4 søndag efter trinitatis; Luk 6,36-42; Thisted 27/6 99
Salmer: 10 - 372 - 272 / 595 - 586 - 355

- Du, Arkimedes, hvornår smager en Tuborg bedst?
- Hver gang!

Når I hører denne lille vittighed genfortalt, så kan det være, at billedet
af de to folkekære vagabonder, Perikles og Arkimedes dukker op i
bevidstheden. Multikunstneren Robert Storm Pedersen tegnede dem og gav dem
mange små sentenser med på vejen. En af dem lød sådan:

- Du, Perikles, Hvad synes du om verdenssituationen?
- Ingen ting; Jeg har fået en flue i øjet!

Og det er naturligvis klart, at har man fået en flue i øjet, så er man ikke
i stand til at have nogen rimelig, relevant mening om verdenssituationen,
før man far fået hentet fluen ud. Siden blev det gjort til: 'jeg har fået en
sporvogn i øjet'; men fluen er alt rigeligt til, at synssansen er så
forstyrret, at den ikke kan bruges til noget som helst. Et lille støvkorn er
såmænd nok til, at man kan blive så paralyseret af lige nøjagtigt det, at
man intet andet sanser. Der er ingen tvivl om, hvorfra Storm P. har hentet
inspirationen.

Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken
i dit eget øje? v42 Hvordan kan du sige til din broder: Broder, lad mig tage
den splint ud, som er i dit øje! når du ikke ser bjælken i dit eget øje?
Hykler, tag først bjælken ud af dit eget øje; så kan du se klart nok til at
tage den splint ud, som er i din broders øje (Luk 6,41)

Hvordan skulle du overhovedet kunne se noget som helst, så længe du har
noget i øjet. Øjet løber i vand; tårerne fortegner synsindtrykket, så det,
du tror, du ser, er slet ikke i overensstemmelse med virkeligheden. Nej, der
må noget andet til først: bjælken skal ud af dit eget øje.

Nu er det sådan med alle billeder, alle sammenligninger, at man kan kun
gennemføre sammenligningen til et vist punkt, så sprænges billedet; men så
har det også allerede bibragt tilhøreren den forståelse, som var meningen.
Men her kan vi godt gå endnu et skridt videre.

Jesu ord om, at du først skal tage bjælken ud af dit eget øje; så kan du se
klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje, kunne forlede
til den tanke, at nu handler det om hurtigst muligt at få sit eget øje
renset, så du har mulighed for at hjælpe din bror af med hans dårligdomme.
Men bliver vi i billedet, så ved vi noget om, at længe efter, at jeg har
fået urenhederne ud af øjet, løber det i vand og er irriteret, så det
vanskeliggør muligheden for at se ordentligt.

Det handler altså ikke om, at jeg skal gøre mig skikket til at hjælpe min
næste af med hans moralske brist, hans vantro, eller hvad det måtte være,
men om, at jeg skal se at komme af med min egen, og så får jeg såmænd nok at
gøre resten af mit liv, for hvordan komme af med den.

Jesus peger ved indledningen af dagens evangelium på hvordan. Vær
barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig (Luk 6,36). … som jeres fader
er barmhjertig betyder, at du er selv under barmhjertighed. På
barmhjertighedens grund for du livet givet, og det er den barmhjertighed,
som er dit eget livs selvfølgelige forudsætning, du sættes til at øve. Og
det er det modsatte af at dømme.

så kan du se klart nok til at tage den splint ud, som er i din broders øje,
Jesus bruger udtrykket at se klart. Se klart kan jeg kun, når jeg får det på
lidt afstand, som jeg skal betragte. Ved at lægge afstand skaffer jeg mig
mulighed for overblik.

Og skal jeg fælde dom, er jeg nødt til at trække mig tilbage fra mit
medmenneske, så jeg kan gøre de iagttagel-ser og skaffe mig det overblik,
som kan danne baggrund for dommen.

