, sin frelse.
Det skal vi lægge vores liv an på.
     Jesus siger det sådant et sted: søg først Guds rige
og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i
tilgift.
     Med sin lignelse vil Jesus give os en uafhængighed af
denne verdens ting, så vores skæbne ikke er bundet til
dem.  For det mærkelige er at når vi regner denne verdens
ting for højt, så visner livet for os.  Når vi regner
vores ejendom eller sundhed eller lykke for alt, så kan vi
være sikre på at vi mister det hele.  Vores liv bliver i
det lange løb tomt, hvis vi kun går op i tal og ejendom og
penge. Hvis vores tanker kun drejer sig om tal, så bliver
vores tanker fattige og suger glæden ud af livet. Det er
også de færreste mennesker, som er sunde og lykkelige hele
livet igennem, så hvis man lægger hele sit liv deri, så
har man ingen modstandskraft til at komme igennem sygdom
og sorger.  Men når vi lægger vores liv i Guds hånd og
forventer, at Gud vil skænke os alt det, som kan fylde
vores liv og fylde det for evigt med glæde og fest, så er
der intet, som kan ødelægge vores liv. Så har vi en
modstandskraft, som intet kan slå ud. Så ved vi, at Gud
vil gøre alt for at frelse os.
     I prædikerens bog i Det gamle Testamente står der:
Gud har skabt menneskene, som de bør være. Men de har så
mange sære ting for. Og ud fra Jesu lignelse i dag kan vi
fortsætte, at alle de sære ting vi har for, de tager alt
for meget af vores tid, så vi ikke har tid til Gud vores
skaber og frelser, som jo kun vil gøre livet godt for os.
     Med sin lignelse i dag vil Jesus ændre vores forhold
til tingene og til hinanden. Han viser at alt det vi ejer
og gør kun er biting. Vi er også selv kun bipersoner. Vi
skal ikke gøre hverken os selv eller andre til
hovedpersoner. Det er der kun en, som er, nemlig Gud, som
indbyder os til fest. Det skal gøre os mere afslappede
både over for os selv og over for andre. Vi skal ikke
tillægge alle de sære ting vi har for så stor betydning,
at vores skæbne er bundet til dem. Og hvis andre ikke er
lige som vi vil have de skal være, så skal vi ikke gå for
højt op i det.  Det skal ikke fylde vores liv. Det er kun
Gud, som kan det. Og Gud vil fylde vores liv med fest, ja
fylde det med en fest, som varer evigt.
     Med sin lignelse vil Jesus nøde os, så vi ikke kan
sige nej til Guds glæde.