Hvis du har
kommentarer
så skriv hertil







Dit hjerte banker

  1. Dit hjerte banker for mig,
jeg hører det gennem dit ord.
Du kender min tanke, selv før den er tænkt,
så derfor tror jeg, jeg tror.

  2. Dit øre lytter til mig,
jeg beder med famlende ord.
Du kender min bøn, også før den er bedt,
så derfor tror jeg, jeg tror.

  3. Dit øje følger min vej,
hvor du har sat dine spor.
Du kender min vandring, før den er begyndt,
så derfor tror jeg, jeg tror.

  4. Du står og venter på mig,
og falder jeg end til jord,
du rejser mig op, mens du kalder på mig,
så derfor tror jeg, jeg tror.

  5. Din hånd vil holde mig fast,
hvor jeg i verden end bor,
for forfra og bagfra omslutter du mig,
så derfor tror jeg, jeg tror.

  6. Min Gud, du kommer til mig,
jeg hører det gennem dit ord.
"Kast al din bekymring på mig", siger du,
så derfor tror jeg, jeg tror.

Susanne Fabritius de Tengnagel 1991
Egen melodi af Karin Schmidt Andersen 1991
Egen melodi af Bertha Haugbølle 1991

Tekstinspiration: Davidssalme 139 og Peters 1.brev 5,7.






 
                                             


  			
Siden er opdateret den 010899
Præstesiden http://home3.inet.tele.dk/agerbo/
Mogens Agerbo Baungård, sognepræst i Moltrup og Bjerning, email