Men hvis barmhjertigheden er mit livs grund, kan jeg ikke trække mig tilbage
fra mit medmenneske, for derved forråder jeg barmhjertigheden og
kærlig-heden. Kærligheden levner igen plads og ingen tid til afstand og
iagttagelse. Den, der elsker, er aldrig til-skuer, og den anden aldrig
genstand for betragt-ning. Elsker jeg min næste, er han/hun til en-hver tid
et levende krav på min kærlighed. Barmhjertighed og kærlig-heden vil altid
nærhed, derfor forråder iagttagelsen kærlig-heden - og barmhjertigheden.

Barmhjertig er vores oversættelse af det latinske "misericors", som betyder
'at have hjerte for den ulykkelige'. Barmhjertig betyder at give plads ved
randen af dit hjerte eller, som vi plejer at sige, "tage en til hjerte". Og
at tage til hjerte er dog det modsatte af at trække sig tilbage fra sin
næste for at kunne bedømme ham. Derfor er fordømmelse og barmhjertighed
mod-sætninger.

Desuden bliver den fordømmende blind, hvor kærlig-heden gør seende. Når jeg
dømmer et andet menneske, bliver jeg blind for det onde i mig selv og kan
ikke se bjælken i mit eget øje. Jeg bliver blind for, at det er Guds nåde,
som både jeg selv og mit medmenneske skal leve af. Kærligheden derimod,
Kristi kærlighed kender både synd og skyld; men den for-dømmer ikke. I
Kristi kærlighed kan jeg se, at jeg sammen med mit medmenneske har plads
under Kri-sti kors, hvor Han i sin lidelse bærer skylden og rækker
tilgivelse.

Ja, men er så alt lige godt og lige skidt?

Nej, men dommens hensigt er dog at modarbejdet det onde, at tilintetgøre det
onde. Og hvis det virkelig er min hensigt med at dømme, at det onde skal
tilintet-gøres, så skal jeg dømme det onde dér, hvor det virkelig truer mig
i egentligste forstand, nemlig hos mig selv.

Søger jeg det onde hos min næste for at dømme ond-skaben hos ham, så
frikender jeg ondskaben hos mig selv, Jeg ser ikke bjælken i mit eget øje.
Og frikender jeg ondskaben hos mig selv, så stil-ler mig uden for Guds
til-givelse; hvad skal jeg med den, jeg frikender jo mig selv. Derfor bliver
den, som fordømmer, selv fordømt, for han sætter sig uden for Guds
barmhjer-tighed.

Gud er barmhjertig, Hans barmhjertighed hedder Kri-stus. Deraf kommer den
nærhed, Jesus mødte sin sam-tid med. Han tager os til hjerte. Det er det
Grundtvig synger om, når han digter:

Ligne vor Fader ejegod,
som sig af hjertet forbarmer,
som, når vi falder ham til fod,
løfter os op og omarmer,
det må vi alle i det små,
det kan vi alle godt forstå,
som har et menneskehjerte. (595,5)

Og Han 'omarmer' ikke bare dig, tager ikke bare dig til hjerte, men også den
næste, som du af natur vil fordømme. Sammen med dit medmenneske - og kun
sammen med ham har du plads under Guds tilgivel-se.

Mødet med Guds barmhjertig-hed gør fri, tilgivelsen gør fri. Den frikender
ikke det onde i os; men den gør os fri af det. Tilgivel-sen er den stærkest
tænkelige fordømmel-se af det onde; vort liv kræ-ver tilgivelse.

Under Guds til-givende barmhjertighed bliver vi fri, fri for skylden, fri
til kærlighed, fri til at øve barm-hjer-tighed, fri til at tage vort
medmenneske til hjerte, sådan som vores himmelske Far.  Så Vær da
barmhjertige, som (Luk 6,36) Han.






--------------------------
Eskil Agger
Asylgade 22
DK-7700  Thisted
Tlf.: +45 9792 0316
Fax: +45 9792 2789
e-mail: agger@thisted.folkekirken.dk