Bidrag fra det digitale konvent:
--------------------------------
Med afsæt i Peters måben, kom der  dette ud deraf.

Med venlig sommerhilsen

Sven

http://www.htsogn.dk


Prædiken til 5. s. e. trin. 1999

Jeg holder så uendelig meget af Storm P.'s vagabond, ham, der ved den
fine frues dør bliver mødt med den forargedes fordomsfuldhed, da fruen
siger: DRIKKER DE? Vagabonden svarer: Er DET EN FORESPØRGSEL ELLER ET
TILUD?

    Den sondring er ikke kun en sproglig geni-streg, den er så
fundamental for alt menneskeligt, at den ikke bør være fremmed for nogen
af os. Vi lever i en verden af tilbud, vi får den ene tilbudsavis efter
den anden ind ad døren, vi vælter os i dagens tilbud, ugens tilbud samt
månedens ditto. Der er simpelthen ingen grænser for hvad der bydes på
til den, der har penge at acceptere tilbudene for. Tilbudene har en
pris, det ligger naturligvis i sagens natur at den pris er en favørpris,
men prisen skal betales. Altså er tilbudet ikke rent,
forespørgselselementet er tilstede. Har du penge så kan  få - har du
ingen så må du gå. Den fine frue fremsatte ikke et godt tilbud til en
evigt tørstende sjæl, hendes DRIKKER  DE? er en forarget moraliserende
konstatering i forespørgselens form. Humorforladt og kedsommelig, når vi
forholder os til det som til noget vi skal gøre os fortjente til.
Vagabonden besad en humoristisk distance til forargelsen, som vi bør
tage ved lære af. Den humoristiske distance, den er nemlig sand
evangelisk d.v.s. den sprænger et stykke fastlåst virkelighed.
Fiskeskipperen Peter som er hovedperson i dagens fortælling var ligesom
os andre låst fast i hvad man kan og hvad man ikke kan. Han var en
erfaren mand udi fiskeriet, han vidste alt om strøm- og vindforhold, og
derfor vidste han også, at det var galmandsværk, ihvertfald  var det
rent tidsspilde at tage ud  for at fiske nu. Hans FORVENTNING til
resultatet var lig nul. Hvad var det så der skete - på trods af al
erfaring, i modstrid med al   forventning blev nettene fyldte til
bristepunktet. Lad  os for god ordens skyld skynde os at præcisere, at
det  er bedøvende ligegyldigt om denne beretning er bogstavelig sand -
eller om det kun er en god historie. Den, der vil hævde dens
bogstavelige sandhed som kriterium for budskabets troværdighed begår
åndeligt selvmord, fordi han nærmer sig sagen så at sige på
forespørgselsplanet. Beretningen er et tilbud - også til os - om at
fatte at livet IKKE er låst fast, at det ALTID er større end vi gør det
til. Det er det fordi GUD ER.

Hvad er Gud så? Gud er TILBUD! aldrig forespørgsel!| Der er en klog
mand, der har sagt, at Gud er magten til at være til i alt hvad der er
til. Det er vigtigt! Om Gud er han-, hun-, eller intetkøn - det er ikke
vigtigt, det er nærmest ligegyldigt. Men at Gud er magten til at være
til i alt hvad der ER til; det er skelsættende. Det var det Peter mødte,
og det var det, der fik ham til at fremstønne sit: Gå bort fra mig
Herre, thi jeg er en syndig mand. Det udsagn er udtryk for Peters
erkendelse af, at han har gjort livet for småtskåret, for firkantet, for
fingernemt. Man kan ikke være til i det smatskårne og firkantede, der er
Gud ikke. Når han er magten til at være til, så er det klart, at han
ikke kan være der  hvor man ikke KAN være til. Der lukkes han ude. Gud
er |tilbud, han byder sig til for os med tilbudet om, at gøre vores liv
til RIGTIGT LIV. Hvor Gud er bliver der åndeligt talt højt til loftet,
for der skabes der forventning og glæde.

På dén evangeliske baggrund volder det mig og mange andre med mig -
store vanskeligheder at forstå de såkaldt 'kristne' Det synes som om, at
hvor de florerer, der er det i åndeligt talt lavloftede stuer. Med
fikserede meninger og faste fordomme om både dette og hint indskrænker
de virkeligheden, hvor Gud gør det det stik modsatte. Mig forekommer det
derfor, at ordet 'kristen' er så belastet af forkert brug, at det
fortjener en lang hvilepause, indtil det atter kan komme til ære og
værdighed som fællesbetegnelse for alle os der er døbt med den kristne
dåb og derved har taget imod tilbudet. Det tilbud er ikke et
eengangstilbud, det er et STADIGHEDSTILBUD, vi lever i det, vores liv
bliver til LIV når vi husker, at det hele tiden byder sig til.

