Gud kysser alt det skabte  





    1. Gud kysser alt det skabte

i pinsesolens glans,

og skønt vi var fortabte,

han byder op til dans.

Det er en nådegave -

forstanden fatter ej, 

at Gud vil med os have

og ta'r os alle til sig. 

    2. Den Helligånd han sender

i Jesu Kristi navn,

for død til liv han vender

og breder ud sin favn.

Den er en himmelkåbe

så blå som dåbens vand

og giver os at håbe

forenet Gud og mand.  

    3. Som Ånden vifter sagte

om ung og gammel kind,

Guds ordet som det sagte

velsigner tunge sind.

Som moders milde tale

i barnet lægges ned,

en tro i mørke dvale

opstår i kærlighed.  

    4. Gud, giv os alle tale

om håb og kærlighed

fra høje himmelsale,

du bringer til os ned.

Lad glansen fra din himmel

som pinsesol nå ud

den hele folkevrimmel,

at der er bud fra Gud.

 

Susanne Fabritius de Tengnagel 1991

Skrevet til mel.: "Nu lyser løv i lunde", Carl Nielsen 1921.

Kan også synges som: "Nu blomstertiden kommer", Tysk folkevisemelodi 1535.

 

Susanne Fabritius de Tengnagel

Sognepræst ved Køge Sct. Nicolai Kirke

Søndre Allé 10, 4600 Køge

Email: susanne.fabritius@koege.mail.telia.com

www.folkekirken.dk/stifter/roskilde/koege/Koege/index.htm

www.hjemmesider.eon.dk/Susanne-praest