Det er dejligt at være beskidt. Sådan rigtig at have leget eller
trådt i en vandpyt. Eller hvis børn har leget i halm, og de kommer og
er støvede, så kan man rigtig se hvor sjovt det har været.
	Det er ikke forkert at være snavset. Det bliver man også hvis
man laver mudderkager.
	Men så når vi skal spise til aften, så skal man vaske hænder.
Det er fordi man kan blive syg, hvis man får snavs i maven.
	Det kan nu også være hyggeligt at blive vasket. Mine børn,
Sanne og Naja, kan nogle gange sidde længe i badekaret og de vil
ikke op. Det er dejligt at blive rigtig ren. 
	Hvordan ville vi se ud, hvis vi aldrig blev vasket. Vores tøj
ville lugte. Vores hud ville få røde pletter. Hvis der sidder mudder for
længe på huden, så får huden det dårligt. Hvordan ville vores hår se
ud, hvis det aldrig blev vasket. Det ville nok stritte til alle sider.
	Kan man også være beskidt indeni. Kan man være snavset i
maven. Der er mange børn, som nogle gange siger: Jeg har ondt i
maven. Også selv om de ikke har spist for meget slik eller drukket
for meget sodavand. Pludselig siger de: Jeg har ondt i maven. Og så
er det fordi de tænker på noget som de er kede af eller bange for. Og
de ved det slet ikke. Man kunne sige, at det er dårlige tanker, når de
sådan gør ondt. Så kan det hjælpe at snakke og få de tanker ud så
forsvinder de, så bliver man ren indvending og har ikke ondt i
maven. Det kan også hjælpe, hvis der er en ven eller far eller mor og
de siger: Du er vist ked af det. Nu holder jeg lidt om dig og giver dig
et knus.
	I dag har vi hørt en fortælling fra bibelen. Det var ti syge, som
så Jesus. De kom ikke hen til ham. De var nemlig meget dårlige både
udvendig og indvendig. Spedalsk det er mennesker, som har røde
knopper på huden, og som får flere og flere røde knopper, så hele
huden bliver ødelagt. I dag kan vi hjælpe med creme. Men på Jesu
tid kunne folk ikke hjælpe de spedalske. De gav dem måske lidt mad.
Men ellers skulle de spedalske holde sig væk. Folk råbte til dem: gå
væk. Vi vil ikke se jer her. For hvordan tror I, at de spedalske så ud.
Akkurat som om de aldrig blev vasket. Og deres hår blev aldrig
klippet, og det strittede til alle sider.
	Kender I det, når nogen siger til jer: vi vil ikke lege med jer. Gå
din vej. Så får man ondt i maven, måske græder man også. De
spedalske havde ikke kun dårlig hud, de havde det også dårligt
indvendig, fordi folk sagde: Væk med jer.
	Men de råbte til Jesus. De må mene, at han ikke siger: Væk
med jer. De må tro, at han siger: Jeg vil hjælpe jer. De prøver i hvert
fald at bede ham om hjælp. 
	Og Jesus gør det. Han gør dem rene både udvendig og
indvendig. Han siger nemlig, at de skal gå ind til byen. Dér måtte de
ellers ikke komme. Men Jesus siger: det skal I bare gøre. Jeres hud
har jeg renset med mine ord.
	Det er mærkeligt Jesus kunne det.  Vi ved, når nogen holder
om os, så føler vi det indvendig, så vi bliver glade og føler os helt
renset for alle dårlige tanker. Men hvordan kan vores hud renses med
ord. Vi plejer at bruge sæbe og creme.
	Det er selvfølgelig fordi det er Guds ord, Jesus bruger. Guds
ord jager alt ondt væk, både det sidder på vores hud og det som
sidder i vores tanker.  Guds ord er fyldt med lys og glæde.
	Vi har brug for Guds ord, fordi der stadig er ondt til i verden.
Vi kan selv være onde. Det er mærkeligt hvorfor vi er det. Det er
meget nemmere at være god. Så leger alle godt sammen. Men hvis vi
driller, så kommer der en masse problemer ud af det. Så bliver der
skænderi. Det synes jeg i hvert fald er meget anstrengende.
