Hvis du har kommentarer så skriv hertil |
Gud kysser alt det skabte 1. Gud kysser alt det skabte i pinsesolens glans, og skønt vi var fortabte, han byder op til dans. Det er en nådegave - forstanden fatter ej, at Gud vil med os have og ta'r os alle til sig. 2. Den Helligånd han sender i Jesu Kristi navn, for død til liv han vender og breder ud sin favn. Den er en himmelkåbe så blå som dåbens vand og giver os at håbe forenet Gud og mand. 3. Som Ånden vifter sagte om ung og gammel kind, Guds ordet som det sagte velsigner tunge sind. Som moders milde tale i barnet lægges ned, en tro i mørke dvale opstår i kærlighed. 4. Gud, giv os alle tale om håb og kærlighed fra høje himmelsale, du bringer til os ned. Lad glansen fra din himmel som pinsesol nå ud den hele folkevrimmel, at der er bud fra Gud. Susanne Fabritius de Tengnagel 1991 Skrevet til mel.: "Nu lyser løv i lunde", Carl Nielsen 1921. Kan også synges som: "Nu blomstertiden kommer", Tysk folkevisemelodi 1535. Susanne Fabritius de Tengnagel Sognepræst ved Køge Sct. Nicolai Kirke Søndre Allé 10, 4600 Køge Email: susanne.fabritius@koege.mail.telia.com www.folkekirken.dk/stifter/roskilde/koege/Koege/index.htm www.hjemmesider.eon.dk/Susanne-praest |