Peter forventede sig ikke noget af sin fisketur, Tværtimod - så var han
overordentlig skeptisk. Havde det ikke været for, at Vorherre bød sig
til, så havde Peter hellere været den oplevelse foruden. Nu fik han den,
og lærte deraf, at livet rummer andet og mere end den forventning som
erfaringen kan give os. Nu har vi jongleret lidt med de på een gang
intetsigende og betydningsladede begreber som LIV, RIGTIGT LIV,
VIRKELIGHED, TILVÆRELSE. På een måde er de intetsigende begreber, fordi
vi bruger dem i flæng uden egentligt at forholde os til deres dybere
betydning.

Lad os focusere på ordet TIL-VÆRELSE: Almindeligvis bruger vi ordet med
et tillægsord foran, når vi taler om, at have en behagelig eller en
trist tilvæselse. Når vi bruger ordet på den måde, så  kvalificerer vi
ordet, vi relativerer det. Det er sådan set en misforståelse, vi HAR en
tilværelse, vi ER til. AT VÆRE TIL er mere end  at spise, drikke, sove,
elske, arbejde, gå ledig eller hvad det nu er der fylder vores tid. At
være til, er være besjælet, det er at rumme en dimension, der går ud
over tiden. Det er den dimension, der kvalificerer tilværelsen. Det vi
før kaldte magten til at være til i alt i alt hvad der er til - kort
sagt GUD. Uden GIJD er der ingen TILVÆRELSE.

Lyder dette her ikke som lidt for store ord på en varm julisøndag. Det
er det ikke! Jamen siger een måske, de der ikke kender Gud, de der har
taget afstand fra kristendommen - måske endda på grund af de kristne,
har de så ingen tilværelse?  Jo - selvfølgelig har de da det! Når Gud er
magten til at være til i alt hvad der er til - så er Gud naturligvis
også til stede der hvor hans navn ikke er kendt. Det kan formentlig
endda være en fordel i vore dage, at selve gudsforestillingen kan findes
renset for alt det dogmatiske arvegods og tankespind som svundne tiders
verdensbilleder  har fundet nødvendige.

Evangeliet er et ord til LIV, der skaber forventning og dermed
TIL-VÆRELSE. Det er et ord, der overvinder døden, sætter den på plads på
samme sted som forepørgselsmentaliteten. De er nemlig beslægtede
fænomener. Evangeliet har tilbudskarakter. Derfor gør det livet stort.
Det er et godt tilbud. Det er hverken dagens, ugens eller månedens
tilbud - det er selve livets tilbud - ja det er tilbudet om liv
overhovedet!

Selvfølgelig kan vi da overhøre og overdøve det tilbud. Vi kan lade det
ryge lige lukt i papirkurven sammen med den øvrige syndflod af
tilbudsaviser der spærrer entreen. Men - tøv lidt - inden vi gør det,
gør vi vel i at huske på, at dette tilbud er rent, det er gratis, der
skal ikke leveres nogen modydelse overhovedet. Hertil må der ud fra den
præstations-orienterede tankegang, der er vores - lyde en protest: Hvis
det er helt gratis, hvordan skønner vi så på det?  Skal vi mennesker
ikke have - enten en åndelig gulerod - eller også pisken over nakken?
Går det an, at kaste tingene i grams på den måde? JA vel går det så an!
Sådan har Vorherre villet det. Skam få den, der tænker ilde derom. For
han er en synder så det basker, han vil nemlig reducere virkeligheden,
formindske den, sætte den i båse. Sådan kan den gudsskabte virkelighed
aldrig komme til at se ud.

Evangeliet er tilbud - aldrig forespørgsel, som forespørgsel skal det
stå til regnskab, vise hvad det dur til, målt med et eller andet
kriterium, som nogen i stor visdom har hittet på. Det er velkendt, at
også kristendommen kender udtrykket: “med regnskabsdagen for øje.” Lad
det derfor med det samme være fastslået, at om vi  siger ja til at leve
livet som det tilbud, det er, så har vi aldeles ingenting at frygte.
Regnskabet går gudskelov aldrig op, det kan ikke stemmes af på kroner og
ører når det er Vorherre der er på spil. I hans store regnskabsbog, der
får vi lov til at yde efter evne, men at nyde efter behov. Og det er
vistnok ikke så galt.

       AMEN!!