	Men vi bliver som vi tænker. Hvis vi kun tænker på os selv, så
bliver vi onde. Det er der en historie om. Den kender I. Den hedder
konen i muddergrøften.
Hun tænkte kun på sig selv.
	Det var mærkeligt de boede i muddergrøften. Lige oppe på
marken ved grøften var der en busk, og de kunne let have taget noget
halm og lagt, og det ville være en fin lille hule og uden for kunne de
lave bål og de kunne lege de var på skovtur og hygge sig, mens de
stegte fisk. For konens mand var fisker.
Men nej, konen var sur, hun havde mudder i sine tanker, hun ville
sidde i grøften og råbe efter folk: hvor er I dumme, se hvor dårligt
jeg har det. Og hun havde det dårligt både udvendig og indvendig.
Hvordan så hun ud. Hun havde mudder i håret. Hun blev aldrig
vasket. Det havde heller ikke hjulpet. Det var jo kun muddervand,
hun kunne vaske sig i. Men det værste var nok, at hun var mudret
indvendig.
Ikke engang sin mand var hun rar mod. Til ham sagde hun: du er
bare fisker, og en dag, hvor han kom hjem uden fisk sagde hun: Du
er en dårlig fisker.
	Men så forklarede han jo, at han havde fanget en fortryllet fisk,
som kunne tale og så havde han sat den ud igen. 
	Så blev konen rigtig sur: " du kunne da have ønsket dig
noget", sagde hun," at vi havde et lille hus." Og det måtte manden så
ned og ønske. Men konen var ikke tilfreds. Hun ville være konge.
Det blev hun. Det må være en stærk tryllefisk, for en dame kan slet
ikke blive konge. Hun bliver dronning. Men fisken kan det umulige.
Men det hjælper ikke, for konen bliver ved med at være den samme
indvendig, hun er mudret. Hun tænker kun på sig selv. Hun er sur og
sender manden med et ny ønske, selv om han ikke vil. Gå nu, du
skal, jeg vil, sige hun. 
	Og konen blev kejser.  Hvordan ser hun ud. Hun sidder på et
trone, som er af et eneste stykke guld og meget høj. På hovedet har
hun en stor guldkrone, det er en meter høj og besat med diamenter
og karfunkler. Men hvis man kunne se hende indvendig, så er hun
fyldt med mudder.
	Hun er nemlig stadig sur og utilfred. Hun vil være Gud. Hun
synes ikke det er nok at være kejser.
Det er for meget at ville være som Gud. Det er den værste  tanke, et
mennesket kan få Og så ender det da også med at konen til sidst
sidder i muddergrøften, for så passer det sammen, hvordan hun er
indvendig og udvendig.
	Når vi hører Jesu ord, så renser de os. Når vi døber et barn,
som Pernille er blevet døbt i dag, så tænker vi på Gud. At Gud
holder hånden over Pernille. Og det er jo for at hjælpe mod alt det
onde, både det der er uden for os og indeni os. 
	Dåben får os til at tænke på Gud. Det hjælper os til, at vi ikke
kun tænker på os selv, men prøver at have det godt sammen. Dåben
kan også hjælpe, så vi bliver renset indvendig fra det der gør ondt i
maven. For når Gud holder af os, så skal vi ikke være bange. Også
når vi ikke kan se Gud, må vi vide, at Gud holder om os. Det
fortæller dåben. 
Vi som er døbt må føle det ligesom når vi har fået et dejligt bad, at vi
har det godt i kroppen og i vores hud og i vores tanker. Sådan må vi
føle over for livet. Det fortæller dåben. 
Den er Guds ord til os. Og det er lige så stærkt som da Jesus sagde
til de spedalske: I er rene. Og så blev de det.
	Guds ord i dåben til os det er: Nu er I mine og jeg vil passe på
jer. Og Guds ord er fyldt med lys og glæde. Så hvis vi nogle gange
er bange i mørket, skal vi tænke på Guds lysende ord eller bede til
Gud og så er der straks en engel hos os. Og engang skal vi være
som engle hos Gud hvor der er fyldt med glæde og alle er lysende
rene, ligesom når I har været i bad og fået rent fint tøj på og skal til
fest.